mandag den 10. september 2007

BYGGERI 2008

Langt om længe er der ved at komme luft under vingerne på vores byggeprojekt version 2.0!!!



Vi har drømt, tegnet, fantaseret, forkastet, målt, spekuleret og regnet. Og nu skal det altså til at være - Hvis altså vi bliver enige med kreditforeningen og arkitekten. Det sidste skulle være det mindste af det :)

For de der ikke er inviede i vores planer, kan jeg fortælle at vi påtænker at vælte "lortet" og bygge ny stue, udestue, kontor/gæsteværelse i stueetagen og 3-4 værelser og badeværelse på 1. sal. Det 4. værelse kan gå hen og blive ofret til fordel for et fælles opholdsrum til leg, lektielæsning og Internetsurfning.

Jeg er jo så pokkers socialt og idealistisk (naiv?) og vil gerne begrænse (så vidt muligt) at min(e) børn sidder på deres værelser og burer sig inde. Jeg synes at det kunne være dejligt at have en mini internetcafé, hvor ungerne og deres venner kan sidde og læse lektier og spille wow ell. lign. - et sted der er tilgængeligt for hele familien. Dermed tror jeg at tiden på værelserne bliver mindre, selvom jeg naturligvis også synes de skal have lov til at være sig selv og i fred.

Lige en sidebemærkning: Når jeg taler om Internetcafé kan det jo kun lade sig gøre fordi vi om ganske overskuelig tid får en super snap Internetforbindelse med fiberbredbånd fra vores elselskab. JUHU!!!

Step 1 i vores byggeplaner er taget. Vi har haft første møde med en arkitekt, der lader til at kunne hjælpe os de steder vi er i tvivl og lave de nødvendige udregninger for os til en overkommelig pris. Jeg tror også han er kreativ og realistisk - en god kombination. Umiddelbart kunne han ihvertfald se nogle løsninger, som vi havde opgivet, blive til realitet. Det var vi meget glade for.

Step 2 er at hente priser ind, for at vurdere om vores estimerede budget er holbart.
Step 3 er at få lånet hjem
Step 4 sætte arkitekten i gang
Step 5 er byggeansøgning
...Og så skal vi ellers i gang med at vælte det gamle fugtige, mugbefængte skrammel :)

Vi glæder os og får det fedest hus (efter vores normer), som vi håber på at blive i til vores dages ende.

Følg med her - senere kommer tegninger og meget andet spændende.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er en superspændende proces, sådan noget der. Selv venter vi på tegninger på et nyt hus, så vi kan få søgt den God damn byggetilladelse.

Mon ikke du skal handle lidt byggematerialer hos moi? ;)