HUNDEADFÆRDSSPECIALIST

Jeg er ikke stolt af det, men vores søde lille Bailey (vores mindste af 2 Jack Russel terrier) har snappet posten og en af vores venner. Begge gange i læggen på en person, der stiger ud af en bil uden at hilse på.

Det var meget uheldigt, men heldigvis ikke alvorligt. Det var begge gange blot en let markering. Men ingen undskyldninger!!!

Jeg ringede straks til dyrlægen for at høre dennes holdning til situationen og hvorvidt vi skulle aflive Bailey. Det mente dyrlægen absolut ikke, men henviste til en hundeadfærsspecialist, som jeg kontaktede.

Efter en lang telefonsamtale blev vi enige om at vi derhjemme gerne ville gøre en ekstra indsats og arbejde med problemet og hun mente at vi ikke havde en hund, der var farlig.

I går aftes kom hun så på besøg!

Det var utroligt lærerigt. Jeg som mente at jeg ved masser om hunde, hundeadfærd og træning, måtte godt nok bøje mig i støvet og tro om igen. Vi taler selvfølgelig også om en kvinde, der har trænet Siriuspatruljens hunde...

Træneren tillagde det meget stor værdi at Bailey er blevet kørt ned af posten og at hun bliver falsk drægtig efter en løbetid.
Vi fik rigtigt set hvor lavt et selvværd vores lille hund har og hvor svært hun har ved selv de simpleste ting. Men vi fik selvfølgelig noget at arbejde med og også en tro på at hun ikke er en dårlig hund, der sådan vil rende rundt og bide. Hun ville ihvertfald ikke selv være nervøs ved at have børn omkring Bailey, hvilket jo naturligvis er en af vores største bekymringer.

Den næste tid bliver hårdt arbejde og ud i al fremtid skal vi gøre meget mere ud af at aktivere vores hunde. Det er jo det pokkers ved at bo så dejligt på landet; vi synes jo hundene er så meget udenfor at det kan gå i stede for gåture og aktivering, men det kan det altså ikke. Så det ser ud til at vi må til at tage konsekvensen af valget om at have hunde :) Det manglede da også bare!

Der ligger også en glæde og tilfredstillelse i arbejdet med hundene og en glæde i at have en velopdraget hund. Det bliver dejligt :)

Vi skal træne efter det kendte system med en klikker og det virker rigtigt fint. Vi lærte en del om hundesprog og f.eks. hvordan man kan berolge hunde via sit kropsprog.
Vi skal også prøve at få vores hunde til at møde fremmede hunde og fremmede steder med fremmede lugte.

Nå men alt i alt virkelig en hård og svær aften, men med godt resultat.
Vi har opfølgende besøg sidst i november, hvor vi skal vise at vi har lært hende de basale færdigheder (såsom at hilse roligt og pænt på gæster). Herefter får vi ekstra øvelser sat på, der gerne i sidste ende skulle hjælpe Bailey så meget med sit selvværd at hun ikke længere føler sig utryg ved folk, der stiger ud af biler.

Det er dog også meget vigtigt at vores gæster tager sig tid til at hilse på vores hunde på en stille måde, men det skal vi nok guide dem i. Så kigger du forbi må du finde dig i at vente ved døren indtil vi åbner og indtil vi har hundene i den tilstand/position vi ønsker og herefter vil du blive bedt om at lade begge hunde lugte til din hånd - det bliver dog først efter at vi har hilst på hinanden, for hundene må lære at det er os, der tager i mod gæster og ikke dem( ved at fare ud og gø!).

Jeg er glad for at vi valgte denne løsning i stedet for den lette (aflivning), selvom denne er noget dyrere :)