Ej, hvor har vi ventet...og troet at vi skulle vente læææænge endnu, men i morges kalder Mathias på mig med vild begejstring i stemmen (han er bare SÅ sød og glæder sig også meget over Kamilles fremskridt :)). Jeg skynder mig at kigge og Kamille går sørme efter sin gåvogn.
Det plejer hun simpelthen ikke turde - kun hvis vi holder den eller hvis Mathias sidder på den. Hun har indtil nu pure nægtet at gå efter noget, der kunne flytte sig af sig selv dvs. en stol ville hun gerne gå efter fordi den flytter sig kun, når hun skubber den.
Så det her er altså STORT!!!
Jo jo, det ved jeg godt det er hver gang Kamille gør noget nyt, men I skulle bare vide hvilken følelse hun giver os indvendigt, når hun rykker. Det kan ikke beskrives...vi har alle kriller og sommerfugle i maven og render rundt med det største smil - os ALLE inkl. Mathias og Kamille selv.
Så nu er det inden for rækkevidde at hun begynder at gå helt selv. Jeg tror nu godt der kan gå lang tid endnu, men det er næste trin og det er helt helt helt sikkert at det kommer - Kamille skal bare lige finde ud af det i sit eget tempo.
Jeg håber I kan få bare en flig af den glæde vi har i dag :)
1 kommentar:
Uha - jeg må vist læse din blog lidt hyppigere... Sidder her efter en træls arbejdsdag og bliver helt varm indeni - og lidt rørstrømsk ;-)
Knus, Lene
Send en kommentar