mandag den 23. februar 2009

da da da du da de da

Jeps, så pludrer Kamille i stavelser.

Hun har i en uges tid ændret pludremønster (hvis der er noget, der hedder det) og i morges startede hun dagen med en ordentlig omgang: da da da da da da!

Og sådan har det kørt det meste af dagen. Hun er helt ustoppelig :) Hun har aldrig været "stum", men ikke sådan været et vildt sludrechatol, men det har da ændret sig med de nye talefærdigheder. Hun har fortalt mange lange historier i dag og det lyder simpelthen bare så sjovt, når hendes lille mund prøver at forme lyde.

Mathias og jeg har talt om hvad hendes første rigtige ord, mon bliver. Hans første ord var selvfølgelig: "Traktor". Det ville ikke komme bag på mig om hendes første bliver "mathias" eller "storebror" :)

Søskendekærlighed

De 2 er så tætte at det er bemærkelsesværdigt. Mathias har ellers udfordret os temmeligt meget det seneste med hysteri og er meget usamarbejdsvillig. Men nævner vi hans søster eller beder ham om noget i forbindelse med hans søster, ja så slipper han alt han har i hænderne og kommer straks (også selvom han er fordybet i tegnefilm...Det er alligevel ret vildt). Kamille reagerer prompte på enhver lyd, der kunne stamme fra hendes storebror og stråler som en sol, når han kravler op i sengen til hende og siger: "Godmorgen lille søster, godmorgen" og giver hende 10 kys.

Det er simpelthen helt igennem fantastisk at opleve!

Og jeg forstår dem, for jeg har selv en bror, som jeg elsker højt :)

onsdag den 11. februar 2009

Du kan ikke slå mig ud i dag!

I dag er jeg bare så sindsygt glad!

Kamille kan næsten sidde selv. Hun vælter stadig til siderne, men i centerposition sidder hun selv i 1 minuts tid af gangen.

Den euforiske glædestilstand, jeg befinder mig i, beror vel mest af alt på lettelse. Jeg bekymrer mig for min lille Kamille-blomst. Hvornår kravler og går hun? Det bliver forsinket i forhold til normalen - det forbereder vi os på. Så derfor er det helt ekstraordinært fantastisk, i min lille verden, at hun faktisk har balance nok til at sidde selv. Balancen kunne ellers nemt være smuttet med, da blodproppen (eller hvad fanden det var...) satte sig på tværs.

Til tiden

Men hun sidder faktisk ikke ret meget senere end Mathias, der sad sikkert selv, da han var 6½ mdr. Godt nok sidder hun ikke sikkert endnu, så derfor bliver hun lidt senere end ham, men ikke mere end hvad en almindelig og naturlig afvigelse kan forklare.

Glæden er stor

og derfor er glæden og lettelsen større end jeg kan forklare med ord. Håbet tændes igen og jeg kan i glimt se en helt almindelig (motorisk) fremtid for min elskede Kamille-blomst.

Ønsker

Jeg ønsker jo bare at hun skal ha' enhver tænkelig mulighed for at gøre alt det hun har lyst til i livet. Og jeg ønsker for alt i verden at undgå at alle de dumme mennesker ude i den virkelige verden, ser hende som "Hende med armen" eller "Hende, spasseren". Nej, I skal sgu' se den rigtige Kamille - og ikke identificere hende med en bøvlet og klodset venstre side.

Født til glæde

Vores lille Kamille er nemlig en utroligt sød og nem lille blomst. Hun er så glad og smilende og der skal meget til at få hende til at græde. Hun forstår allerede at sno sin storebror om sin lillefinger. Han bruger meget tid på at underholde hende og læse for hende. Han kan lide det fordi hun viser ham at hun nyder det og elsker ham. Kamille vækker mig stadig om natten, men aldrig med gråd, hun vækker mig ved at ligge og pludre - hvis det ikke er at være mild og godmodig, så ved jeg snart ikke! Kamille er født til glæde! Født til at være glad og finde glæde ved selv den mindste ting og født til at glæde andre, med sit vidunderlige smil og milde væsen.

Derfor...

er jeg bare så euforisk glad i dag!

torsdag den 5. februar 2009

Undersøgelsen


Så har vi overstået en hel dags undersøgelser på Børnemodtagelsen på Kolding sygehus. De virkede kompetente, grundige og overbevisende.

Kamille har nu fået konstateret øget tonus (let spastisitet) i venstre arm og ben, som højst sandsynligt skyldes en blodprop i hjernen midt i graviditeten. Hvorfor, kan man ikke sige så meget om... Hendes hjerne skal scannes om ca ½ år, så kan man bedre sige noget om omfanget af skaden. De forventer dog faktisk ikke at finde noget.

De synes at hun var helt med udviklingsmæssigt og afviste at skaden skulle ha' påvirket hende mentalt - dog uden at kunne udstede garantier. De kunne ikke afvise at hun bliver lidt sen til nogle motoriske ting, men mente heller ikke at det var givet at det ville blive sådan, da vi har trænet hende siden hun var 2mdr og virkningen er tydelig.

Dagens absolut bedste nyhed kom da de sagde at hun kan blive HELT RASK. De sagde en masse bagefter, men det hørte jeg ikke rigtigt. Og måtte bare sikre mig at jeg havde hørt rigtigt. Kan hun blive helt rask? Ja, det mente de at der var en meget god mulighed for - Kamille viser meget gode takter allerede. Og når vi har været så tidligt i gang med træningen, er vi langt nu, hvor hendes hjerne er mest modtagelig for forandring og udvikling. Et andet sted i hjernen vil simpelthen overtage funktionerne.

Inden vi tog hjem måtte vi lige igennem en hjerteskærende blodprøve - ikke bare et lille stik i fingeren eller foden...en stor nål i armen :S For en sikkerheds skyld tester de hende for at sikre sig at hun ikke selv har tendens til at danne blodpropper...Så vi er sikre på at blodproppen er kommet pga en fejlfunktion i moderkagen, kortvarigt stop i ilttilførelsen eller lign. og ikke fra hende selv og med risiko for nye blodpropper. De forventer naturligvis ikke at det er aktuelt, men bare for at være på den sikre side...og det er vi selvfølgelig godt tilfredse med.

Alt i alt er vi kommet hjem med bedre nyheder end vi regnede med...for vi forventede ikke at blive "frikendt". Man kender vel sit barn!

Nå ja, og så var det rigtigt dejligt at høre dem sige, da de så hvilken kommune og børnefysioterapeut vi hører til, at så var vi i meget gode hænder. De kender hende udemærket og respekterer hende øjensynligt. Dejligt!

Det var også godt at få sagen på plads...altså afsluttet en masse spekulation. Det giver selvfølgelig anledning til nye spekulationer, men sådan er det jo med alle børn.

Sidst men ikke mindst, så tog Kamille-blomsten det hele med et smil, charmerede den unge mandlige læge og stjal hans stetoskop (undskyld mit sprog: så han skal nok hjem og lave børn på konen i aften ;D )