mandag den 17. december 2007

Barnets 1. sygedag

Øv, nu har jeg gået og været så stolt af Mathias. Ikke en eneste sygedag i så længe jeg kan huske og slet ikke i løbet af efteråret og vinteren, som ellers er højsæson...og da specielt for ham, som ikke kan tåle den mindste ændring i vejret uden at det sætter sig i luftvejene.

Men jeg glemte åbenbart at sige 7-9-13 eller noget, for nu hiver han efter vejret og er oppe på fuld dosis medicin, øv!

Jeg kan ikke med sikkerhed sige om hans forværring skyldes at han ikke har fået sin medicin i et døgnstid, da han blev passet. Ventilen i spaceren er faldet ud og blevet væk uden at man har opdaget det, hvilket resulterer i at han ikke har fået det medicin man har troet man har givet ham. Eller om det skyldes en lille forkølelse og skiftet til koldt vejr. Koldt vejr er ellers normalt ensbetydende med tørt vejr, hvilket er guf for Mathias. Det der er værst for ham er tåge og regn. Fugten går direkte i lungerne. Det betyder også at han kun har sovet til middag udenfor ganske få gange siden han blev akut indlagt for godt 1½ år siden.

Nå, men vi har lånt en spacer indtil apoteket skaffer en ny ventil (efter 15.00 i dag) til vores egen. Og så henter vi ny medicin, bare for at være 100000% sikker på at den han har ikke er løbet tør (kan være svært at vide med sikkerhed...).

Vi kender turen og rutinen og så længe han bare får al den medicin han har brug for, slipper vi for en tur på børneafdelingen (7-9-13)...

Hellere han er syg nu end om 1 uge :D

Ingen kommentarer: