tirsdag den 27. december 2011

ferietanker

Når man i hverdagen knapt kan hænge sammen pga af CP barnets reaktioner på overstimulation i børnehaven, så får man godt nok noget at tænke over når det bliver juleferie og barnet langt det meste af tiden hygger sig storartet med sine brødre (som hun eller plejer at tugte) og når hun pludselig fra den ene dag til den anden sover igennem og sover helt til kl. 7.30 i stedet for 05.00 - 05.30

Man kunne få den tanke at børnehaven ikke er god for hende og man kunne få lyst til at holde hende væk fra den...... bare lidt tanker fra en CP-mor på juleferie

fredag den 23. december 2011

Twister

Nu er det ganske vist snart nytår og mange vil danse munter rundt, men det er nu ikke en dans overskriften hentyder til, men Kamilles kropsbårne hjælpemiddel.
Twisteren skal rette hendes fødder op, så snuden vender fremad.
Det er et bredt elastikbælte med lodrette stivere og elastikker, der løber rundt om hvert sit ben og bliver spændt fast på skoene.

Og hvorfor skulle dette være nødvendigt, når hun lige har været gennem 2 operationer, der skulle rette foden op? Er operationerne da mislykket?

Nej!
Operationen i september ser ud til at ha' gjort hvad den skulle. Der er bare stødt det til at Kamille har forudvendt lårbenshalse, hvilket betyder at hun vrider benene helt oppe fra hoften (Begge ben!) og det kan en operation af senerne i foden ikke ændre på. Normalvis er det ikke noget man vil gøre noget ved, men i Kamilles tilfælde generer det hendes bevægelse - hun falder over sig selv. Twisteren kan give den lille ekstra hjælp, der gør at hun kan løbe frit uden at vælte.

Indtil videre er vi i tilvænningsfasen, hvor Twisteren bare sidder løst på og ikke er strammet op endnu. Lige nu gælder det bare om at hun accepterer at ha' den på.

Og til de nysgerrige et par rystede billeder af en Solstråle in action inkl, Twister

fredag den 25. november 2011

Min mindstemand er SÅ lækker

...og langt om længe synes lægen det samme, som vi altid har ment: Kristian er lækker og perfekt præcis som han er!!!

Så nu er det slut med at rende til vægtkontrol - Min lækkermås er stadig lille både i højde og drøjde, men så passer han jo til de 2 andre, ikk'?!!

20 mdr - 83 cm - 9,6kg
(Billedet er godt nok fra juni, men han er stadig lige så toplækker!)

Kristian er sjov, dygtig og dejlig. Vi griner af - og med ham hver dag. Han imponerer hver dag med nye sjove ideer og ord. Han render rundt og hygger sig og er vild med sin storesøster og storebror. De tuller rundt og holder i hånden, kører ræs i stuen, leger med lego og traktor, de kysser og krammer og slås. Han kopierer hver eneste bevægelse hans storebror laver og hver eneste lyd hans søster laver. Han kan sige stort set alt hvad vi beder ham gentage - bortset fra ordet "bil" som han kategorisk nægter at sige for alt med hjul hedder "Traktor"!!!

Min mindstemand - helt rask, helt normal, helt vildt lækker - min glæde!!! <3

fredag den 18. november 2011

Den alvorlige astmalæge...

Har talt med Mathias' astmalæge i dag.

Vi talte lidt om hans anfald, mængden af medicin, vaccinen og hans immunsystem.

Heldigvis er der intet i hans prøver der indikerer noget galt (havde tænkt lidt på mbl-mangel, men den er også normal) . Der er kun hans immunforsvar, der har brug for et skub til at danne antistoffer. Han skal ha' testet niveauet igen til foråret.

Lægen var lidt overrasket over de mængder af anfaldsmedicin vi er nødt til at gi' når det går galt. Jeg havde ellers det indtryk at det var de mængder vi var enige om...(UPS!)

Han understregede at Kolding Sygehus er det sygehus i landet, der har den højeste grænse for de mængder de tillader forældre at give inden man skal indlægges OG at der IKKE er ret langt fra at ha' brug for de mængder Mathias har brug for til at det går rigtigt galt....Faktisk mente han at Mathias nok burde ha' været indlagt ved hans 2 sidste anfald.... :(

Men vi klarede den jo... og Mathias er så traumatiseret efterhånden af diverse behandlinger at jeg vil gå langt for at holde ham hjemme.

Men jeg blev da lige lidt skræmt og vil måske nok køre til Kolding med ham lidt før fremover.....

tirsdag den 15. november 2011

Tak for de krydsede fingre..

...det hjalp! :)

(nu tager vi lige alt det gode først :P )

Keld var meget tilfreds med Kamilles fod og resultatet af operationen.
Nu vil han ikke se hende i januar, som aftalt, men først om ½ år - Fantastisk!!!

Han kunne nu alligevel godt se at hun stadig går indad på fødderne. Det vigtige her er at hun faktisk går indad på begge fødder og da hun kun er spastisk i venstre side, ja så handler det om noget andet.
Så fik Kamille et mærke mere på sin skjorte (altså i overført betydning!) og nu har hun så noget der hedder: Fremadvendte lårbenshalse (tror jeg nok han sagde..). Hvilket er noget 10% af alle danske børn har og 9 ud af 10 vokser fra det. Resten bliver opererede i teenageårene (så den tid den sorg).

Han mente godt at kunne se at hun går en anelse mere indad på venstre fod og derfor talte vi om hvad der kunne gøres. Kamilles søde fys var med inde hos Keld og hun havde nogle forslag og Keld havde nogle andre. Men heldigvis blev det helt afblæst at hun kunne ha' glæde af en skinne lige nu. Kamille fik en henvisning til en bandagist, der får frie (næsten da!) hænder til at finde den rigtige løsning for at dreje foden en smule ud ad.

Så på fredag skal Kamille og hendes far en tur til Jette hos Ortos i Kolding. - Føler næsten vi kender hende fordi vi har hørt så meget om hende fra mange andre - kun godt! :)

Jeg skal ikke med - jeg skal bare koncentrere mig om at arbejde efter sidste uges massive sygdom, der gav mig alt for meget fravær...

Og så da lige et par billeder af prinsessen <3
(I hendes julekjole, der lige skulle prøves på inden jul - og ja, det er egen produktion!)

fredag den 11. november 2011

Kryds lige fingre....

Da Kamille fik gipsen af og hendes ortopædkirurg kiggede på resultatet var han umiddelbart godt tilfreds, men sagde også at vi skulle komme MED DET SAMME, hvis vi synes at foden ikke gjorde fremskridt som den skulle.
Nu synes hendes fys så at der godt kan være brug for lidt ekstra hjælp til at få det optimale ud af genoptræningen.... :( og hun synes vi skal ha' Keld med ind over (Keld er børneortopædkirurgen)... endnu mere :(

Men sådan må det så være! og på mandag går turen så ind til Keld, som har sat kniven i Solstrålen 2 gange.
Hans forudsigelse for nogle uger siden var at hvis det ikke gik den her gang, så ville han højst sandsynligt give hende en skinne og i sidste instans kunne han gå ind og operere i hendes knogler omkring hoften for at korrigere fejlstillingen.

Så derfor er jeg lidt :( eller nok nærmere :( :( :(
Men jeg er blevet bedre til at udsætte de bekymrede tanker til dagen oprinder.

Men vil I ikke nok krydse fingre for at Keld synes alt ser fint ud og fyssen bare må arbejde lidt hårdere?!!! tak :)

mandag den 24. oktober 2011

PIKTOGRAMMER

Jeg har ikke fortalt så meget om det...og tror heller ikke I sådan lige får hele historien, men "Thværtifal" kan I få lov at se Kamilles nyeste hjælpemiddel


Dette er piktogrammer, der skærer dagen ud i spiselige bidder og f.eks. gør det lettere at acceptere skift i aktivitet og at man ikke lige kan få lov til det man ellers havde sat sig i hovedet at man ville. Der er nok mange børn i det ganske danske land, der ville ha' godt af en ekstremt struktureret dag, men vores Kamille er så en af dem, der ikke bare har godt af det, men hvor det er en nødvendighed for at mindske indvendigt kaos.

Kamilles har også fået en kugledyne (eller lånt af sin fys indtil bevillingen på hendes egen går igennem) for at hjælpe hende med at sove - og vi ELSKER den og den søvn vi pludselig får :)

Og så kan jeg lige så godt få det sagt: Vi har fået bevilliget hjemmeaflastning. Vi får en sød dame/pige til at hjælpe os herhjemme. Vi har ikke valgt hende endnu, men vi er meget tæt på og vi GLÆDER os enormt meget til at få nedsat vores stressniveau og til at både Kamille og de andre unger får en bedre hverdag.

(og hold da op hvor er I mange der læser med!!!!)

søndag den 16. oktober 2011

Jeg sagde jo at hun er sej :D

14 - som i: FJORTEN dage sagde de kloge at der ville gå inden Kamille ville kunne gå. Men se nu bare her kun 5 dage efter...

mandag den 10. oktober 2011

Resultatet af operation nr. 2

Kamille var panisk da gipsen skulle af, men hun havde også en rigtig voldsom oplevelse i bagagen fra sidste gang, hvor de brugte 15-20 minutter på det fordi de ikke kunne få den af.


Nu er hun nervøs og øm i foden. Hun vil ikke støtte på den, men jeg forventer at hun er lige så sej som hun plejer og kommer lynhurtigt på benene igen.
I morgen starter genoptræningen!
Arrene er store - så er du advaret!


Først hendes akillesseneforlængelse; 3 bitte små snit 

 Så hendes post tib transfer, der kræver 2 snit på begge sider af foden. Hun havde massiv arvæv fra første operation, så snittene blev længere af den grund.

Ja, det er lidt stort, men det er ligegyldigt, bare hun får fri bevægelighed og mulighed for at være den pige med  krudt i rumpetten, som hun er :)
Jeg har en ven, der kalder hende for GULVRAKETTEN og det er lige hvad hun er <3 og det er lige det vi ønsker at hun skal blive ved med at være. Ikke indskrænket eller hæmmet. Bare Kamille for fuld udblæsning!
Vi håber det her er løsningen!

mandag den 3. oktober 2011

I dag var det Mathias' 6. fødselsdag

Åh så nostalgisk man bliver - og så er det som om at man absolut skal prøve at komprimere al sin kærlighed og dårlige samvittighed over skæld ud ned til 1 dag og fylde den op med gaver og kager. Sikke noget pjat - men jeg er med på vognen

Her kommer et par billeder af min førstefødte på dagen og med nogle af gaverne og kagerne.


Mathias er blevet vækket med stearinlys og fødselsdagssang og er på vej ned i køkkenet for at få boller og gaver
Mathias inden aftensmaden (der efter hans ønske bestod af pandekager med is) på sin fødselsdagsgave og i ført en anden fødselsdagsgave (spillerdragt fra Barcelona med "Messi - 10" på ryggen)
Mathias havde flødeboller og kage med i skole på sin fødselsdag. Vi lavede et fodboldhold af flødeboller (selvfølgelig var det Barcelona)
Mathias' flødebolle - MESSI - med lidt længere hår end alle de andre - nemlig "Messi-hår"....
Kagen Mathias havde med til sin klasse - det taler vist for sig selv :)

Har været heldig med kameraet

Var vist heldig med indstillingerne og at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt...

ihhh, hvor jeg synes de er gudeskønne mine unger - når jeg nu selv skal sige det ;)



tirsdag den 13. september 2011

Operationen

Nu skal I bare høre...

Jeg har fået den sødeste mail fra nogen jeg overhovedet ikke kender - men de kender mig og de kender Kamille. Eller de kender i hvert fald bloggen her og har jo så altså skrevet til mig for at fortælle at de er glade for at læse om Kamille, fordi de selv står i en lignende situation. Tænk sig at der er nogle derude, der finder vej herind og tænk sig at de gider efterlade et lille ord.Det varmede bare SÅ meget :)
I deres mail spurgte de til hvordan Kamilles operation er gået. Og det får mig da fluks til tasterne med en opdatering på operationen..... :)

Frøken Morgenfrisk klar til turen ud til Keld på sygehuset

Ventetiden blev lidt længere end forventet, så Solstrålen blev lidt irritabel - men ikke noget der ikke kunne afhjælpes med lidt kvalitetstid med mor i en lille hospitalsseng (godt mor kun er 160 cm...)

Operationen er veloverstået og Kamille ligger på opvågningen. Far holder et godt, men bekymret øje med hende.

Kamille er rolig, men skidt!

Stadig på opvågningen; nu gik det stille af hende og hun blev rigtigt ked af det, så endnu en gang var mor nødt til en tur op i den lille hospitalsseng. Og portøren var sød at lade mig sidde sådan med hende, da vi blev kørt tilbage til sengeafdelingen.

 Tilbage på sengeafdelingen og efter is og yoghurt skulle Solstrålen lige ha' en lille lur på 1½ time...som om vi ikke havde brugt nok tid på at vente den dag......

Efter luren havde hun ondt ondt i foden - selvom de havde givet hende en blok smertestillende. Men der blev lige givet en ordentligt stak mere, så hun havde fået alt hvad der måtte gives og så kom smilet tilbage i øjnene :) Hun havde ellers haft så travlt med at ville hjem, men nu fik hun da pludselig tid til at se lidt Ramasjang og spise en rugbrødsmad ;)
13 timer efter vi ankom på sygehuset tog vi hjem igen...

De første dage hjemme har Kamille haft ondt. Vi fik en masse smertestillende med hjem fra sygehuset og det har vi givet hende. Nu får hun ikke smertestillende længere og alt går fint...eller det er måske så meget sagt; Kamille har allerede fået pip af at sidde i kørestolen!
Hun kan slet ikke sidde stille i den og hun roterer rundt, hun er irritabel og sur, hun kommanderer og hundser, hun råber og kradser - ak ja, hun keder sig vist bare godt og grundigt! Vi forsøger ellers vores bedste....
Men heldigvis er der allereder gået 1 uge ud af 5 i kørestol - juhuuuuu!!! eller noget..... ;)

Og hvad har hun så fået lavet denne gang?

Hun har fået en lille forlængelse af sin akillessene og hun har fået en transfer af tibialis posterior (jo jo, jeg kan nok slynge om mig med latinske termer!) På dansk: Hun har fået delt den sene der er for stram på langs. Den ene halvdel bliver på indersiden af foden, den anden er blevet flyttet gennem benet og over på ydersiden af foden. Senen er den, der tidligere er forsøgt forlænget og er en sene, der hænger sammen med den store lægmuskel, der i Kamilles tilfælde er meget meget stærk.
Nu er håbet at den delte sene vil give et lige træk på begge sider af foden og dermed ikke længere give en fejlstilling.....det er håbet!!!!

Kan du ikke helt forstå hvad jeg forklarer, så prøv at google "post tib transfer" og vælg billeder....eller lad være, hvis du er sart!

Ovenstående opdatering er jo meget konkret. Men der sker også en del knapt så konkret for tiden. Noget der handler om hvor længe man kan være stærk og hvor meget der skal til før læsset vælter. Det plejer jeg at være god til at skrive om, men for tiden gemmer jeg mig. Jeg har dog ikke i sinde at gemme mig for evigt og det skulle ligne mig dårligt at hemmeligholde de dystre sider af vores liv. Jeg skal bare lige være klar!

mandag den 5. september 2011

Skid hul i alvoren

I morgen skal Kamille igennem sin anden operation - en noget større en af slagsen denne gang.
Jeg føler mig noget "alvorligt" til mode og havde forberedt en "Nu skal I se hvordan det står til med Kamilles fejlstilling-video" - en FØR-video, der skulle opfølges af en EFTER-video.

Men Kamille ville det anderledes og Gudsketakoglov for det. Skid dog hul i alvoren! Tingene er som de er, jeg kan ikke ændre dem uanset om jeg bekymrer mig halvt til døde eller ej...så kan jeg da lige så godt grine og nyde i stedet for at ha' ondt i maven og bekymre mig.

TAK til mit dejlige yngel fordi hun er super glad, selvom hun godt ved at i morgen skal hun ind til Keld og ha' "av i foden" og gips på bagefter.

Værsgo' en "Skid hul i alvoren"-film :)
(men måske kan den opmærksomme seer alligevel ane en forkert gang på en indadvendt venstre fod)

tirsdag den 16. august 2011

Udviklingen fra før til efter og tilbage...

Kamilles fodstilling for inden operationen den 23. marts 2011
Slem fejlstilling, hvor hun ind i mellem går på ydersiden af foden.


Efter operation og 4 ugers gips
Smuk fodstilling :)4 måneder efter operationen
Tilbage til tidligere fejlstilling og på vej tilbage på operationsbordet... :(Foden krummer igen...

fredag den 12. august 2011

Åh altså - hvor livsbekræftende!

Bedst som man er sendt til tælling og føler sig tung og vemodig, så tryller mine børn og får smilet og glæden tilbage i mig :D

Angiveligt var det Kristian, der startede legen og det lyder ikke helt usandsynligt ;)


Dette var det smukke og livsbekræftende resultat

Status quo - om igen !

Hvor er det bare deprimerende :(
Jeg føler mig snart som en af de der dukker, der vipper op igen hver gang den bliver væltet - og så er det altså bare et helt utåleligt irriterende barn, der ejer mig og vælter mig hele tiden, mens møgungen griner og griner hver gang han skubber mig ned... Møg!!!

JA, jeg er sgu' lidt slået ud og gider snart ikke blive ved med at rejse mig op...ku' man ikke bare blive liggende en lille stund...?!

Kamilles operation var vellykket, men hendes fod er alligevel tilbage i fejlstillingen. Måske ikke helt så slemt som før, men det er godt på vej.

Så nu skal hun opereres igen - men en anden operation, der er større og mere indgribende og burde være svaret på Kamilles vanskeligheder.

hmmmm.....troede jeg ville skrive et langt detaljeret indlæg om operationen og begrundelsen for dette valg, men jeg har ikke mere i mig lige nu....er mat og tom!

lørdag den 2. juli 2011

Endnu et fremskridt....

For 1 år siden HÅBEDE vi at Kamille en dag ville lære at hoppe, men vi havde ikke nogen forhåbninger om tidshorisonten på dette - bare en gang ville være fint nok.

Det er faktisk ret svært at hoppe. Det kræver stor balance, muskelkraft og koordination af hele kroppen. Det tænker vi jo ikke over, vi gør det bare, men det er nu en gang svært.

I dag hopper Kamille så fint og hun tilbringer uendeligt meget tid på vores trampolin. Hun kommer kun lige hjem om eftermiddagen, så hopper hun indtil vi skal spise - kun lige afbrudt af en enkelt rutsjetur. I weekenderne har hun ikke tid til at spise morgenmad, hun vil UD. Og hvis vi prøver at forklare at det regner, så kommer hun da bare med sit regnetøj og siger: "SÅ mor, Kamille vil ud!"

Det er helt uden tvivl også operationens fortjeneste at hun har lært at hoppe nu :)

Se her hvor flot hun hopper...

mandag den 2. maj 2011

12 dage efter

Jeg er SÅÅÅ stolt af hende...og taknemlig for Keld Daubjergs evner som ortopædkirurg :))
h

onsdag den 20. april 2011

Efter operationen

Den 23. marts 2011 blev Kamille opereret og i dag - 4 uger efter - fik hun langt om længe gipsen af igen.

Hun har fået en seneforlængelse eller på latin: "myo-tenotomi på muskulus tibialis post. dext."

Vi har været mere end spændte på at finde ud af hvordan resultatet er blevet. Vi har fået fortalt at vi ikke vil kunne se det fulde resultat før om godt og vel 3 måneder, men vi skal gerne kunne se en lille bedring i forhold til før inden for kort tid.

Nu sagde han godt nok også at Kamille nok ikke ville støtte på foden de første par dage... men vi var kun lige nået ud på parkeringspladsen og så gik, løb og hoppede hun :D Nu skal ret også være ret og jeg må tilstå at hun da ind i mellem bliver ked af det og nægter at gå, men hun har tonset rundt hele dagen og endda hoppet på trampolin, så det går vist meget godt :))

RESULTATET
Og nu til det I alle venter spændt på; Hvordan ser det så ud, kan vi se nogen forskel. Døm selv!

FØR
EFTER

Vi vil nødigt forhaste os med en konklusion, men det umiddelbart første indtryk er da at der er en pæn forskel :)

Og selve operationen efterlader ikke de store fysiske beviser. Hun har fået et pænt lille snit, som er noget jeg skønner ingen vil bemærke når rødmen først er forsvundet. Se bare her:


Og så har jeg lige en lille ekstra "gave" til de rigtigt nysgerrige - et lille filmklip af hendes gangmønster - HUSK: det er første dag efter at ha' været i gips i 4 uger.

søndag den 30. januar 2011

Kamilles gangmønster INDEN operation

Jeg er blevet spurgt hvordan det egentligt ser ud med Kamilles fod og dens fejlstilling - hvor slemt er det egentligt?! Og det synes jeg i HØJ GRAD afhænger af øjet, der ser;
  • når en af Danmarks bedste børneortopædkirurger kigger på foden, så siger han at han meget sjældent har set en så stram sene
  • Når Brian og jeg kigger på foden, så kan vi se at det ikke er så godt og også til tider lidt problematisk (i sær når hun er træt
  • Når andre, der ikke rigtigt kender Kamille ser hende, så ser de en frisk pige i fuld gang, der absolut ikke ligner én, der er på vej på operationsbordet
Men nu kan I dømme selv!

STÅENDE
(altså med vægtbæring på fødderne)

SIDDENDE
(uden vægtbæring)

Og hvad denne fejlstilling af foden betyder for hendes gang kan I se på denne lille film. Dog vil jeg sige at hun fjoller lidt med far på filmen, så det ser værre ud her end det normalvis gør.

torsdag den 27. januar 2011

Kamilles operation

ja, det har jo været under opsejling siden lidt før jul, men ,for at gøre et ret lang historie kort, nu er det altså vedtaget gennem alle de officielle kanaler at det bliver løsningen for Kamille.

En operation i foden, hvor børneortopædkirurgen går ind og snitter i en sene, der således bliver længere.
Det skal ske allerede i marts (i følge planen - dato følger senere), da de er meget obs. på at hun, i en periode, kommer til at miste noget af den gangfunktion hun har tilegnet sig og der bliver en lang genoptræningsperiode. De vil gerne ha' hende helt frisk og på benene i fuldt vigør igen inden hun skal starte i børnehave til august.
Vi er rigtigt glade for at de har så bredt fokus på HELE Kamille og ikke bare en dum stram sene, der skal gøres noget ved. At de lytter så meget til os og vores tanker, ønsker, bekymringer og behov. STOR STOR ROS til Kolding Sygehus, Børneamb, CPOP teamet :))
Efter en lang genoptræningsperiode skal det så vurderes om hun ikke også har brug for en skinne til at holde foden oppe. Operationen kan måske afhjælpe det behov, men kun måske.
Trods det og trods at jeg tror på at det er den rette løsning for Kamille, så synes jeg bare slet ikke at det er en rar tanke at de skal snitte i hendes helt perfekte lille fod :( Alt hvad der er sket med hende indtil videre har aldrig efterladt et permanent mærke en evig påmindelse...det gør det her....
Det har altid været en trøst, i sorgen over at hun har et handicap, at det var så mildt - at hun ikke har haft behov for hjælpemidler og indgreb. Og nu får jeg lige et "gok i nøden" igen (må da også snart være vant til det...).

Kristian kravler ... :)

Han har nu kunnet kravle længe efterhånden, men han har altså ikke gidet. Det vigtigste i hans verden har været at komme hurtigst muligt fra A til B og så bare i en fart op at stå og helst skubbe ting (såsom bil, gåstol, skammel osv) foran sig, så han kan gå rundt i stedet for at færdes i de lave luftlag...

Men alle "de kloge" siger jo at det er vigtigt at kravle før man går, så jeg har da gjort hvad jeg kunne for at få ham til at interessere sig for at kravle lidt mere. Og i dag foretrækker han faktisk at kravle...eller altså i prioriteret rækkefølge ser det således ud:

1: STÅ

2: GÅ

3: Kravle

4: Krybe

Så punkt 3 og 4 har byttet plads siden i går :)

Og sådan ser det så ud når Kristian kravler...

tirsdag den 25. januar 2011

Kinesiotape

Kamilles ene fys er med på lidt af hvert :D
...Og nu er har hun lagt kinesiotape på Kamilles fingre, for at se om det kan få hende til at gå lidt mindre med knyttet hånd. Det ser helt sikkert ud til at virke på hendes tommeltot, som er helt ekstremt hypermobil (de andre fingre er også hypermobile, men tommeltotten er helt tosset!). Om det virker på de 4 andre fingre er lidt svært at se endnu, men hun går da ind i mellem med åben hånd, hvor hun normalt aldrig gør det. Men altså hun har haft det på i 1½ time nu, så vi må lige se tiden an....
Sådan ser det ud.....bare lige til inspiration for jer andre derude :)


søndag den 2. januar 2011

..Og forresten; GODT NYTÅR!!!

Jeg sidder her, juleferiens sidste morgenstund sammen med Kristian, resten af huset sover endnu. Det var en dejlig nytårsfest sammen med verdens bedste mødregruppe (dog måtte vi undvære 1 familie - Øv, Pia - du var savnet). Det blev sent og i sær Mathias må trænge til søvnen nu, for han holdt ud lige så længe som de voksne og faldt først i søvn på vej hjem i bilen omkring kl 02.45
Det er lidt trist at ferien er slut, for det har bare været vidunderligt at være hjemme sammen. Mathias har haft flere dage i nattøj end dage, hvor han nåede i tøjet :) Men jeg kan nu godt mærke på Brian at det er ved at være tid til at komme på arbejde igen... :P

Kamille har rigtigt været med på alle løjerne omkring jul, nisser, julekalender, julemand og gaver i år. Mest af alt har hun været helt opslugt af "Nissebanden i Grønland" som vi har set på DVD hver aften i stedet for det de har vist på TV. Mange gange dagligt bliver jeg spurgt: "Se bessebannen (=nissebanden)?" :)
Juleaftensdag, får ungerne deres gaver af Brian og jeg om morgenen. Så har de noget at få dagen til at gå med og ikke så mange pakker at åbne om aftenen. Det kan godt være lidt overvældende med så mange gaver på 1 gang...

Her er jeg julemorgen med mine enestående unger
Som nævnt fejrede vi Nytår med mine veninder og familier...10 voksne og 14 (LÆS: FJORTEN!!!) børn :) Men det var ikke helt nok for Mathias og jeg, så vi arrangerede nytårsfest igen den 1. januar. Vi lavede lidt lækkert aftensmad. Mathias dækkede fint op med stearinlys, små vinglas og servietter og så skød vi det sidste krudt af inden sengetid. Et stort hit hos ungerne at holde fest. Så Mathias og jeg har aftalt at det må vi gøre noget oftere :) Og helt ærligt, så savnede jeg lidt vores egen nytårsfest i ro og mag herhjemme med ungerne - så 2 fluer med 1 smæk!

Nytårshilsner fra Klanen Kodal Hansen
Jeg vil inderligt ønske jer et lykkefuldt 2011.
Der er mange af jer derude, som jeg holder så meget af og håber at kunne se meget og gøre hvad jeg kan for at hjælpe med at gøre det til et godt år.
De aller kærligste nytårsknus fra "alle os til alle jer..."