mandag den 8. februar 2010

arghhh....møgører :(

Mathias tabte sine dræn i november og i december havde han lige 2 gange MØB oven i hinanden med sprængte trommehinder og alt det "sjov" og natteroderi, der hører til.

Så fik han en omgang antibiotika og da han kom til kontrol i starten af januar fik vi for første gang NOGENSINDE den besked at hans ører så HELT normale ud. VILDT!!!!!!

Så derfor blev det naturligvis ikke til nye dræn i januar.

Og selvom man selvfølgelig har et lille bitte håb om at han er ude over øreballaden og er vokset fra det nu, så vidste vi jo godt at det var en stakket frist.
Og nu har han så i en uges tid haft ondt i ørerne. I går bad han helt uopfordret selv om smertestillende og sagde at han ikke kunne høre os så godt og at jeg skulle ringe til ørelægen - PUHA, så har han det altså skidt, når han selv beder om de ting, for det er abslout ikke noget han bryder sig om (hverken medicin eller ørelægen!).

Det er en stor hjælp at han er blevet så stor og selv kan sætte ord på graden af smerte/irritation i ørerne. Vi kan spørge om det kløer eller gør ondt, om han har brug for medicin og vi kan forklare ham at det er bedst han siger til i god tid inden han skal sove hvis han har ondt, for det gør mere ondt når man ligger ned og medicinen skal lige ha' lidt tid til at virke. Det er virkeligt dejligt at kunne spørge ham og snakke med ham om det. Det gør også besøgene hos ørelægen meget mere tålelige :)

Nu har han så fået en tid til i morgen - de kender ham så godt dernede at vi ALTID får en tid enten samme dag eller dagen efter :). Og jeg ved godt hvad ørelægen finder derinde :(
Men han har altså også lovet os at han sætter dræn i uden vrøvl, hvis der var det mindste igen. Og det må man jo sige der er nu.... Og det er jo heller ikke holdbart at ha' vrøvl med ørerne så mange gange på så kort tid - altså ikke at kunne klare sig uden dræn i 2 mdr uden gentagne MØB.

Jeg synes selvfølgelig ikke det er lykken at min dejlige guldklump skal i narkose og jeg ved at han vil blive ked og bange, men de dræn gør altså bare livet lettere for både ham og os. Så kryds fingre for at ørelægen er enig med mig i morgen.

Ingen kommentarer: