onsdag den 30. april 2008

AHHHH!!!

Det lysner :)

Vi har siden slutningen af marts døjet med afbrudt nattesøvn. Mathias har simpelthen rodet og rodet rundt i sin sengetid, nattesøvn og ikke mindst fornemmelsen af hvornår det er ok at stå op.

Han har ellers været så nem at ligge i seng - uanset hvor vi befandt os, har det bare været at sige godnat kl. 19.30 og så sov han igennem til kl. 7. Så det har godt nok været streng at stå med en dreng, der bare skreg når han skulle i seng og bruge 45 min. på den kamp. Og blive vækket om natten af en dreng, der var utrøstelig og bare ville over i vores seng - men ikke kan ligge stille og derfor roder rundt i 1 times tid, hvorefter det kan lade sig gøre at ligge ham igen. Og blive vækket kl. 5 af en dreng, der absolut vil ha' morgenmad og slet ikke vil overveje at hvile lidt længere....PUHA

Derudover har han været komplet umulig i samme periode. Nok ikke så underlig den manglende søvn taget i betragtning. Men det er nok også kombineret med den satans "selvstændighedsperiode", som han er på vej igennem. Han vil bestemme ALT ALT ALT! og får han ikke sin vilje bliver han både, sur, ked, gal, pylret, hysterisk og helt umulig at tale fornuft til.

Heldigvis ser det ud til at vi er på vej ud på den anden side af begge faser :) Vi har i hvert fald haft både 2 relativt gode dage og nætter.

Mon ikke det også hænger lidt sammen med at han er tilbage på astmamedicinen, så det ikke driller ham. Og at betændelsen i øret nu får lov at rende, da vi holder øregangen renset, så der er passage.....??? Man kan jo kun gisne. Og som forældre bliver man aldrig klog på hvad årsagen til problemerne er og ej heller hvilket tiltag, der løste problemet. Så jeg formoder at man er næsten lige så meget på bar bund med barn nr. 2, som med nr. 1 ;)

torsdag den 24. april 2008

Mathias' ører

UPDATE!!!

Ørerne render stadig, så vi var ved ørelæge her til formiddag, hvor han konkluderede at: "Højre øre flyder!!!" Ja, det vidste vi godt. Nå, men vi fik besked på at begynde at skylle hans øre med det sædvanlige saltvand og se det an i 7-10 dage. Dommen over venstre øre var at det ser ok ud, men at drænet er faldet ud og ligger i øregangen (falder selv ud...). Hvordan det øre så reagerer, når trommehinden vokser sammen efter 1 års udluftning er jo ikke godt at vide. Højre øre er fyldt med betændelse men har da stadig drænet. Dog er fristen nok ret kort, da det højst sandsynligt også snart falder ud.

FUCK

Vi kender turen. Skylningen virker ikke, så skal vi skylle med saltvand blandet op med eddike. Det virker heller ikke, så begynder de at suge betændelsen ud. Det virker heller ikke. Så hiver de drænet ud, fordi bakterierne har fået grobund dér. Så skal vi se det an, men ørerne driller stadig og så efter ca. 3 mdr.s helvede skal vi igennem en grufuld fuld narkose, hvor de sætter nye dræn i og denne gang tager de sikker polypperne også. De andre gange har han været for ung til at de ville tage dem, selvom de er ret store. Det kan jo så måske være at vi er heldige at en ny omgang dræn giver ro i 1 år mere og at fjernelsen af polypper, giver mere luft generelt og derfor også hjælper på astmaen. Det var der i hvert fald en bekendt, der har oplevet.

Opdatering følger!
______________________

For F*****

Man skal sgu' aldrig sælge skindet for bjørnen er skudt.

Vi troede faktisk på at Mathias' ører var fine. Siden han fik dræn i for 1 år siden, har alt åndet fred og idyl. Vi troede på at når drænene en gang faldt ud, så ville hans ører nok være fine og kunne klare sig selv.

Mathias har fået et tilbagefald i forhold til astmaen, som I har kunnet læse. Dette var kombineret med halvhøj feber over 2 dage. Feberen forbandt vi med forkølelsen. Men det kunne nu godt se ud til at feberen hang sammen med en mellemørebetændelse! Ja, på trods af dræn........(?) I går begyndte det i hvert fald pludseligt at rende voldsomt fra hans højre øre. Det snaskede ikke bare sådan lidt, men der hang rent faktisk dråber fra hans øretip, så hans bluse var helt våd og klistret.

FUCK!!! Tænkte jeg altså bare og vidste hverken ud eller ind. Når man har været igennem sådan et forløb, som Mathias har, hvor vi en overgang havde fast tid ved ørelægen 2 x ugentligt og har kæmpet med de forbandede ører i over 1 år, så bliver man sgu' lidt panisk ved tanken om at det skal til at starte forfra igen.

Da jeg ringede til ørelægen i morges, fik jeg at vide at vi skulle se det an hen over weekenden. Hvis det stadig render mandag, skal der kigges på ham med det samme. Det der bekymrer mig er at bakterierne får grobund i drænet, så drænet skal trækkes ud. Det har han prøvet og det var der absolut ikke noget sjovt ved :(

øv øv, efter en lykkelig vinter uden sygedage, ramler det hele synes jeg :(

onsdag den 23. april 2008

at rejse

I et tidligere indlæg har jeg luftet min tvivl om at kunne rejse til Frankrig i pinsen til min onkels bryllup.

Nu ser der lyst ud :)
Jeg har faktisk mindre ondt end jeg har haft tidligere (ikke at det er gået over...), så jeg er meget positiv over at skulle rejse. Har ikke turde glæde mig før nu, men Brian gjorde mig opmærksom på i går at der faktisk kun er 14 dage til afrejse :D Og så er jeg sgu' begyndt at glæde mig!!!

Skal ned og knuse-kramme dem alle og se min kusine/søster, der også er gravid (termin sidst i august).

dejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligt

Astmatisk bronkitis - øv!

øv øv!!!

Mathias har til alles store glæde været fri af sin astmamedicin i 4 uger. Men i går fik vi så ordrer af lægen på at starte igen, da han har det mærkbart værre. Lillemanden hoster en hoste, hvor man kan høre at han simpelthen ikke kan komme igennem. Vi har været i tvivl om det var almindelig snue.

Forskellen ligger nemlig i hvorvidt det sidder i de øvre luftveje, som det normalt gør ved forkølelser eller om det har sat sig i de nedre - dvs. bronkier og lunger. Det gør det så ved Mathias (som sædvanlig :(

Først var det lidt irriterende at han alligevel ikke var vokset fra det, som vi havde håbet og troet på. Dernæst var jeg igennem selvbebrejdelsesfasen, hvor jeg mente at det var min skyld at han har fået det dårligt igen, da jeg aldrig skulle ha' taget medicinen fra ham. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg har erkendt at det ikke var en fejl at tage det fra ham, da det jo skal prøves af en gang i mellem om han kan klare sig uden - og vi gør det igen! Og lige så træls det er at han skal ha' medicinen, lige så godt er det at se at det faktisk virker og at han allerede efter 1 lille døgn tilbage, har det bedre. Han er stadig skidt og påvirket, men vi kan mærke at det virker :)

Lige nu holder vi vejret mht. hans dræn. De sidder gennemsnitligt i ørerne i 10-12 mdr inden de falder ud af sig selv. Herefter skal han igennem en ca. 3 mdr's periode med kontroller, hvor ørelægen vurderer om han kan klare sig uden dræn eller om han skal ha' nye i. Mathias' dræn sidder der endnu efter 12 mdr. (sat i 18.04.07).

torsdag den 10. april 2008

Symfyseløsning - hverdag og rejse

Jeg har længe døjet med smerter fra symfysen, som er 1 af de 3 led der udgør bækkenet. Det gør vildt ondt, specielt gang, når jeg står længe og sidder længe.

Min læge og jordemoder var ikke længe om at konstatere at det er symfyseløsning og begge opfordrer til sygemelding. Men jeg er altså stædig. Jeg kan godt lide at tage på arbejde om morgenen og opleve at dagen flyver afsted. Jeg kan da godt mærke at det bliver lidt bedre når jeg er hjemme og bevæger mig i et andet tempo og i en anden rytme, meeeen... tiden bliver nok ulideligt lang ved at gå hjemme, så det har jeg ikke meget lyst til.

Jeg er klar over at jeg måske ender i en situation, hvor jeg ikke kan undgå det, men jeg er stædig og har kun sølle 9 uger tilbage inden jeg skal på barsel, så mon ikke jeg kan bide tænderne sammen så længe...

fra 8. til 13. maj skulle jeg gerne være på ferie i Frankrig i anledning af min onkels (2.) bryllup. Om vi kommer afsted er afhængig af hvor ondt jeg har i tiden op til afrejsen. Hvis det er meget slemt, vil jeg ikke kunne overskue at sidde i en bil så længe. Men jeg vil gøre meget for at komme afsted. Og lægen har også sagt at der ikke er noget helbreds- eller sikkerhedsmæssigt i vejen for at tage afsted. Den kvindelige side af min familie sydpå bekymrer sig også nok, så det behøver jeg slet ikke ;) Jeg får konstant at vide at et sølle bryllup ikke er værd at risikere noget for mht. graviditeten. De er altså ikke vilde med at jeg tager turen derned, men der står bare meget mere på spil end et bryllup. Jeg vil jo se min familie. Det sker kun 1 gang om året ca. Så det er vigtigt for mig.