onsdag den 11. februar 2009

Du kan ikke slå mig ud i dag!

I dag er jeg bare så sindsygt glad!

Kamille kan næsten sidde selv. Hun vælter stadig til siderne, men i centerposition sidder hun selv i 1 minuts tid af gangen.

Den euforiske glædestilstand, jeg befinder mig i, beror vel mest af alt på lettelse. Jeg bekymrer mig for min lille Kamille-blomst. Hvornår kravler og går hun? Det bliver forsinket i forhold til normalen - det forbereder vi os på. Så derfor er det helt ekstraordinært fantastisk, i min lille verden, at hun faktisk har balance nok til at sidde selv. Balancen kunne ellers nemt være smuttet med, da blodproppen (eller hvad fanden det var...) satte sig på tværs.

Til tiden

Men hun sidder faktisk ikke ret meget senere end Mathias, der sad sikkert selv, da han var 6½ mdr. Godt nok sidder hun ikke sikkert endnu, så derfor bliver hun lidt senere end ham, men ikke mere end hvad en almindelig og naturlig afvigelse kan forklare.

Glæden er stor

og derfor er glæden og lettelsen større end jeg kan forklare med ord. Håbet tændes igen og jeg kan i glimt se en helt almindelig (motorisk) fremtid for min elskede Kamille-blomst.

Ønsker

Jeg ønsker jo bare at hun skal ha' enhver tænkelig mulighed for at gøre alt det hun har lyst til i livet. Og jeg ønsker for alt i verden at undgå at alle de dumme mennesker ude i den virkelige verden, ser hende som "Hende med armen" eller "Hende, spasseren". Nej, I skal sgu' se den rigtige Kamille - og ikke identificere hende med en bøvlet og klodset venstre side.

Født til glæde

Vores lille Kamille er nemlig en utroligt sød og nem lille blomst. Hun er så glad og smilende og der skal meget til at få hende til at græde. Hun forstår allerede at sno sin storebror om sin lillefinger. Han bruger meget tid på at underholde hende og læse for hende. Han kan lide det fordi hun viser ham at hun nyder det og elsker ham. Kamille vækker mig stadig om natten, men aldrig med gråd, hun vækker mig ved at ligge og pludre - hvis det ikke er at være mild og godmodig, så ved jeg snart ikke! Kamille er født til glæde! Født til at være glad og finde glæde ved selv den mindste ting og født til at glæde andre, med sit vidunderlige smil og milde væsen.

Derfor...

er jeg bare så euforisk glad i dag!

1 kommentar:

Rikke sagde ...

Pyh ha - sikker en gyser med den blodprop! Men hun lader da til at være en lille super-girl der bare kører på :-)Isabel har også først lige lært at sidde stabilt (6½ mdr)- og hun tager stadig nogen gange et brag af et fald ret bagud... Men hvor er de bare søde, de små mini-mennesker, når de sidder der med deres helt rette ryg og putter deres strømper i munden, ik? ;-)