onsdag den 20. marts 2013

PrinsesseRacer

Når man er på vej mod de 5 år, så kan det godt virke lidt underligt at sidde i klapvogn...altså Kamille er nu ganske ligeglad og godt tilfreds.

Men hun vokser jo ud af den og andre mennesker ser måske ikke på hende med helt så forstående øjne, som os, der kender hende, når de ser et stort "dovent" barn, der øjensynlig har taget lillebrors plads i klapvognen. Det hjælper lidt at vi har tvillingeklapvogn, men snart gider lillebror jo ikke sidde i den længere.

Derfor har Kamille fået sin helt egen PrinsessRacer ....og hun er stolt af den

For god ordens skyld, skal jeg lige sige at det jo ikke er fordi Kamille ikke kan gå - eller nogle gange er jeg i tvivl om hun kan gå, for hun løber hele tiden ;)

Men Kamille udtrættes bare hurtigt fordi hun er spastisk i sit venstre ben, så hendes maksimale gangdistance er omkring 700 m herefter begynder hun at sidde i grøfter og kanter og studere dyre- og planteliv, fordi hun ikke vil indrømme hun er træt; "Er du træt, Kamille" - "Nej, jeg skal bare lige se hvad regnormen laver"!

Derfor tager vi aldrig nogen steder uden klapvogn - fremover bliver det så PrinsesseRaceren, der i øvrigt er fremstillet præcis til hende og derfor også foran har de bredeste hjul, de kunne fremskaffe. Så kører den nemlig meget bedre på grusveje og skovstier. Kamille er jo ikke en bypige - men en rigtig naturtøs :)

mandag den 18. marts 2013

Så tog hun røven på os igen

Fantastiske Kamille tog røven på os alle igen.

Man skulle da mene at vi havde lært det, da neurologen kiggede på vores barn, der i en alder af 11 måneder lå på gulvet og ikke kunne andet end at krybe langsomt fremad og hun sagde at "Det skal I være glade for" og da Kamille så 9 måneder senere rejste sig op og gik - Dér skulle vi jo en gang for alle ha' lært at Kamille kan alt hvad hun vil.

Hun har et kæmpe potentiale og hun har ikke tænkt sig at lade det gå til spilde!!!

Kamille har ud af det blå lært at cykle - det er altså noget hun ikke kan, eller ikke kunne. Vi har snakket om det i meget meget lang tid; Hvordan vi skulle få Kamille til at cykle, når det venstre ben bare ikke ville lystre og følge med pedalen rundt.

Og så sidder vi der midt i aftensmaden og pludselig kommer hun cyklende ind i køkkenet fra stuen.

Forestil jer synet af en hel familie, der først sidder og ikke fatter hvad de ser og derefter i jubel springer op, jubler, griner og opfordrer til "mere - mere!" og i forvirringen helt glemmer aftensmaden.

Man må sige, det er rigtig god timing af hende, for jeg har netop i dag mailet med ergo'en ang. specialpedaler til at holde venstre fod fast. Og i morgen kommer denne ergo så forbi for at se hvordan hun kan hjælpe.... Tak, men ellers tak - Kamille klarer den selv!

Det kan godt være det ind i mellem (ok, ret tit!) trækker tænder ud af ha' et barn med handicap - men for dælen da: Det skulle være alle forundt at føle sådan stolthed over sit barn!

Se her min smukke vidunderlige fantastiske Solstråle-datter, der har lært sig selv at cykle



Og for at gøre det hele endnu bedre så har jeg i dag puttet hende uden sut - åh, den har været undervejs så længe og forsøgt mange gange uden held.

I dag skete det så. Godt hjulpet på vej af ønsket om en ny lyserød prinsessecykel, som julemanden giver til piger, der sover uden sut.

åh, hvor er jeg glad og stolt.

onsdag den 13. marts 2013

3 års jubilæum som mor til 3

Så skete det uundgåelige: Jeg har jubilæum som mor til 3 - 3 års jubilæum!

Sjovt nok, synes mine unger at der er en anden vinkel på begivenheden, der er langt vigtigere; At Mindstemanden Kristian bliver 3 år i dag.

Han er fejret på behørig vis og er nu udstyret med tøj, puslespil, duplo, børnehavetaske og alt muligt andet godt. Og selvfølgelig en fed ny cykel. Drengen har egentligt ikke brug for støttehjul pga. balancen, men han har altså ikke lige fundet af hvordan de der pedaler fungerer, så .... :)

PS. Kristian synes det er MEGA fedt at gå i børnehave - det er i hvert fald sådan ordene falder, når man spørger ham. Der må være noget om snakken, for han vil i hvert fald ikke med hjem, når jeg henter ham :)

onsdag den 6. marts 2013

Min store Kristian

Det holdt hårdt, men langt om længe fik Kristian sin første dag i børnehave præcis 1 uge før hans 3. fødselsdag.

K skulle være startet for 6 dage siden, men en slem omgangssyge fik tag i ham og spændte ben for en dag, der ellers har været ventet med længsel.

I kan tro K er KLAR til at starte i børnehave. Han har glædet sig siden sommer og den sidste måneds tid har han også sørget for at hans far var helt klar på at han skulle starte - han har nemlig givet instrukser om hvad, der skulle med i madpakken; 1 rugbrød med spegepølse, 1 med leverpostej og 1 med kødpølse... søde lille K :)

Søster Kamille har glædet sig lige så meget og har været så uendeligt skuffet over ikke at kunne vise det hele til ham.


Men i dag var altså dagen!

Og I kan tro det betaler sig at få 3 børn ;) Hold nu op, hvor er det altså nemt - sådan en lille 3'er tilpasser sig bare og har ikke de store udsving.

K løb bare ind, hængte sin jakke op, satte madpakken i køleskabet, afprøvede det lille toilet og den lille håndvask og mens jeg satte Kamille i gang med dagens program, smuttede han lige så stille ind og begyndte at bygge en togbane - helt uden nogen form for indblanding fra min eller pædagogens side.

Jeg finder ham, kigger på i 2 minutter og spørger ham så om det er ok at jeg kører. JA JA, smut du bare, mor! Så får jeg et lille kys af min lækkermås og straks er han igen fordybet i sin leg.





Og det der med indkøring....jo, det er vel normalt at man lige bliver hos dem lidt eller lige giver en kort og blød opstart.

Men altså Kristian kender jo børnehaven, fordi han i de sidste 1½ år har været med til at aflevere sin søster deroppe. Og fordi dagplejen har så dejlig en rytme med at besøge børnehaven i 2 timer ca. hver 14. dag.

Så K's indkøring starter med en halv dag :)

Og således skete det at min lille lækkermås blev en stor børnehavedreng - langt om længe, hvis man spørger ham selv!