mandag den 27. oktober 2008

Nyt om ungerne

Ja, har altså helt glemt at lave et indlæg om den største dag i nyere tid ;) Mathias blev 3 år den 3. oktober!

Det var en dejlig dejlig weekend, hvor han blev fejret efter alle kunstens regler. Vi har blot efterfølgende fået et problem...vi kan ikke være her for alt hans legetøj. Godt vi inden for overskuelig tid kan flytte ud i det nye og få lidt mere plads (glæder mig allerede til Ikeaturen, hvor der bl.a. skal købes opbevaringsreoler til legetøj).

Vi har for nyligt forsøgt at køre ham ned på halv dosis astmamedicin, men har måtte erkende at han har det bedre på fuld dosis... :( Men bare han har det godt...og det har han, når han er på fuld dosis.)

I april faldt det ene dræn ud og siden har det været lidt op og ned med ørerne, men nok mest ned. Så derfor skal han i morgen til ekstra kontrol ved ørelægen inden han skal ha' nyt (eller nye) dræn på onsdag. Kontrollen i morgen skal afgøre hvorvidt 2 penicilinkure lige efter hinanden har givet ro nok i øret til at det kan lade sig gøre at sætte drænet i. Paradoksalt nok, så nytter det ikke at sætte dræn i et øre, der virkelig har det skidt. Problemet er at drænet risikerer at blive afstødt eller anlægge biofilm (blive snasket og grobund for baktierierne og dermed gøre problemet værre). Om han skal ha' 1 eller 2 nye dræn afgøres først under selve "operationen". Hans højre dræn sidder nemlig stadig efter 1½ år og det er ikke sikkert at det er nødvendigt at skifte det... Men det er altså aldrig rart at skulle ha' dræn i, for det foregår altså i fuld narkose!!! Så moderen bekymrer sig jo en lille smule :S

På trods af hans lange sygdomshistorie er han en glad, frisk dreng med tonsvis af energi og glæde :D

Kamille er der ikke så meget at sige om...hun vokser, trives, er glad og veltilpas. Hun er næsten altid smilende...dejlig dejlig unge :)

Her er jeg med ungerne i gang med at lave "boller i karin", som Mathias kalder det. Kamille sidder i strækviklen, som jeg bare er rigtigt glad for.

Mathias er en god hjælp i vores byggeri
Jeg har været i gang med at gøre køleskab rent, men der var et stort stort dyr, derinde, som jeg ikke kunne vaske væk ;)



Nyt indlæg på byggebloggen

Læs om fremskridt i vores byggeri.

søndag den 19. oktober 2008

Pyllerhøneløvemor - tanker fra ammestolen!

Det er da sært!

Kamille er mit 2. barn og så går jeg hen og bliver en pyllerhøneløvemor.

Jeg var ret cool med Mathias. Selvfølgelig usikker og uerfaren, men ikke pyller!
Jeg beskrev mig selv som løvemor for min dreng, for jeg ville gøre alt for at beskytte ham mod fare, men alligevel lade ham afprøve livet.

Men denne gang er jeg i hvert fald ikke kun løvemor :S
Jeg synes ikke at jeg er overpyller, når det f.eks. handler om feber, forkølelse o.lign. Men jeg pakker lille Kamilleblomsten ind, som skulle hun et smut til antarktis, når jeg ligger hende ud i barnevognen, jeg kan ikke lade hende sidde alene i bilen, mens jeg smutter ind og henter storebror i bhv - hun skal med osv osv...

I går var jeg for første gang, siden fødslen, i byen uden hende. Hun blev passet af min mor, der skulle prøve lykken med sutteflasken. Jeg sad til festen og var godt tilfreds med at være afsted og roste indvendigt mig selv, for hvor cool og fattet jeg var - kiggede "kun" på mobilen hvert 10. - 15. minut... Da jeg endelig synes det var legitimt at ringe for at høre hvordan det gik var kl. 21. Her lød beskeden at havde jeg ringet 20 minutter tidligere havde jeg fået besked på at komme hjem med mine bryster øjeblikkeligt :S

Min datter og min mor har virkelig udkæmpet giganternes kamp om stædighed - sutteflaske eller ej - sulte eller spise!
Langt langt langt om længe havde min mor vundet og Kamille spiste "hele" 50 ml. dyrebart udpumpet modermælk. Men hun havde bare været så ked af det og aftenen havde ikke været nogen ubetinget succes :S Men da jeg ringede var hun rolig igen og faldt senere i søvn. Omkring midnat syntes jeg at jeg havde aftjent min værnepligt og kunne tillade mig at trække mig tilbage uden at tabe ansigt.

Og nu kommer vi til pointen!

Jeg skal ikke ud af huset igen uden hende før hun er 6 mdr og begynder at spise fast føde (halv fast sjappemad/mos). Jeg ville ellers ha' været helt cool med Mathias og sagt, nå jamen så har vi jo betalt de lærepenge og roligt tage afsted igen, for nu har min mor jo knækket koden til hvordan hun får Kamille til at tage flasken. Og det kan jo ikke være rigtigt at man skal være spærret inde bare fordi man har fået børn...JO det kan det. Det er så kort en periode i både hendes og mit liv at jeg godt kan sige nej til en lille fest mod at vide at min datter har det godt og ikke skal lide derhjemme og være den der betaler for min aften i "frihed". Så beslutningen er taget (i hvert fald ind til videre); I de næste 3 mdr. takker jeg nej til festligheder, der ikke indvolverer mine børn.

Jeg elsker jo min lille Kamilleblomst og er bare blevet en pyllerhøneløvemor ;)

torsdag den 16. oktober 2008

Blomsten er 3 måneder

Min lille Kamilleblomst er nu 3 måneder gammel...

Det på en underlig måde både gået vild hurtigt og alligevel er det læææææææænge siden hun kom til verden. Kender I det?!

Hun er vidunderlig... altså en af de der helt sjældne babyer, der bare er helt igennem lækker lækker lækker (jeg har så været så heldig at jeg har fået 2 af de sjældne babyer ;) ).

Efter god træning, med hovedparten af sine vågne timer på maven (efter officiel anbefaling: "dit barn skal sove på ryggen og ligge på maven når det er vågen"), er hun blevet uhørt dygtig til at løfte hovedet og kigge på sine legesager. Hun har fundet sine hænder og de har fundet hendes mund ;) Og faktisk er hun ret god til at daske til legetøjet i legestativet (her ligger hun heller ikke på ryggen, men på siden!!) og gribe fat i det kan hun også. Dygtig tøs! Når jeg tager hende i hænderne trækker hun faktisk sig selv op og vi fortsætter op på benene, hvor hun står ganske ganske kort og fortsætter over på mors mave.

Hun smiler det smukkeste og bredeste, tandløse smil, mens den lille tunge dirrer i munden. Hun siger: "Agry" (som betyder: mor jeg elsker dig!) og griner når jeg kilder hende.

Behøver jeg at sige at jeg er håbløst forelsket?

Lidt nyt om "blomsten"

Jeg har svært ved at forstå, hvordan jeg nogensinde har haft tid til at passe et fuldtidsarbejde. Min barsel flyver bare afsted. Planerne om at arbejde hjemmefra under barslen er skrinlagt og nu er jeg mere end 100% tilstede for mine unger...jeg synes stadig det er lidt underligt at jeg er mor til 2 - eller i det hele taget: "mor". Hvem i alverden har fået den sindsyge idé at give mig ansvaret for at forme 2 liv, 2 hele velfungerende mennesker og skabe 2 gode barndomme??? Og på den anden side...så kan det jo ikke være anderledes! Mathias og Kamille har ligget og ventet på mig hele mit liv - bare ventet på at jeg skulle snøvle mig færdig med uddannelse, fester og at blive voksen, så de kunne komme "hjem". Det har altid været bestemt at vi skulle være sammen. Lige som det altid har været bestemt at Brian og jeg er rigtige for hinanden. Om jeg tror på "den eneste ene"? Kald mig bare naiv og håbløs romantiker, men ja! Jeg tror i høj grad på den eneste ene. Men måske ikke på den gammeldags facon...Jeg tror også at vi skaber vores eget liv, men først og fremmest, tror jeg på at jeg aldrig reelt har haft noget valg; skulle jeg være lykkelig, måttet jeg tage Brian i hånden den dag for over 11 år siden! Og ja, jeg er sgu' lykkelig. Ikke smækforelsket som for 11 år siden, men godt og grundigt lykkelig uden dikkedarer og med stor kærlighed til Brian og det vi har og det vi har skabt.

ej, undskyld!
Jeg ved sgu' ikke lige hvorfor I skulle ha' sådan en smøre. Beklager...og lover at jeg nok skal skrive trivielle hverdagsindlæg i det næste lange stykke tid.


For 14 dage siden havde vi besøg af kommunens børnefysioterapeut, da vi havde bemærket at Kamille var lidt stram i venstre arm. Resultatet blev at hun troede at Kamille måske var lidt spastisk i armen. Jeg skulle tage til læge, som kunne sende hende videre til undersøgelser på sygehuset, hvis han anså det for nødvendigt. Men jeg skulle ikke skynde mig til læge, men kunne bare gøre det en gang ved lejlighed....Yeah right! Hvad tror du selv???? Jeg fik en tid næste dag ved vores familielægen, der tog sagen alvorligt, men sagde ordene, der næsten fik mig til at tude: "Det der synes jeg du skal glemme ALT om!" Han kunne altså slet ikke genkende spastiske træk hos Kamille, men lovede at være opmærksom på det ved kommende undersøgelser. Han sagde også at skulle han tage fejl, ville det være så lidt at hverken vi eller han kunne se eller mærke noget til det.



Så freden er genetableret og min Kamilleblomst er stadig en helt igennem perfekt lillesøster!



For at gøre noget ved den stramme arm, har jeg taget i mod rådet om at prøve Kranio Sakral Terapi. Og det virker...go figure!!!