fredag den 22. august 2014

Skolestart

Første skoledag - Vi glæder os til at komme afsted


Kamilles skolestart er noget vi har forberedt grundigt - meget grundigt. Det har vi gjort fordi vi har frygtet den; Frygtet hvor hårdt det ville være for hende og dermed de reaktioner, der ville komme hjemme og påvirke os alle.

Vi venter stadig - men frygten er aftaget. Og forberedelsen har vist sig at være nøglen.


Vi forstår det faktisk ikke helt, men hun klarer det bare så flot. Reaktioner har der været lidt af, men bestemt i den udholdelige kategori.

Hun er vild med at gå i skole og beder om at få lov til at blive der i længere tid. Hun vil ikke hentes til middag, hun vil blive.... (Det mener vi såååå ikke lige hun er klar til).



Det er en succes, der er til at tage at føle på. Jeg kan kun finde 2 årsager: Kamille var topklar til at komme videre og skolens personale er sindsygt dygtige.


Første skoledag - Endelig i gang!
Hvad end, der måtte dukke op i løbet af skoledagen, som Kamille synes er svært, er personalet klar til at håndtere. De aflæser hende, de gør alt det rigtige og de lytter og forstår, når vi fortæller. De respekterer at vi er eksperter på hende og handler efter vores retningslinjer. De føler sig ikke bedrevidende og afprøver tiltag, fordi de tror, de ved bedst. De accepterer at hun kan være træt uden at vise det og giver mange pauser. De forstår, at hvis hendes adfærd bliver uhensigtsmæssig, så er det dem, der har gjort noget forkert - og så retter de det.


Vi begynder så småt at mærke håbet spire....håbet om at skolestart bliver uden drama og familiekrise. Vi holder vejret lidt endnu.


Derfor mine allerstørste roser til Østerbyskolens specialundervisningscenter i Vejen - og stor taknemlighed sender jeg til hendes lærere og pædagoger.


Tusind tusind tak!