onsdag den 15. januar 2014

Jeg er ikke stærkere end andre....


Jeg er ikke stærkere end andre!

Jeg ved bare, hvor stærk jeg er - fordi jeg har været nødt til at lære det.


Jeg er oprigtigt glad for at du ikke tror, du er lige så stærk som mig, for det betyder at du ikke har været nødt til at lære dig selv så godt at kende.

Men går du igennem noget svært og føler dig overmandet, så vil jeg gerne fortælle dig at du har styrken i dig. Du kan trække dig op og igennem - jeg ved det!!!


Ulempen ved at vide hvor stærk man er, kan være at andre dømmer dig for det. Når man ved præcis hvor stærk man er og hvor meget man kan udrette, så kan det virke skræmmende og anmasende.


Døm mig ikke fordi jeg er stærk!
Jeg kan ikke være andet - jeg har ikke haft et valg.

4 kommentarer:

Pernille Gyldensøe sagde ...

Kære Heidi

Har læst dit indlæg, som gør, at jeg sidder tilbage med nogle spørgsmål.

Jeg tænker, at dit indlæg her måske er en reaktion på en persons udtalelser om dig, og det du kan/gør (?). Noget a la "Du er så stærk, gid jeg også var det". Eller "Hvordan kan du være så stærk hele tiden?".

Det kan derfor være svært at komme med konkrete kommentarer til en subjektiv oplevelse, fordi det du oplever, er DIN verden, mens den anden har SIN verden og udgangspunkt. Og jeg er i denne forbindelse bare en udenforstående tilskuer. Anyway, vil stille mine spørgsmål her alligevel:

1) Når du skriver "du", skriver du da til vedkommende der har prikket til det her i dag eller til den almindelige læser?

2) Hvis det er henvendt til læseren, hvor ved du da så fra, at han/hun ikke er ligeså stærk som dig? Og hvordan kan du vide, at han/hun vil kunne trække sig selv op og ud af en vanskellig situation uden at kende vedkommende :-) ?

3) Hvad er styrke for dig? Er det en kronisk tilstand af at overkomme uden at mærke og vise følelser? Er det at finde en udvej, selv når det ser sortest ud? Eller?

Kh. Pernille

Pernille Gyldensøe sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Unknown sagde ...

Åh hvor er det godt beskrevet - lige det samme som vi oplever - med kommentar som "hvor er det godt i er så stærke!" - godt i kan klare det. Hvilket efterlader mig med spørgsmålet - hvad sker der hvis jeg ikke kan - har jeg et valg ? Kan jeg give op og hvad sker der så? ... Foreløbig ubesvarede spørgsmål :-)

Heidi sagde ...

Tak for jeres kommentarer :)

Pernille, faktisk er jeg ikke for nyligt blevet provokeret på det punkt ;)

Når jeg skriver "du", så skriver jeg til læseren i almindelighed. Og der vil da helt klart være læsere i blandt, som føler sig lige så stærke som mig (godt for dem!). Og jeg ved at de kan trække sig op og igennem, fordi vi mennesker er imponerende stærke - også de mindre stærke. Med den rette opbakning og opmuntring, tror jeg vi alle kan klare mere, selv når vi tror vi ikke kan. Klart, der er undtagelser - en terminal kræftsyg patient, finder nok ikke lige styrken til at overleve pga opmuntring og opbakning.

Styrke for mig, handler bestemt ikke om at overkomme uden at mærke og vise følelser - slet ikke! Det handler om at tro på lyset, det handler om at se lyset i de mindste ting, det handler om at kæmpe med næb og kløer for en god hverdag - eller ja, som du siger det så fint "at finde en udvej, selv når det ser mest sort ud"

Alt sammen kriterier, som jeg føler for, men som andre kan se anderledes. Og alt sammen kriterier, som jeg er ret sikker på passer ret godt på dig også :)

KH, Heidi