torsdag den 11. juni 2015

Mål og begræsninger

I denne uge væltede Kamilles verden - hun knækkede sammen og har isoleret sig i uendelige timer i et mørkt lokale og stakkels den, der nærmede sig. 

Hun er gået ned med symptomer, der beskrives med ord som sanseintegrationsproblemer, overbelastning, udtrætning.....Hun er så udmattet at hun praktisk talt er syg af det og ikke har været i skole tirsdag og heller ikke kommer det fredag. Hendes udtrætning er så massiv, at hun er papirstynd i forhold til hvad hun kan magte, hun bryder grædende sammen over det mindste, bliver angst for alting (lyde, spørgsmål, hurtige bevægelser....), hun får muskelsvaghed og kvalme - De voksne kalder det vist nok stress!!!

Årsagen?

Der startede en ny pige i klassen. Og som hun selv siger "Jeg har brugt al min energi på at blive gode venner med hende".

Og så får man lidt ondt i maven, som mor. Det er jo mit dyrebareste, der lider.

Men

Jeg er stolt af hun gør sig så umage med det sociale. Det kommer hende til gode senere.
Jeg er stolt af at hun kan sætte ord på hvad, der har drænet hende.
Jeg er stolt af at hun ved hvad der skal til for at komme på benene igen.

Og så er livet og pigebarnet så fantastisk at selvom hun er helt nede, hvor det tager lang tid at rejse sig fra, så går hun i haven, op på trampolinen og viser mig at hun altid udvikler sig  - frem og op. Altid højere og bedre!

Vi har altid sat høje mål for hende, men det skønneste er, at hun overhovedet ikke sætter mål for sig selv - hun ser nemlig ingen begrænsninger!!!


Så værs'god; Her i den lille film præsenterer hun selv sin nye kunnen