mandag den 12. november 2007

God dag!

Jeg må hellere bløde op for sidste indlæg :)

Jeg har haft en ganske fortræffelig weekend - ikke mindst fordi den allerede startede torsdag kl. 16.00. Og da jeg kom hjem havde TDC været og sætte ADSL op.

Det har de jo ellers påstået i de sidste 10 år at det ikke kunne lade sig gøre. Men der er åbenbart forskel på hvem, der spørger. For da min kommende arbejdsplads kontaktede dem for at oprette forbindelse til min hjemmearbejdsplads, kunne det da nemt lade sig gøre og så oven i købet inden for 3 dage. Mange tak, Vejen Trælast :)

Det har jo så resulteret i at jeg har været mere end almindelig svær at trække væk fra PC'eren. Men heldigvis har Brian også genfundet sin facination for nettet og haft fuld forståelse :) Mathias har fået en aflagt mus og tastatur at lege med og så kører det bare derud af!

Fredag var vi hos Dorte, Lars og Mark til en dejlig gang "klip&Spis" Dejligt med en frisør, der klipper til discountpriser uden for arbejdstid og serverer aftensmad :) Det er jo en WIN WIN SITUATION.

Lørdag knoklede Brian løs i vores kommende viktualierum (tidligere Træpillelager) og ved kaffetid kom min mor, bror og svigerinde til en god gang hyggelig andemad.

Jeg havde forregnet mig en smule og havde store mængder mad til overs, derfor kiggede Kenneth (Brians bror) og Doris forbi søndag til "MAD&FILM" - Der er faktisk næsten ved at være fast rutine at de kigger forbi til aftensmad søndag efterfulgt at fælles TV-kiggeri, når det er tid til "FORBRYDELSEN". Det er super hyggeligt. Kenneth skal bare nok til at passe lidt på, for Mathias er temmelig forelsket i Doris og er begyndt at kalde hende: "min Doris" - han krammer og mysser med hende, så det er helt klart ved at være på tide at kenneth finder den indre romantiker frem, hvis han ikke vil væltes af pinden :)

Det var min weekend og den var dejlig :D

Ingen kommentarer: