søndag den 30. december 2007

God bagjul

Godt igennem juledagene kan vi herfra berette om en dejlig familiejul, med vellykket besøg fra Frankrig og en aldeles vellykket julemiddag.

Vi har endnu ikke talt om det i familierådet, men julen var så dejlig stille at jeg tror vi gentager succesen næste år. I sær fordi vores nye byggeri gerne skulle stå færdigt til den tid :)

Her følger et par billeder af vores skønne jul.



















Til brunch kom Annegrethe og faster Karina med Mathias' julegaver. I sær faster Karina's gave (en togbane) bragte glæde til børn i alle aldre... (Her ses Brian, Mathias og Bertrand).

Da Julemanden var lettet med sin kane fra vores hustag, løb Mathias ind i stuen og fandt et tændt juletræ med alle sine gaver under.

Inden han pakkede gaverne op, blev der med stor fryd danset om juletræet.

Her pakker han Lydie og Bertrands gave op; Mr. Potato Head.

Efter julen var det nødvendigt med lidt lettere kost. Her står Brian og Mathias og snitter salat. Mathias elsker at hjælpe til med madlavningen og det bliver også meget sjovere at spise aftensmad, når man selv har lavet det...























Jeg håber at I alle har haft nogle dejlige juledage og ser frem til et dejligt 2008.

Vi ønsker jer et godt nytår!

torsdag den 20. december 2007

Jul jul jul

Ih, altså i år glæder jeg mig faktisk rigtigt meget til jul :D

Og nu er den så nær at jeg kan lugte den (eller også er det den kraftige lugt af glögg fra kantinen...?).

vi skal holde jul hjemme og får besøg af min mor, min bror, min svigerinde, min franske kusine og hendes mand. Og så glemte jeg vist at nævne 5 hunde... :S

Det bliver voldsomt hyggeligt, fordi julen allerede starter lørdag formiddag, hvor vi skal ud og finde træet, hjem og pynte det op og herefter lave konfekt. Søndag kører vi til Ribe og suger julehyggen ind. Den 24. starter også tidligt, da gæsterne ankommer omkring middagstid og hjælper med madlavningen (snedigt!)

Mine franske gæster ankommer i morgen og tager først hjem igen den 30. Dejligt :D

Men altså jeg glæææææææder mig også fordi vi skal holde jul hjemme og observere Mathias rigtigt få hele julen og dens glæder med.

mandag den 17. december 2007

Barnets 1. sygedag

Øv, nu har jeg gået og været så stolt af Mathias. Ikke en eneste sygedag i så længe jeg kan huske og slet ikke i løbet af efteråret og vinteren, som ellers er højsæson...og da specielt for ham, som ikke kan tåle den mindste ændring i vejret uden at det sætter sig i luftvejene.

Men jeg glemte åbenbart at sige 7-9-13 eller noget, for nu hiver han efter vejret og er oppe på fuld dosis medicin, øv!

Jeg kan ikke med sikkerhed sige om hans forværring skyldes at han ikke har fået sin medicin i et døgnstid, da han blev passet. Ventilen i spaceren er faldet ud og blevet væk uden at man har opdaget det, hvilket resulterer i at han ikke har fået det medicin man har troet man har givet ham. Eller om det skyldes en lille forkølelse og skiftet til koldt vejr. Koldt vejr er ellers normalt ensbetydende med tørt vejr, hvilket er guf for Mathias. Det der er værst for ham er tåge og regn. Fugten går direkte i lungerne. Det betyder også at han kun har sovet til middag udenfor ganske få gange siden han blev akut indlagt for godt 1½ år siden.

Nå, men vi har lånt en spacer indtil apoteket skaffer en ny ventil (efter 15.00 i dag) til vores egen. Og så henter vi ny medicin, bare for at være 100000% sikker på at den han har ikke er løbet tør (kan være svært at vide med sikkerhed...).

Vi kender turen og rutinen og så længe han bare får al den medicin han har brug for, slipper vi for en tur på børneafdelingen (7-9-13)...

Hellere han er syg nu end om 1 uge :D

fredag den 14. december 2007

Scanning

Så kom indkaldelsen endelig.

Jeg skal til nakkefoldscanning onsdag den 2. januar 2008.
Det bliver dejligt dejligt! Jeg glæder mig til at se bebse og forhåbentligt kan vi være lige så heldige som ved Mathias. Han slog nemlig en vidunderlig lille kolbøtte, mens vi kiggede :D

Udover at scanningen er et gratis kig ind til bebse, så er det også en risikovurdering i forhold til mongolisme. Barnet har en væskefyldt fold i nakken på nuværende tidspunkt, størrelsen på den sammenholdt med en blodprøve af moderen kan give et godt billede af risikoen for mongolisme ved barnet.

Og så kommer dilemmaet, som nok ikke så mange tænker over. Hvad nu hvis.....man får et dårligt resultat??? Altså får at vide at risikoen er dér???
Umiddelbart ville vi vælge abort. I hvert fald så længe vi kun skal tænke på det...Men kunne vi gøre det, hvis vi reelt står i situationen? Det vil i hvert fald være umenneskeligt hårdt for mig at fjerne bebse, som jeg jo allerede er glad for og ser frem til skal kigge ud til os. Men jeg har set hvordan det påvirker familier at have et handicappet barn og det har jeg altså ikke lyst til at udsætte os for. Og jeg føler mig overbevist om at den det vil gå mest ud over er Mathias. Og da han indtil videre er vores eneste barn og vores engel, ville jeg ikke kunne gøre noget, der ville ændre hans liv så drastisk. Jeg ved da godt at han sikkert også kan lære noget nyttigt af at være storebror til en handicappet, men det skal han nok lære alligevel.

Ja, jeg tror helt sikkert at jeg vil vælge abort, uanset hvor hårdt det måtte være. Hvis altså risikoen er overhængende.

Men det er den selvfølgelig ikke. Bebse er fuldstændig lige så velskabt og vidunderlig som sin storebror - min lille mus.

Efter scanningen ligger jeg billedet herud - glæd jer til at møde bebse :D

onsdag den 12. december 2007

Mathias, min lille engel

Har jeg nævnt at Mathias er min øjesten, min største glæde?
Der er intet, der kan måle sig med et barns kærlighed eller kærligheden til et barn.

Dette indlæg er inspireret af at Mathias i morges sagde: "elsker mor" - helt fantastisk følelse!

Hans ord er er inspireret af at jeg hver aften, når jeg putter ham siger til ham at jeg elsker ham. De sidste par dage har jeg spurgt ham om han kan sige det...Så griner han fjoget og siger "esker", men i morges var der gevinst :D Dejligt, kan jeg bare lige fortælle jer!

En super glad og stolt mor!

torsdag den 6. december 2007

Ny byggeside

Følg linket i højre side og du kommer til vores nye side omkring vores byggeri.
For fremtiden vil der ikke komme nyt om byggeriet her på siden, men kun på den nye byggeside, så sørg for at følge med her også... :)

Jeg har netop lagt nye skitser ind - så skynd dig ind og kigge...

(På byggesiden finder du et link tilbage til denne blog)

God fornøjelse

tirsdag den 4. december 2007

2. arbejdsdag

Jeg burde velsagtens ha' skrevet i går, men jeg gik kold på sofaen ;)

I går var min første arbejdsdag ved Vejen Trælast, som Online Marketing Coordinator. Det går indtil videre ganske udemærket. Starter stille og roligt, men det er nok også kun fordi jeg ikke har det samlede overblik over arbejdspuklen, der venter forude... men jeg kan ane længere forude i disen at det bliver heftigt. Og jeg elsker at have travlt og mærke presset og suset. Så det bliver sjovt :D

Som jeg sagde til Hans (min tidligere og nye (igen) kollega og ven), første arbejdsdag har været som at træde i et par gamle træsko, der er gået godt til. Men det er ikke kun pga. ham. jeg synes her er en fin stemning og man bliver taget godt, men ikke overstadisk i mod. Måske er jeg også blevet mere voksen ;)

Jeg har selv bemærket at tiden ved PRIMO Vinduer har styrket og modnet mig. Jeg er endnu mere selvsikker end før og det har nok noget at sige i forhold til hvordan jeg er gået ind til det her jobskifte. Jeg er sikker på at komme godt ud af det med mine nye kolleger :D De er nemlig søde...

Så en rigtig god start på jobbet.