søndag den 22. marts 2009

Prøv at følge med...

...ja, for det er lige før vi ikke kan følge med Kamilles fremskridt.

  • for 14 dage siden kom hun op på strakte arme liggende på maven. Jeg troede faktisk at det ville tage meget meget lang tid inden hun kunne det. Det er trods alt i armen og hånden hendes CP er mest tydelig lige nu. (hun har ikke gjort det siden, men nu ved vi at hun kan :D )

  • Hun skal næsten ikke ha' hjælp til at trille mere.

  • for 1 uge siden trænede vi som sædvanlig "kravlestilling" og pludselig holdte hun sig selv oppe og stod faktisk og vuggede frem og tilbage - sådan helt som babyer nu gør når de gerne vil kravle. Hun har gjort det flere gange siden....

  • 2 dage efter begyndte hun at løfte numsen og trække BEGGE ben op under sig. Og det gør hun hele tiden igen og igen (det bliver ikke til så meget...men det skla nok komme)

  • for 4 dage siden begyndte hun at klappe på komando - godt nok kun med én hånd på bordet. I går begyndte hun såmænd at klappe med 2 hænder (hun klapper med sin gode højre på håndryggen af den venstre). Helt fantastisk!!!

  • Hun kysser mig (med åben mund), når jeg siger kys kys og laver kysselyd. Og det er næsten det samme som at dø og komme i himlen :)

  • På minus siden ser vi at Kamille trættes hurtigere ved nye situationer og situationer med mange mennesker. Hun holder godt ud, men ganske pludseligt knækker filmen og hun bliver dybt ulykkelig og skal sove NU NU NU!


Det er bare en lille del af det, der er Kamille. For først og fremmest er hun det mest vidunderlige lille pigebarn. Hendes sind og væsen er så mildt og glad. Hun er ubeskrivelig og vi er alle 3 totalt forelskede i hende.

På billedet herunder hjælper ungerne hinanden med at slikke skålen med kagedej :)

lørdag den 7. marts 2009

Mathias på børneafdelingen

pludselig gik det stærkt og Mathias blev ret dårlig; totalt mega pyller, sløv og med groteske indtrækninger ved ribbenene og stødende vejrtrækning.

Vagtlægen sendte ham direkte videre til børneafdelingen, hvor han fik en satmåler på (måler iltmætningen i blodet) og 20 pust anfaldsspray over blot 5 timer. Så trængte vi endelig igennem til lungerne og fik lov til at tage hjem igen med tilladelse til at gi 10 pust hver 2-3 time. (normalt er max 1 pust hver 2 time...!!!)

Det er skræmmende hvor hurtigt han bliver dårlig, når medicinen giver op. Det ene øjeblik er han rimeligt frisk og kan lege og det næste ligger han fuldstændigt passivt hen og hiver efter vejret. Dobbelt dosis af anfaldsmedicinen holder kun i sølle 30-40 minutter!

Kort og godt er det en irriterende virus, der provokerer hans astma og får den til at gå helt over gevind og ude af kontrol.

Godt børn er så ukuelige!

De små ting i livet

En intens varm lykkefølelse bredte sig i mig, da jeg ammede min dejlige datter og hun for første gang nogen sinde lagde sin (dårlige) venstre hånd på mit bryst, som babyer nu engang gør.

Indtil nu har hendes hånd været underdrejet, så hun ikke har kunnet gøre dette.

At glædes over de små ting i livet!