Det er bare en giga kamel, der er ved at blive slugt i de her dage...
Sidste arbejdsdag ved PRIMO Vinduer nærmer sig og det har været mere end almindeligt svært at holde gejsten. Jeg har heldigvis stadig noget at lave, men det er klart at en del opgaver må henlægges til min afløser. Jeg har lige ryddet skrivebord og skuffer op og arkiveret alt, der skulle arkiveres - hvad skal jeg få tiden til at gå med i morgen?
Sidste dag! Jeg synes ikke en gang at det er vemodigt. Nu har jeg haft en måned til at vænne mig til tanken og er overmoden klar til at komme videre.
Hvis vi så i det mindste havde tidligt fri i morgen, men nej! Arbejdsdagen strækker sig til kl. 15:30 - surt.
Der er så mange ting jeg glæder mig til ved mit nye arbejde (så glad for at jeg lod mig overtale ;D), men en af de elementer, der absolut kan være med til at øge arbejdsglæden er den fleksibilitet, der er indbygget i arbejdstiden. Så vidt jeg har forstået styrer jeg selv mine arbejdstider, så længe jeg har mine 37 timer ugentligt. Jeg tror at jeg ret hurtigt vil indarbejde mødetid kl. 7.30 og tidligt fri fredag. Selvfølgelig glæder jeg mig mest til at være med til at stable DK's absolut fedeste shop på benene - Just u wait 'n see!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar