onsdag den 3. oktober 2007

2 ÅR

I dag har min lille mus fødselsdag. 2 år er gået siden jeg lå i ulidelig smerte, der kulminerede med vores vidunder af en dreng.

Til morgen blev han vækket med stearinlys og sang - balloner, flag og gaver. Han undrede sig lidt til at starte med, men vænnede sig hurtigt til tanken om at være centrum (gad vide hvem han har det fra?) og var temmeligt begejstret. I sær gaven blev revet op og faldt i rigtig god jord: En stor kasse helt almindelige duploklodser.

Vi kunne nu ikke rigtigt styre os, så der er også gaver i aften og han fik faktisk også en vogn til sin Bruder traktor i mandags (købt med pengene tilsendt af mémé fra Frankrig).

I aften skal vi hygge med aftensmad efter Mathias' smag og måske en pose slik. Ellers gør vi ikke mere før på lørdag, hvor vi bliver 14 til rundstykker og kagemand.

Det er en helt særlig dag. Som forældre er vi ret stolte af ham og husker tilbage på 2 år, der både er fløjet afsted, men også synes som om det er uendeligt lang tid siden vi ikke var en familie, men blot et kærestepar.

Hurtigst muligt vil I kunne se et par billeder af Mathias' store dag her på siden. I mellem tiden får I lige et enkelt, der er taget for præcis 1 år siden - til Mathias' 1. fødselsdag.

Ingen kommentarer: