|Foredrag| Et barn med handicap - familielivets rejse



Familier, der rummer et barn med handicap står over for et meget anderledes liv.
Særligt kan forskellen, på dét man forventede mens barnet endnu blot var en idé - en spændende drøm og dét, der bliver realitet, være overvældende.

En ny verden, en ensom rejse, et liv fuld af dybe huller af mørke tanker og høje tinder af euforisk lykke ligger forude.

Det er en hård, men berigende rejse.

Mit og min families liv tog en dramatisk drejning, da en fysioterapeut efter 5 minutter med min smukke 8 uger gamle datter siger: "Jeg er ret sikker på hun er spastisk". Helt frem til de ord ramte mig, havde jeg et fuldstændigt gennemsnitligt perfekt liv. Herfra var intet længere det samme.

Min rejse har lært mig utroligt meget om mig selv, om rummelighed, om at tilgive mig selv, om at finde løsninger, om at holde desperat fast i arbejdsmarkedet og min uddannelse og hvordan man genfinder sig selv i stormen.

Min historie er ikke en fortælling om, hvordan man kommer let og smilende igennem det at få et barn med handicap. Men om hvordan det føles at blive slået tilbage gang på gang, men alligevel finde sit ståsted i det nye og anderledes liv man fik.

Er du interesseret i et gribende foredrag om rejsen og udviklingen af et familieliv med et barn med handicap? Som forældre til et barn med handicap kan du blive inspireret til at finde jeres positive ståsted. Som fagperson får du et helt unikt indblik i tanker, følelser, reaktioner og livet generelt, i en familie, der har brug for støtte.


Kontakt mig på heidi.kodal@gmail.com eller ring på 21744980


Hvad har andre fået ud af fortællingen...

”En mors gribende og ærlige fortælling om en families livsvilkår med et barn med handicap. Det giver en vigtig forståelse for alle os, der arbejder med og omkring familierne”.
Lykke Guldbrandt, idrætskonsulent i Parasport Danmark

 "Du leverede en indlevende, følsom og sjov beretning om hvad I er for en familie - med og uden handicap, udfordringer i jeres daglige liv og med systemet. Ikke sort eller hvidt, men med en palette af beskrivelser, som vi alle kunne nikke genkendende til. Tusind tak for dine ord, som rørte noget i os. Vi anbefaler dig gerne, som foredragsholder". 
Dorrit Haulrich, Formand for LEV Horsens-Hedensted 


Ingen kommentarer: