torsdag den 4. oktober 2012

Mathias - 7 år


Sikken dejlig dag vi havde i går da jeg havde 7 års jubilæum som mor - alt taget i betragtning en ret stor milepæl.

Men dagen var endnu vigtigere for min dejlige dreng Mathias, da det var ham, der kunne fejre 7 år i livet. Mathias havde glædet sig så meget at han midt om natten vågnede og klagende kaldte på mig: "Hvornår kommer I, jeg har ventet længe nu". Stakkels dreng, der glædede sig så meget at han ikke kunne sove i bare spænding :)

Vi startede morgenen med stearinlys og sang på sengen og efterfølgende morgenmad med flag og gaver.
I skolen sang alle lærer og elever fødselsdagssang for ham til morgensamling. Han havde flødeboller med, som blev delt ud til indskolingens 3 klassetrin.

Så fulgte den rigtige fejring af ham - endnu en gang med fødselsdagssang og lune boller, kakao, slik og lagkage. Der blev ikke sparet på noget og fødselaren var lykkelig.



Så var det igen gavetid og han var så sød at blive oprigtigt glad for de omtrent 7 tegninger og malerier hans søster havde lavet til ham. Dejlige dreng :)
Derudover blev han pænt begejstret for den badmintonketsjer vi gav ham og de Rasmus Seebach CD'er han fik af sin faster.
Hans søskende gave ham et skateboard, som jeg tror er noget for stor til ham - han skulle nok være startet med en børnestørrelse, men han synes han er "for sej" når han står på det og poserer for kameraet - og det er jo en god start :)

Fejringen af ham er ikke slut - han skal ha' 19 drenge i alderen 5 - 8 til fest i weekenden og så runder vi af med alle onkler, tanter, bedsteforældre og OldeBedste til formiddagsslabberas på søndag. I kan tro han værdsætter at blive fejret hele 3 gange - og hvem ville ikke det? :)