søndag den 30. januar 2011

Kamilles gangmønster INDEN operation

Jeg er blevet spurgt hvordan det egentligt ser ud med Kamilles fod og dens fejlstilling - hvor slemt er det egentligt?! Og det synes jeg i HØJ GRAD afhænger af øjet, der ser;
  • når en af Danmarks bedste børneortopædkirurger kigger på foden, så siger han at han meget sjældent har set en så stram sene
  • Når Brian og jeg kigger på foden, så kan vi se at det ikke er så godt og også til tider lidt problematisk (i sær når hun er træt
  • Når andre, der ikke rigtigt kender Kamille ser hende, så ser de en frisk pige i fuld gang, der absolut ikke ligner én, der er på vej på operationsbordet
Men nu kan I dømme selv!

STÅENDE
(altså med vægtbæring på fødderne)

SIDDENDE
(uden vægtbæring)

Og hvad denne fejlstilling af foden betyder for hendes gang kan I se på denne lille film. Dog vil jeg sige at hun fjoller lidt med far på filmen, så det ser værre ud her end det normalvis gør.

torsdag den 27. januar 2011

Kamilles operation

ja, det har jo været under opsejling siden lidt før jul, men ,for at gøre et ret lang historie kort, nu er det altså vedtaget gennem alle de officielle kanaler at det bliver løsningen for Kamille.

En operation i foden, hvor børneortopædkirurgen går ind og snitter i en sene, der således bliver længere.
Det skal ske allerede i marts (i følge planen - dato følger senere), da de er meget obs. på at hun, i en periode, kommer til at miste noget af den gangfunktion hun har tilegnet sig og der bliver en lang genoptræningsperiode. De vil gerne ha' hende helt frisk og på benene i fuldt vigør igen inden hun skal starte i børnehave til august.
Vi er rigtigt glade for at de har så bredt fokus på HELE Kamille og ikke bare en dum stram sene, der skal gøres noget ved. At de lytter så meget til os og vores tanker, ønsker, bekymringer og behov. STOR STOR ROS til Kolding Sygehus, Børneamb, CPOP teamet :))
Efter en lang genoptræningsperiode skal det så vurderes om hun ikke også har brug for en skinne til at holde foden oppe. Operationen kan måske afhjælpe det behov, men kun måske.
Trods det og trods at jeg tror på at det er den rette løsning for Kamille, så synes jeg bare slet ikke at det er en rar tanke at de skal snitte i hendes helt perfekte lille fod :( Alt hvad der er sket med hende indtil videre har aldrig efterladt et permanent mærke en evig påmindelse...det gør det her....
Det har altid været en trøst, i sorgen over at hun har et handicap, at det var så mildt - at hun ikke har haft behov for hjælpemidler og indgreb. Og nu får jeg lige et "gok i nøden" igen (må da også snart være vant til det...).

Kristian kravler ... :)

Han har nu kunnet kravle længe efterhånden, men han har altså ikke gidet. Det vigtigste i hans verden har været at komme hurtigst muligt fra A til B og så bare i en fart op at stå og helst skubbe ting (såsom bil, gåstol, skammel osv) foran sig, så han kan gå rundt i stedet for at færdes i de lave luftlag...

Men alle "de kloge" siger jo at det er vigtigt at kravle før man går, så jeg har da gjort hvad jeg kunne for at få ham til at interessere sig for at kravle lidt mere. Og i dag foretrækker han faktisk at kravle...eller altså i prioriteret rækkefølge ser det således ud:

1: STÅ

2: GÅ

3: Kravle

4: Krybe

Så punkt 3 og 4 har byttet plads siden i går :)

Og sådan ser det så ud når Kristian kravler...

tirsdag den 25. januar 2011

Kinesiotape

Kamilles ene fys er med på lidt af hvert :D
...Og nu er har hun lagt kinesiotape på Kamilles fingre, for at se om det kan få hende til at gå lidt mindre med knyttet hånd. Det ser helt sikkert ud til at virke på hendes tommeltot, som er helt ekstremt hypermobil (de andre fingre er også hypermobile, men tommeltotten er helt tosset!). Om det virker på de 4 andre fingre er lidt svært at se endnu, men hun går da ind i mellem med åben hånd, hvor hun normalt aldrig gør det. Men altså hun har haft det på i 1½ time nu, så vi må lige se tiden an....
Sådan ser det ud.....bare lige til inspiration for jer andre derude :)


søndag den 2. januar 2011

..Og forresten; GODT NYTÅR!!!

Jeg sidder her, juleferiens sidste morgenstund sammen med Kristian, resten af huset sover endnu. Det var en dejlig nytårsfest sammen med verdens bedste mødregruppe (dog måtte vi undvære 1 familie - Øv, Pia - du var savnet). Det blev sent og i sær Mathias må trænge til søvnen nu, for han holdt ud lige så længe som de voksne og faldt først i søvn på vej hjem i bilen omkring kl 02.45
Det er lidt trist at ferien er slut, for det har bare været vidunderligt at være hjemme sammen. Mathias har haft flere dage i nattøj end dage, hvor han nåede i tøjet :) Men jeg kan nu godt mærke på Brian at det er ved at være tid til at komme på arbejde igen... :P

Kamille har rigtigt været med på alle løjerne omkring jul, nisser, julekalender, julemand og gaver i år. Mest af alt har hun været helt opslugt af "Nissebanden i Grønland" som vi har set på DVD hver aften i stedet for det de har vist på TV. Mange gange dagligt bliver jeg spurgt: "Se bessebannen (=nissebanden)?" :)
Juleaftensdag, får ungerne deres gaver af Brian og jeg om morgenen. Så har de noget at få dagen til at gå med og ikke så mange pakker at åbne om aftenen. Det kan godt være lidt overvældende med så mange gaver på 1 gang...

Her er jeg julemorgen med mine enestående unger
Som nævnt fejrede vi Nytår med mine veninder og familier...10 voksne og 14 (LÆS: FJORTEN!!!) børn :) Men det var ikke helt nok for Mathias og jeg, så vi arrangerede nytårsfest igen den 1. januar. Vi lavede lidt lækkert aftensmad. Mathias dækkede fint op med stearinlys, små vinglas og servietter og så skød vi det sidste krudt af inden sengetid. Et stort hit hos ungerne at holde fest. Så Mathias og jeg har aftalt at det må vi gøre noget oftere :) Og helt ærligt, så savnede jeg lidt vores egen nytårsfest i ro og mag herhjemme med ungerne - så 2 fluer med 1 smæk!

Nytårshilsner fra Klanen Kodal Hansen
Jeg vil inderligt ønske jer et lykkefuldt 2011.
Der er mange af jer derude, som jeg holder så meget af og håber at kunne se meget og gøre hvad jeg kan for at hjælpe med at gøre det til et godt år.
De aller kærligste nytårsknus fra "alle os til alle jer..."