fredag den 21. august 2009

Løsninger???

Nå!!!

Efter at have fundet den sidste lille gran energi og overskud, jeg faktisk ikke troede jeg havde, har jeg snakket med spastikerforeningens socialrådgiver, der kunne fortælle mig om en masse paragraffer. Så forfattede jeg en mail til kommunen, som efter at ha' sagt NEJ NEJ NEJ nu har ændret det til JA JA JA.

Jeg ved ikke om jeg skal være glad eller sur!
Vi og Kamille får først det hun har ret til efter jeg selv har fortalt dem hvilke paragraffer, der skal tages i brug og hvorfor. Jeg ringede ellers derhen og forklarede hvor drænede vi er for overskud og bare desperat har brug for hjælp og rådgivning - og i stedet for bliver man mødt af en mur, men nævner man en anden fagperson fra en medlemsorganisation og de rigtige paragraffer, så ændrer det hele sig. ARRRGGGHHH - kan det være meningen at når man ligger ned og ikke har kræfterne til at rejse sig, skal finde kræfter til at kæmpe mod systemet for at få den hjælp, man i følge systemets egne regler er berettiget til. Hvor er rådgivningen???

Der er enkelte ting, der har løst sig for os nu - i hvert fald midlertidigt. Vi har købt noget tid - på kommunens regning.

1 kommentar:

Lene A. sagde ...

Der er stor sandhed i det, når nogen siger at det kræver et godt helbred at være syg... Og det kræver også en juridisk embedseksamen at slås med kommunen. Det er godt du tog fat i jeres interesse-organisation - de behøver ikke tænke i kasser.

Og så var det da fedt at Kamille fandt ud af at selvom heste er store, er de ikke farlige :-) Skøn unge, du har dig.

Knus,
Lene