mandag den 16. november 2009

Ferie og træningslejr

Vi er netop hjemvendt fra ferie hos familien i Frankrig.

Først 4½ dag hos min kusine, hendes mand og deres lille nye søn Eliott :)

Dejligt!!!

Min kusine og jeg har indgået et væddemål om hvorvidt minibebse er en dreng eller en pige. Hvis det er en dreng og jeg får ret, så kommer de til Danmark og fejrer Eliotts første fødselsdag. Omvendt, hvis det bliver en pige, skal vi til fødselsdag i Frankrig den 16. oktober 2010.

Bagefter besøgte vi resten af familien lidt længere sydpå i Frankrig og huhej vi havde travlt. Hvert øjeblik var besat med besøg og fælles frokoster. Det er dejligt, men vi har næsten brug for ferie efter ferien ;)

Vi slappede af i forhold til Kamilles træning under ferien...eller det havde vi i hvert fald tænkt os!

Alle i familien har trapper i hjemmet og Kamille knækkede koden til at klatre på dem. Og vi bestilte ikke andet end at rende frem og tilbage mellem bordet og trappen. Kamille elsker at klatre op og op og gjorde det uendeligt mange gange.

Faktisk har Kamilles fys spurgt til om hun havde mulighed for at træne på trapper og jeg måtte svare at vi desværre ikke har trapper. Og nu må jeg nok sige at vi kan se hvorfor hun anbefaler trappetræning. Kamille er blevet superstærk i ben og hofter og dermed mere stabil. Nu står kan hun næsten stå selv - helt uden at holde ved noget. Hun kan gå fra denn ene ting til den anden selvom hun skal slippe med en hånd for at nå over til det næste sted. Hun går meget mere sikkert nu og krydser nærmest ikke benene indover hinanden længere...

Altså generelt har turen været en god træningslejr og vi kan se markant bedring. FANTASTISK! :D
Her er lige et billede af vores mémé og hendes 2 danske oldebørn...


Ingen kommentarer: