torsdag den 13. august 2009

Fanget i systemet

Sikke et hul jeg faldt i i dag!

Når det ramler, så ramler det og alt falder sammen på én gang. Sådan er det hjemme hos os.

Oven i CP, ny tilkommen infantile spasmer blev jeg også fyret pga krisen og nu viser det sig at jeg pga. de timer tabt arbejdsfortjeneste jeg er tilkendt ikke er dagpengeberettiget. Man skal jo stå til rådighed 100%. Jeg tænkte bare, så skyd mig da nu og gør ende på mine lidelser!

Jeg har tudbrølet hele dagen, synes simpelthen ikke det kan være rigtigt at systemet giver med den ene hånd og tager med den anden. Måtte simpelthen tage hjem fra arbejde, kunne bare ikke få luft. Hvad pokker skal vi stille op?

Føler mig tung og opgivende, men jeg finder vel vej til overfladen igen.

Ingen kommentarer: