torsdag den 27. januar 2011

Kamilles operation

ja, det har jo været under opsejling siden lidt før jul, men ,for at gøre et ret lang historie kort, nu er det altså vedtaget gennem alle de officielle kanaler at det bliver løsningen for Kamille.

En operation i foden, hvor børneortopædkirurgen går ind og snitter i en sene, der således bliver længere.
Det skal ske allerede i marts (i følge planen - dato følger senere), da de er meget obs. på at hun, i en periode, kommer til at miste noget af den gangfunktion hun har tilegnet sig og der bliver en lang genoptræningsperiode. De vil gerne ha' hende helt frisk og på benene i fuldt vigør igen inden hun skal starte i børnehave til august.
Vi er rigtigt glade for at de har så bredt fokus på HELE Kamille og ikke bare en dum stram sene, der skal gøres noget ved. At de lytter så meget til os og vores tanker, ønsker, bekymringer og behov. STOR STOR ROS til Kolding Sygehus, Børneamb, CPOP teamet :))
Efter en lang genoptræningsperiode skal det så vurderes om hun ikke også har brug for en skinne til at holde foden oppe. Operationen kan måske afhjælpe det behov, men kun måske.
Trods det og trods at jeg tror på at det er den rette løsning for Kamille, så synes jeg bare slet ikke at det er en rar tanke at de skal snitte i hendes helt perfekte lille fod :( Alt hvad der er sket med hende indtil videre har aldrig efterladt et permanent mærke en evig påmindelse...det gør det her....
Det har altid været en trøst, i sorgen over at hun har et handicap, at det var så mildt - at hun ikke har haft behov for hjælpemidler og indgreb. Og nu får jeg lige et "gok i nøden" igen (må da også snart være vant til det...).

Ingen kommentarer: