onsdag den 30. december 2009

Uge 29+5...

Bare omkring 10 uger igen... det er da for vildt!!!

Jeg er helt sikker på jeg ikke når at blive utålmodig, når jeg nærmer mig termin denne gang. Spørgsmålet er om jeg overhovedet når at blive klar ???


En lille opdatering på størrelsen af babyhulen... der er vist lige sket lidt over julen. Og jeg tror ikke det er chokolade det hele ;)


A pro pos "projekt 12 år tilbage i tiden", så mangler jeg stadig at tage 1kg på for at ha' nulstillet mit vægttab. Dvs. at jeg stadig har tabt 1 kg i forhold til før og det er da ikke helt skidt, når jeg nu er næsten 30 uger henne og kun mangler 10 uger. Hvis jeg nu opper mig rigtigt meget og spiser æbler til jeg kvalmes, så burde jeg kunne holde kiloene på sidebenene lidt på afstand.

Mit mål er at jeg fra i dag max må tage 5-7kg på. Det burde kunne lade sig gøre, hvis jeg da ikke bliver en omvandrende vandmand, lige som med Mathias (hvor jeg tog 8kg på i de sidste 3 uger - skvulp skvulp!!!)

fredag den 4. december 2009

Babyhulen

Sådan ser babyhulen så ud på en 3. gangs gravid i uge 26+0

Det er nu underligt at jeg ikke er blevet større. Det er lige som om jeg bliver mindre og mindre for hver graviditet???

Skal til jordemoder den 15. december og så må vi se om hun gør alvor af den vægtscanning af minibebse, som hun talte om sidst. Kamille blev vurderet meget forkert vægtmæssigt til 3600gram og vejede blot 2840gram. Så jordemoderen har overvejet at min moderkage måske ikke giver helt det den skal. Det er bare en tanke - ikke nogen reel mistanke. Jeg tager det MEGET roligt og tror slet ikke at der er noget galt. Er bare ikke så stor og er glad for det :)

mandag den 30. november 2009

Livet leves intenst!

Hold da kæft livet er intenst!!!

I dag har vi startet Kamilles udtrapning af epilepsimedicinen med alle de bekymringer det giver.

I morges sad vi jeg i bilen på vej til børnehave og dagpleje med Mathias og Kamille. Vi fandt en god sang i radioen, som vi alle 3 kunne lide. Jeg skruede godt op og vi sad alle og sang og vippede i takt til musikken.

Og jeg følte et stik af lykke...

Så pressede tårerne sig på, for hvert enkelt sekund af lykke er så vigtigt og intenst for tiden. Vi mærker virkeligt hvad der er vigtigt i vores liv. Det er selvfølgelig en gave, men det er F***** på en træls baggrund vi oplever det.

Vi fravælger mange ting i den næste tid og har da også allerede måtte høre på velmenende kommentarer om at det jo nok ville være godt for os at "komme ud" og opleve andet og se andre mennesker (f.eks. til fest), men vi ved hvad der er vigtigt - vi føler hvad der er vigtigt og det er hvert enkelt stik af lykke!!!

torsdag den 26. november 2009

Kontrol og usikre måneder i vente...

Kamille har været til kontrol på neurologisk ambulatorium i dag.

Lad os starte bagfra og gemme det vigtigste til sidst!

Kamille blev vejet og målt og følger PERFEKT sin egen kurve.
Hun er 16mdr., 74 cm og 8,5 kg. Hun har taget 600gram på de sidste 3mdr. Så det er vi MEGET tilfredse med.

Lægen var VOLDSOMT tilfreds med Kamille i forhold til hendes CP. Hun kravler flot og hurtigt, hun går på den fineste flade fod og krydser faktisk ikke benene ind over hinanden længere, hun kan strækkes flot ud i både fod, ben og arm og er generelt dygtig dygtig, Meeeen det vidste vi jo godt :)
Lægen vil holde øje med benet, men er som sagt ovenud tilfreds lige nu.
I forhold til arm og hånd, blev der ikke sagt så meget, men hun var også tilfreds med status lige nu. Jeg formoder at vi talte mindre om dette, fordi det lige nu er benet, der er vigtig, fordi hun snart skal op at gå. Fysen siger i hvert fald at det er temmeligt normalt at man i forhold til hånd og fingre venter til barnet er noget ældre med at stille store krav.

Og så til den alvorlige del.... de infantile spasmer og medicineringen!

Vi fortalte at vi stolede helt på at de tog den rigtige beslutning, men at vi var meget nervøse. Hun sagde at vi da godt kunne vente yderligere 3-6mdr. med at trappe hende ud, men at hun synes det var bedst at gøre det nu - også med det for øje at jeg har termin 12. marts og skal der tilstøde noget, er det trods alt bedre inden babys ankomst.

Kamille skal altså trappes ud af Sabrilex over de næste 7-8uger!

Lægen gjorde en del ud af at fortælle os at det var overvejende sandsynligt at der vil opstå nye anfald. Hun kan ikke garantere (det ved vi jo godt) at de infantile spasmer ikke kommer igen, men mere sandsynligt er det at der ligger en ny epilepsi og lurer og viser sig, når hun tages af medicinen. Faktisk sagde hun at det nærmest er 100% sikkert at Kamille vil få en anden type epilepsi grundet sin store hjerneskade.

Puha Det ved vi jo også godt, men...Det var lidt strengt at hun anser det for usandsynligt at vi kan holde os ude af børneafdelingen som følge af udtrapningen

Vi må være stærke og leve en dag af gangen. Tage hvad der kommer med størst mulig ro og lade lægerne finde ud af hvilken type epilepsi hun får raget til sig og medicinere hende efter det. Vigtigst er vel at hun kommer af Sabrilex, hvis hun ikke har brug for det.
Øj, jeg håber vi kommer til at holde jul hjemme.

Jeg er overraskende rolig lige nu og har kun en smule ondt i maven.
Men vi starter også først udtrapningen på mandag.

mandag den 16. november 2009

Ferie og træningslejr

Vi er netop hjemvendt fra ferie hos familien i Frankrig.

Først 4½ dag hos min kusine, hendes mand og deres lille nye søn Eliott :)

Dejligt!!!

Min kusine og jeg har indgået et væddemål om hvorvidt minibebse er en dreng eller en pige. Hvis det er en dreng og jeg får ret, så kommer de til Danmark og fejrer Eliotts første fødselsdag. Omvendt, hvis det bliver en pige, skal vi til fødselsdag i Frankrig den 16. oktober 2010.

Bagefter besøgte vi resten af familien lidt længere sydpå i Frankrig og huhej vi havde travlt. Hvert øjeblik var besat med besøg og fælles frokoster. Det er dejligt, men vi har næsten brug for ferie efter ferien ;)

Vi slappede af i forhold til Kamilles træning under ferien...eller det havde vi i hvert fald tænkt os!

Alle i familien har trapper i hjemmet og Kamille knækkede koden til at klatre på dem. Og vi bestilte ikke andet end at rende frem og tilbage mellem bordet og trappen. Kamille elsker at klatre op og op og gjorde det uendeligt mange gange.

Faktisk har Kamilles fys spurgt til om hun havde mulighed for at træne på trapper og jeg måtte svare at vi desværre ikke har trapper. Og nu må jeg nok sige at vi kan se hvorfor hun anbefaler trappetræning. Kamille er blevet superstærk i ben og hofter og dermed mere stabil. Nu står kan hun næsten stå selv - helt uden at holde ved noget. Hun kan gå fra denn ene ting til den anden selvom hun skal slippe med en hånd for at nå over til det næste sted. Hun går meget mere sikkert nu og krydser nærmest ikke benene indover hinanden længere...

Altså generelt har turen været en god træningslejr og vi kan se markant bedring. FANTASTISK! :D
Her er lige et billede af vores mémé og hendes 2 danske oldebørn...


mandag den 2. november 2009

minibebse i 3D

I dag har vi været til en ekstra scanning.
En scanning for misdannelser ved en læge, der skulle gøre det ekstra grundigt.

Som han skrev i journalen: "Alt vel, ingen synlige misdannelser"
Og så smed han helt ekstraordinært en 3D/4D scanning oven i - bare for at gøre os glade og rolige. Tak, siger vi :)

Her er minibebse så i fin form...

UGE 21+3



torsdag den 22. oktober 2009

Beviset!!!

Den er god nok, det er en minibebse, der rumsterer derinde, se bare selv...

Minibebse sutter på fingre

Minibebse gnider sig i øjet og drikker fostervand

Desuden går det helt vildt stærkt med at blive tyk nu... heldigvis har jeg ikke taget på endnu. Indtil sidste uge har jeg faktisk tabt mig, så "projekt 12 år tilbage i tiden" viser -8,3kg. Søndag er vejedag og i søndags stod den på 0 - altså i den forstand at det var status quo fra ugen før - intet tabt, intet taget på :) Med Mathias og Kamille tog jeg omtrent 20kg på. Denne gang vil jeg gøre hvad jeg kan for at holde det mellem 10-15 kg. Lad os håbe at jeg ikke bliver en omvandrende vandmand, som jeg var med mathias, hvor jeg tog 8kg på på 3 uger - bare i vand. Puha, det var ikke sjovt.

Uge 19+4

mandag den 19. oktober 2009

GODT SÅÅÅÅ!!!!

Nu håber jeg dælme ikke der kommer flere overraskelser....

Var til scanning i dag for at blive lidt klogere på en terminsdag. Lægen havde ret i at jeg var langt henne, men helt rigtigt havde han nu alligevel ikke gættet.

Vi så en MEGET livlig og temmeligt stor minibebse. Så jordemoderen måtte fortælle os at vi ikke skal ha' ny baby omkring 8. april, men i stedet 12. marts!!! Det var jo alligevel SNART! Jeg er således 19+2 i dag dvs om 5 dage er jeg halvvejs i graviditeten...for S&/%%%¤##&%//# Det er sgu' da for sindsygt. Tror virkeligt at alt humlumhej'et omkring Kamille har tæret så meget på mig og krævet så mange tanker at jeg intet overskud har haft til at mærke efter. Derudover kunne hun se i dag at jeg har foranliggende moderkage (altså moderkagen ligger lige under maveskindet og de cm fedt, der nu måtte være) og det virker som en stødpude, så der går noget længere tid inden man kan mærke bebsens bevægelser.

tja, men det var vel det for denne gang...ikke flere overraskelser til mig, tak!!!

torsdag den 15. oktober 2009

Først en travl weekend og så en spændende mandag

Det bliver en travl, men GOD weekend :)

På lørdag holder Mathias børnefødselsdag for nogle unger (og deres forældre, så vi også har lidt underholdning ;) ). Det bliver da hyggeligt med liv og glade dage - det er helt sikkert.

Søndag skal vi til fødselsdagskaffe i anledningen af Tante Diana's fødselsdag. Det glæder vi os også til.

Men så glæder vi os også en del til mandag, hvor jeg langt om længe har fået presset en terminsscanning igennem.

Det bliver spændende at se den lille slå kolbøtter og vinke ud til os.

Det bliver MEGET spændende at se hvor langt jeg egentligt er henne og hvor god min læge er til at gætte. Hans gæt på en terminsdato er 8. april!

Og så bliver det interessant om de kan nå at lave nogen form for risikoberegning i forhold til handicap eller andet. Det er for sent at gøre noget ved noget som helst, men det vil være rart at vide om vi skal forberede os på at skulle bære mere end vi allerede gør...

Så alt i alt bliver mandag spændende og jeg er glad for at der er en fuldt booket weekend til at slå ventetiden ihjel :)

lørdag den 10. oktober 2009

bare en lille bitte nyhed...

Som min veninde beskrev det: "Det hele sker da også på en gang hos jer - både det dårlige og det gode". Og jeg måtte svare hende at ja, vi lever temmeligt intenst for tiden...

Når vi fortæller det til familie og venner er reaktionen sådan set den samme over hele linien: De griner - faktisk sådan helt fjantet.

Jeg er helt uplanlagt blevet gravid....MEGET uplanlagt!

Det var sådan set et ret stort chok for os. Også fordi det passer så pisse dårligt ind i vores liv lige nu. Helt ærligt, de fleste af jer kan nok forstå at vi har en del løse ender i forhold til Kamille og også i forhold til at jeg står uden job. Det er svært nok at få et arbejde som marketingkoordinator, når man ikke kan arbejde fuld tid (pga. 6 timer ugentligt til fys og ridefys med Kamille) og det bliver jo noget nær umuligt når man oven i købet er gravid - jeg er jo ikke lige frem en stor gevinst for en virksomhed lige nu (det er jeg jo under normale omstændigheder - jeg er jo knalddygtig ;) ).

Men som om det ikke var chok nok, så siger lægen så at jeg er laaangt henne - nok omtrent 14-15 uger (til info så er man gravid i 40 uger!). WHAT!!!!
Dejligt at jeg har overstået de første 3 frygteligt måneder uden tegn på kvalme, træthed eller de sædvanlige bækkenproblemer, men noget af et chok at man som 3. gangs gravid kan gå så langt uden at opdage det... En veninde mente at jeg nok har haft rigeligt at tænke på den seneste tid... Og det kan der jo være noget om.

Så nu venter en terminsscanning. Det får man ikke normalt - kun når man ikke har den fjerneste anelse om hvornår det er sket og hvornår baby kunne tænkes at melde sin ankomst. Denne scanning forventer jeg ligger om ca. 14 dage... Temmeligt spændende!!!

Nu hvor chokket har lagt sig lidt, så er vi da meget glade og ser frem til lyden og duften af ny baby hjemme hos os igen (men tro mig, så er det dælme også slut med små babyer - 3 børn på 4½ år, så er min pligt vist gjort).

Mathias siger at det skal være en lillebror, for vi har jo allerede en lillesøster - LOGIK! Han mener også at lillebror skal hedde Oscar... (jeg vil gerne opfordre til en lille afstemning i kommentarfeltet - kan man kalde sit barn for oscar???). Sødt at han har en mening om det :)

Ja, det var bare vores lille bitte nyhed :)

tirsdag den 6. oktober 2009

Kamille in action :)

Endelig lykkedes det mig at fange Kamille på video, mens hun kravler :)

Og bonus er at hun kravler med hundes legetøj i hånden, så det siger piv piv igennem hele filmen.

ENJOY!


søndag den 4. oktober 2009

Mathias 4 år!

I går havde Mathias fødselsdag og blev 4 år!!!
Det er jo i sig selv helt vildt at han er så stor. Jeg tænker tilbage på hans fødsel og hvor lækker han var, da han kom på neonatal og lå i kuvøse i mange dage med dobbeltlys for hans stærke gulsot (pga immunisering mellem hans og min blodtype), der farvede ham helt gul og senere hen bare mørk; jeg tror han var tæt på et år før han fik sin almindelige blege kulør. Alle synes han var meget solbrun (men mine børn bliver kun udsat for stærk sol i MEGET begrænset omfang...). Jeg tænker på de mange indlæggelser og utallige sygedage han havde i sine første 13-14 mdr., på hvor hurtigt han begyndte at tale efter han fik dræn i som 9 mdr., at han sagde mange ord som 1 årig og nærmest flydende som 2 årig og i dag er han vurderet til at ha' et sprog og sprogforståelse som en 6 årig. Jeg tænker på hvor klog han er, jeg tænker på hvor kærlig han er - over for alle og i sær sin søster. Jeg tænker på hvor højt jeg elsker ham og hvor hurtigt 4 år kan gå...

Her er et billede fra i går morges, hvor han ikke en gang er stået ud af sengen endnu før han har sit nye fodboldtøj på :) (På ryggen er trykt: MATHIAS DAVID). Han havde det på hele dagen i går, han har sovet med det i nat og den eneste grund til at han ikke har fodboldtrøjen på i dag er at han spildte på den, så den er til vask - han har stadig shorts og fodboldstrømperne på ;)
Her får søster et bisous, som tak for hendes gave til ham :)
Han havde en dejlig dag. Han var glad for de mange mange gaver og gæster og er allerede begyndt at glæde sig til den børnefødselsdag han skal holde for 10 børn (0g deres forældre) om 14 dage :)

søndag den 27. september 2009

Center for hæmofili og trombose

Mandag kører jeg med Kamille og min mor til Skejby, hvor Kamille skal på center for hæmofili og trombose og ha' taget en blodprøve.

MR-scanningen tilbage i juni opklarede jo at Kamilles CP skyldes en blodprop i hjernen lige før eller lige efter fødselstidspunktet (dog helt uden sammenhæng med fødslen!!!). Når (unge) mennesker uforklarligt får en blodprop, skal det helt rutinemæssigt undersøges hvorvidt årsagen kan findes i blodet.

På dansk: Kamille skal altså undersøges for om hun "har tendens" til at danne blodpropper. I så fald, vil hun skulle i behandling, så hun ikke risikerer nye blodpropper og yderligere skade.

Og dette kan man kun i Skejby. Prøven skal også være helt frisk, derfor skal vi køre den lange vej til Skejby.

Jeg regner med at bede dem starte med at prikke i hendes fod. De andre gange de har skulle tage blodprøver eller give bedøvelse, har de ikke kunnet finde en god åre i armen eller hænderne, så kan de jo lige så godt starte i foden. Sidste gang var hun fuldstændigt gennemhullet: 2 prik i højre arm, 1 prik i venstre, 1 prik i hver hånd og tilsidst 1 prik i foden!!!

Jeg er ikke bekymret! Jeg regner da helt sikkert med at resultatet af prøven viser sig at være negativ og at det simpelthen bare er og forbliver uforklarligt hvorfor hun har fået en blodprop.

fredag den 25. september 2009

STOOOOOOOOOOOOOP....det går alt for stærkt!

Uha, det går stærkt.
Jeg tror jeg må erkende at min baby er væk og i stedet er kommet en lille pige med temperament og vilje.

Onsdag var en stor dag; Jeg købte Kamilles første par sko (støvler). Ja, fyssen sagde at hun da skulle ha' sko på udenfor - stadig bare tæer indenfor!
Den var jeg ikke længe om at udnytte ;) Fluks strøg jeg ned til skobutikken og købte et par lækre støvler til at lege i udenfor. Jeg var selvfølgelig fristet af alle de fine sko og støvler i pigefarver med palietter og glimmer, men besindede mig og huskede at komforten og støtten er vigtigst.

Herunder ser I hende stå og slikke på ruden i ført sine nye støvler (og ja, hun er selv kommet op at stå på den måde :D )Og her skal velcroen selvfølgelig prøves af....
Men det er ikke det hele...
Kamille kan selv spise sin havregryn nu!!! Er det ikke vildt???
Se bare her...
Jo, babyen er vist definitiv væk. Men pyt for den lille pige er en lige så stor solstråle som babyen :)






søndag den 20. september 2009

Så kravler hun... =D

For 18 dage siden skrev jeg dette på bloggen:
"Nu skal vi bare lære hende bevægelsen - lige som vi gjorde da hun skulle lære at krybe. Når hun har fået fornemmelsen ind i kroppen, så begynder hun at gøre det selv...og ja, så kravler hun. Jeg regner med at kunne bringe den fantastiske nyhed i løbet af et par måneder..."

...øh, helt så længe gik der så ikke :D

KAMILLE KRAVLER!!!

Godt nok ikke ret langt og ikke hele tiden - hun kan stadig bedst lide at krybe, men hun kravler altså. Vi er så stolte.. hun er jo den mest sindsyge slider, der findes :)

Jeg lægger en video ind, lige så snart hun gider kravle mens kameraet er tændt ;)

fredag den 11. september 2009

Ridefys igen :)

VidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligt.... =D

Kamille ÆÆÆLSKER at gå til ridefys. Hun sidder og hopper i autostolen, når vi kører ind i gårdspladsen ved rideskolen oog hun bare griner, synger og snakker i fryd, når de rider rundt i skoven. Og når hun ser mig, der glad venter, så vinker og smiler hun det største smil hun kan.

Det er simpelthen næsten UTROLIGT hvor meget Kamille har ud af ridefysioterapi - Helt igennem vidunderligt og i hvertfald bemærkelsesværdigt!

Kamille har været afsted 4 gange nu - sidste gang i går. I de sidste 3-4 uger har hun gjort så store motoriske fremskridt at jeg knapt fatter det :)

Hun kunne krybe og ved armene trække sig op i stående stilling, men kravleposition har været meget meget svært fordi hun simpelthen var for svag omkring hoften og slet ikke kunne lægge vægt på venstre arm/skulder.

Den snu læser vil nok kunne ane, hvor dette bærer hen ;)

Nu er hun pludselig så stærk omkring hoften at hun selv sætter sig i knæstilling, hun rejser sig, så hun står på knæ og hun stiller sig i kravleposition og har fuld vægt på armene og til tider har hun al vægten på venstre arm, fordi hun lige skal ha' fat i noget legetøj med højre. Kamille har enddog taget et enkelt lille "kravleskridt", hvis der er noget der hedder det :) Og det er jo helt vildt!!! Hun bruger venstre arm mere og mere....vi har flere gange i den forløbne uge set hende række ud med venstre for at få fat i noget. Før har hun ALTID bare brugt højre. Det bedste af det hele er jo egentligt at vi kan se at hun føler sig tilpas med sine nye færdigheder og selv stoler på at hun kan...hun kaster sig fremover og ved at hendes arm er stærk nok til at tage fra :)

I kan se hvor dygtig hun er blevet på filmen nedenfor...den er lidt lang, men hun er jo lækker at kigge på ;)

Vi er bare sindsygt lykkelige for vores fightermus og hendes altid smilende øjne og kærlige kys.

torsdag den 3. september 2009

ØH...hej tænder...

ja...blev godt nok lidt overrasket da jeg pludselig opdagede 2 nye tænder i Kamilles mund.

Kamille var noget sen til at få sine første tænder. Hun var omkring 8½mdr, men fik så også 6 tænder på under 1 mdr.
Så har det så stået stille siden...troede jeg.
Gik jo og kiggede efter dem i undermunden ved siden af fortænderne, som i følge al viden burde komme næst efter, men det var altså de første kindtænder i overmunden, der kom i stedet.
Jeg burde ha' tænkt på det for de 6 andre tænder kom godt nok også i en noget underlig rækkefølge.

De 2 nye tænder er vist ikke så nye, for de er allerede ret langt fremme...sikke da en sjusket mor, der ikke holder øje med sådan noget ;)

onsdag den 2. september 2009

og lige et lille "hep"

Der skal ikke så store positive oplevelser til for tiden, for at vi synes det er stort :)

Kamille skal til øjenlæge og skal nok regne med at skulle følges altid pga hendes CP, der gør at hendes venstre øje er en anelse langsommere end højre (med andre ord, så skeler hun lidt - jeg kan nu ikke se det, men det kan specialisterne). Desuden er den epilepsimedicin hun får ret aggresiv (skal jo passe til epilepsien :S ) og har ubehagelige bivirkninger - kalkulerede bivirkninger!!! Hun risikerer at få synsskader i form af tunnelsyn - en permanent skade. Vi håber bare at det ikke sker - men i så fald, kan vi kun sige at hun må hellere leve med et synshandicap end blive mentalt retarderet eller autist - for det er valgmulighederne!

Øjenlægen i vores region, der har forstand på netop disse problemstillinger og i øvrigt også er god til børn har selvfølgelig ca. 1 års ventetid for nye patienter. Det kan vi lige som ikke vente på. Specielt problematikken omkring epilepsimedicinens følger skal følges tæt NU!!! Jeg var ved at tage kampuniformen på, for nu skulle der vel kæmpes igen... Men nej, sekretæren lyttede til min beretning om Kamille og sagde at hun beklagede meget, men at hun nok først kunne skaffe en tid til hende midt i oktober. Det må jeg sige at jeg er ganske godt tilfreds med :D

Desuden kan jeg berette at Kamille er ustoppelig. Hun sætter sig op på knæ og på numsen hele tiden, hun rejser sig op hele tiden og falder en gang i mellem Og det sidste nye og MEGET STORE er at hun kommer i kravlestilling :D HURRRAAAAAAA!!!!

Nu skal vi bare lære hende bevægelsen - lige som vi gjorde da hun skulle lære at krybe. Når hun har fåået fornemmelsen ind i kroppen, så begynder hun at gøre det selv...og ja, så kravler hun. Jeg regner med at kunne bringe den fantastiske nyhed i løbet af et par måneder...Og mon ikke fys'en får ret; at Kamille kan gå med støtte rundt om juletræet i år :) VILDT!

Mathias og de dumme myg

Vi ved det godt: Mathias er simpelthen meget allergisk overfor insektstik. Vi undgår så vidt muligt steder, hvor der er myg og er der myg, så bliver han smurt og spray'et ind fra top til tå. Vi undgår også at holde ferie steder hvor der er større sandsynlighed for myg end andre steder.

Mine søde svigerforældre har ellers inviteret os på ferie i Sverige, men vi har takket nej. De er heldigvis super forstående og overvejer vist at flytte ferien til en anden lokation :)

Nå tilbage til de S*T*NS myg. Uheldigvis skulle der gemme sig en i Mathias' ærme og da den følte sig lukket ind, mente den åbenbart at den var i sin ret til at gå til angreb. Resultatet blev 3 stik lige omkring albuen og en MEGET hævet, MEGET rød og varm arm på trods af antihistaminer :(

Stakkels dreng. Armen var så hævet og det spændte i huden, så han var bare så ked af det. Og stakkels mog og far, der fik et par lange nætter, hvor vi måtte holde ham i hånden, så han ikke skulle klø i det...

Lige et par billeder... Da det ikke længere var så spændt vendte hans gode humær tilbage og han synes at han var lige som Supermand fordi han havde en stor arm med store muskler - Han ringede enddog til sin far og bedyrede at han var lige så stærk som ham nu :) Det kan I se på første billede, hvor han prøver at vise sine "muskler" frem. På andet billede kan I se forskellen på højre og venstre arm....

fredag den 28. august 2009

Ridefysioterapi er et hit

Ridefysioterapi er bare SÅ godt....
Kamille stråler bare af glæde og man er slet ikke i tvivl om at hun bare ELSKER det :)
Vi tager derfra hver gang med de største smil på læberne og i vildt opløftet stemning.

Må jeg på det varmeste anbefale Tanholt Rideskole :)


søndag den 23. august 2009

Hvad vi har brug for....

Tænker du på os???

Vi har hen over sommeren været igennem vores livs største nedtur og vi er ikke kommet op til overfladen endnu.

Der har været en del, der har været søde - i sær lige i de første dage efter Kamille blev indlagt.

Men hvis du ikke ved hvad du skal gøre, hvis du ikke ved hvad du skal sige, hvis du er bange for at gøre os kede af det, hvis du ikke tror det stadig gør ondt, hvis du tror vi er færdige med at snakke om det... Så vil vi bare gerne fortælle at vi stadig har brug for at snakke om det igen igen igen igen igen igen! Og du skal ikke være bange for at spørge os lige ud...vi er meget ærlige omkring det hele.

Mest af alt, vil vi bare gerne vide at du tænker på os. Det behøver ikke kræve det store af dig - bare en lille sms, mail, telefonopkald eller hvis du orker det så kom og besøg os.

Det varmer bare så meget, når du viser at du tænker på os og forstår at vi ikke er kommet så meget videre endnu - at det stadig gør ondt!

Vi kan også snakke om almindelig hverdagsting, vi kan også foretage os almindelige hverdagsting og vi kan sagtens glæde os på dine vegne over en succes og vi kan sagtens græde med dig, hvis livet sucks.

Men hvis du er i tvivl om hvad vi har brug for, så er det bare at du viser at du tænker på os.

fredag den 21. august 2009

Succesoplevelse :)

Kamille var til sin første time med ridefysioterapi i går - torsdag.
Jeg havde lidt kriller i maven og var temmeligt spændt på hendes vegne.

Hun synes hestene var spændende, men så snart vi kom tæt på bakkede hun og synes vist de var lige store nok.

Så kom fys'en, der steg til hest og bad om at få lille Kamille - med cykelhjelmen godt spændt - op til sig. Kamille synes lige mor skulle med, men jeg sagde bare "hej, hej" og lod dem lunte afsted.

Og det var bare en KÆMPE SUCCES!!! :D
Jeg er SÅ glad, for at det gik så godt. Kamille slappede fuldstændigt af - var helt blød i sine ellers spændte muskler og nød det - det kunne man simpelthen se.
De luntede lidt rundt inde i hallen og derefter tog de en lille kort tur ud i naturen. Jeg stod i vejkanten ved indkørslen til rideskolen og vinkede da de tog afsted og da de kom tilbage og begge gange smilede hun stort og vinkede bare til mor :D

Da de var færdige, sagde fys'en at hun var imponeret over hvor nem Kamille var, at hun var et naturtalent (ja ja, store ord - men vi ved hvad hun mener ;) og at hun virkeligt synes det var en fantastisk første gang. Nede af hesten var Kamille stadig i perlehumør og hun lavede ridebevægelser med kroppen; "mere, mor, mere" ville hun ha' sagt hvis hun kunne Og så sluttede hun af med at charme fys'en alt hvad hun kunne - store smil, hovedet på skrå og hovedet over til fys'ens skulder. JO JO... der er vist dannet god grobund for et godt samarbejde mellem de 2

Jeg ville bare dele min glæde med jer. Det var en fantastisk oplevelse

Løsninger???

Nå!!!

Efter at have fundet den sidste lille gran energi og overskud, jeg faktisk ikke troede jeg havde, har jeg snakket med spastikerforeningens socialrådgiver, der kunne fortælle mig om en masse paragraffer. Så forfattede jeg en mail til kommunen, som efter at ha' sagt NEJ NEJ NEJ nu har ændret det til JA JA JA.

Jeg ved ikke om jeg skal være glad eller sur!
Vi og Kamille får først det hun har ret til efter jeg selv har fortalt dem hvilke paragraffer, der skal tages i brug og hvorfor. Jeg ringede ellers derhen og forklarede hvor drænede vi er for overskud og bare desperat har brug for hjælp og rådgivning - og i stedet for bliver man mødt af en mur, men nævner man en anden fagperson fra en medlemsorganisation og de rigtige paragraffer, så ændrer det hele sig. ARRRGGGHHH - kan det være meningen at når man ligger ned og ikke har kræfterne til at rejse sig, skal finde kræfter til at kæmpe mod systemet for at få den hjælp, man i følge systemets egne regler er berettiget til. Hvor er rådgivningen???

Der er enkelte ting, der har løst sig for os nu - i hvert fald midlertidigt. Vi har købt noget tid - på kommunens regning.

torsdag den 13. august 2009

Fanget i systemet

Sikke et hul jeg faldt i i dag!

Når det ramler, så ramler det og alt falder sammen på én gang. Sådan er det hjemme hos os.

Oven i CP, ny tilkommen infantile spasmer blev jeg også fyret pga krisen og nu viser det sig at jeg pga. de timer tabt arbejdsfortjeneste jeg er tilkendt ikke er dagpengeberettiget. Man skal jo stå til rådighed 100%. Jeg tænkte bare, så skyd mig da nu og gør ende på mine lidelser!

Jeg har tudbrølet hele dagen, synes simpelthen ikke det kan være rigtigt at systemet giver med den ene hånd og tager med den anden. Måtte simpelthen tage hjem fra arbejde, kunne bare ikke få luft. Hvad pokker skal vi stille op?

Føler mig tung og opgivende, men jeg finder vel vej til overfladen igen.

mandag den 10. august 2009

F*CK Cerebral Parese, F*CK epilepsi, F*CK usikre fremtidsudsigter...

...for Kamille trodser det hele!

Det er som jeg har sagt før; Bare Kamille har det godt, så har vi det også godt. Og i dag har vi det godt :)

Kamille udvikler sig og udvikler sig og udvikler sig og... Vi har som forældre haft det relativt let i forhold til andre i forhold til de normale ting, såsom det der med ikke at kunne ha' noget i fred i skuffer og skabe, være nervøs for om barnet skal falde og slå sig eller pille i elektriske installationer osv osv. Kamille er bare stille og roligt blevet hvor vi har placeret hende og leget med det hun nu kunne nå. Siden 4. maj har hun været mobil - hun kryber. Og det er dejligt og volder ikke de store kvaler for os. Vi har nemlig altid kunnet placere hende på en eller anden måde, der sikrede os at hun blev hvor hun var. Tro nu ikke at vi i stor stil benytter os af det, men ind i mellem er det nu rart at vide hvor hun er. Vi kunne lægge hende på ryggen - hun triller ikke. Vi kunne sætte hende på numsen - så kommer hun ingen vegne.

Nu triller hun så snart hun synes det tjener et formål - fik f.eks. ikke meget søvn i nat, for måtte utallige gange hente Kamille i fodenden af hendes seng, hvor hun lå og kaldte på mor. Middagsluren og bleskiftningen er også ved at være en farce, hvor vi ikke kan stille noget op med en pige, der bare sætter sig op igen og igen og igen. Og det med at sætte hende på numsen duer heller ikke mere...hun lægger sig da bare ned og kryber videre.

Så på det seneste er hun godt nok blevet meget mobil. MEN!!! Det vildeste skete i dag - Endnu en markant milepæl. Jeg havde placeret hende på gulvet mellem sofa og sofabord. Jeg går ganske kort i køkkenet og da jeg kommer tilbage, STÅR Kamille OP ved sofabordet - helt ved egen hjælp. Det er sgu' lige godt imponerende, taget i betragtning at hun altså ikke kravler endnu. JEG ER GLAD!!!!! :D Rigtigt glad.

Det blev lidt langt, men I er jo nødt til at kende alle de nærmere omstændigheder for at kunne danne jer et indtryk af betydningen af denne hændelse.

Tak fordi du læste med så langt...hvis du da er her endnu...hallooo...HallOOOO!!!

Brev

Jeg har skrevet nedenstående brev til dagplejens andre børn og deres forældre. Hensigten er at afmystificere virakken omkring Kamille. Ingen ved rigtigt hvad der er med hende og hvorfor hun har været væk. Mit motto er at "med ærlighed kommer man længst" og derfor ønsker vi ikke at skjule noget.
Jeg er ret overbevist om at brevet vil blive godt modtaget - man kunne så håbe på at møde samme forståelse andre steder...men lad nu det ligge!


Kære Alberte, Sofie, Sebastian og jeres forældre

I kender mig jo allerede, jeg hedder Kamille og er lige fyldt 1 år. Jeg er fræk, kvik og elsker at lege med jer hos min dejlige dagplejemor, Jytte.


I har måske bemærket at jeg er lidt anderledes og at der sker nogle lidt anderledes ting omkring mig. Det er fordi jeg er født med noget, der hedder en cerebral hemiparese, det betyder at jeg faktisk er en lille smule spastisk i min venstre side. Det er meget forskelligt hvordan man bliver påvirket af det og for mig betyder det at jeg overspænder i mine muskler – især i armen og hånden. Jeg ved ikke hvor meget mit ben er påvirket, men det finder jeg ud af når jeg skal til at gå. For jeg kommer nemlig til at gøre alle de samme ting, som jer, kravle, gå, løbe og måske endda spille klaver…? Det kommer bare lige til at tage mig lidt længere tid at lære. Derfor træner Jytte med mig hver dag og jeg synes det er rigtigt sjovt. Nogle gange kommer kommunens børnefysioterapeut for at se hvordan jeg klarer mig og for at lære Jytte og mig nye sjove lege. Jeg er rigtigt glad for at lege med jer hver dag, for I er så sjove og lærer mig en masse nye narrestreger. Og så vil jeg jo gerne kunne alt det samme som jer, så jeg okser efter jer og det siger min mor og far er sundt for mig.

Jeg har været væk fra Jytte i lang tid nu og glæder mig til at komme tilbage. I stedet har jeg været på sygehuset, fordi jeg pludselig fik epilepsi. Lægerne siger at det tit sker når man har cerebral hemiparese. Min mor og far har været meget kede af det, fordi det vist var en dum type epilepsi, der kunne forstyrre min udvikling. Men det var der heldigvis ingen, der fortalte mig, så jeg er glad og lærer nye ting hver dag så mor og far kan se at jeg ikke har taget skade. Jeg må alle de samme ting, som jer. Der er ingenting, der er farligt for mig. Lægerne gav mig hurtigt noget medicin, som jeg skal tage hver dag og det smager heldigvis ikke af noget. Det virker godt og jeg har slet ingen anfald mere, men jeg bliver meget træt. Derfor kan jeg heller ikke lege så lang tid af gangen med jer i de næste mange uger. Min mor kommer og henter mig tidligt, så jeg kan komme hjem og sove og slappe af. Mor og far siger at jeg nok skal få lov at være hos Jytte hele dagen igen snart, men at jeg bare lige skal have tid til at vænne mig til det langsomt.

Jeg glæder mig til at lege med jer igen.

Min mor og far siger at I gerne må spørge dem om hvad som helst.

Kram fra Kamille

fredag den 7. august 2009

Hvor sød har man lov at være?

Lang historie kort: Vores søde Sille blev kørt ned. Vi har fået ny hund: En ægte Jack Russell, der hedder Frøken Sally. Frøken Sally er meget sød og nem og ææælsker ungerne. Se bare her... Når Kamille er ude i barnevognen og sove, ligger Sally trofast i kurven og sover og venter indtil Kamille vågner...
I Givskud Zoo blev det for langt at gå for både dreng og hund :)

Smukke Kamille 1 år!

ja, det er endda ved at være lidt tid siden :)

Vil ikke skrive så meget. Der er så mange ting jeg skal fortælle jer, men får jeg taget hul på det, kommer det til at tage meget lang tid at skrive det og det orker jeg ikke lige nu. I stedet får I bare at vide at Kamille-solstråle er fyldt 1 år i god stil og fin form. Vi fejrede hende 2 gange; på dagen, mens vi var på ferie og da vi kom hjem sammen med familien.

Det første billede er fra campingvognen på selve fødselsdagen og det andet er fra 2. fødselsdagsfest, hvor hun sidder med sin Mi (kort for Mami - fransk: bedstemor) og Mi's fødselsdagsgave en fantastisk lille hund, der kan mange sange og andre sjove ting. I øvrigt bryder hun altid ud i et jubelskrig, når hun ser sin Mi :)
Glade Kamille
Smukke Kamille

tirsdag den 7. juli 2009

Mere godt nyt :)

Ih, hvor er jeg glad i dag :D

Blev ringet op af overlægen fra Børneafdelingen i Kolding, der havde svaret på Kamilles 3. EEG.

Kamille fik sin 1. EEG lige efter hun blev indlagt med sine anfald. Den viste INTET normalt! Det hedder hypsarytmi og er kendetegnende for hendes epilepsitype.

Efter 1 uge på medicin fik hun en ny EEG, der viste lidt mere normale impulser og som Kamilles kontaktlæge sagde, så var det så normalt, som vi kan forvente af Kamille med hendes hjerneskade. Så var vi jo godt tilfredse.

I sidste uge blev Kamille indlagt igen pga. fjernhedstilfælde, der fik lægerne til at overveje om hun skulle ha' redet sig en ny type epilepsi. Hendes nye EEG viser at alt er HELT NORMALT :D
Altså ikke bare så normalt, som vi kan forvente af Kamille, men helt helt helt normal. NØJ, det var dejligt.

Overlægen sendte os i øvrigt hjem på 4 ugers observations- og restitutionsorlov og det virker bare. Kamille opfører sig helt som en sød og glad lille normal pige. Det har simpelthen været for hårdt for hende at knokle løs i dagpleje og hun har lukket af for input - derfor fjernhedstilfældene.

Men i dag er vi bare så glade :)

lørdag den 4. juli 2009

Endelig lidt godt nyt

Jeg har i den forløbne uge igen været indlagt med Kamille-solstråle, da vi slet ikke brød os om at hun ind imellem blev fjern/fraværende og svær at få øjenkontakt med. Kamilles kontaktlæge mente bestemt at det var noget de var nødt til at kigge nærmere på. Kamille viste (mirakuløst) ikke nogen af disse fjernhedstilfælde, mens vi var indlagt, hvilket fik både mig og lægen til at konstatere at det ikke har været forbundet med hendes epilepsi, men har været en bevist handling fra hendes side fordi hun har været meget træt og ikke magtede flere input. Hun fik en ny EEG i går (fredag) og vi forventer at få svaret på mandag.

Den midlertidige konklusion blev at pga. diagnosens mulige alvorlige konsekvenser er det nødvendigt at have epilepsien under kontrol og derfor vigtigt at observere hende nøje. Desuden trænger Kamille til lidt tid til at komme sig og muligvis skal hendes krop tilpasse sig medicinen. Det har i hvert fald været for voldsomt for hende at klare en almindelig hverdag med fuld drøn på i dagpleje med 3 ældre (ikke handicappede) børn, som hun ikke vil ligge under for (og derfor knokler hun som en gal hele dagen). Derfor har overlægen skrevet til kommunen at det er nødvendigt at jeg har 4 ugers orlov til observation af Kamille, startende samme dag hun blev udskrevet (torsdag). Min, normalt ikke så beslutningsdygtige, sagsbehandler tog en hurtig og konsekvent beslutning og godkendte orloven over telefonen (altså med fuld TA)- desuden godkendte hun at Kamille stadig må få et par timer hist og pist i dagplejen og at vi må tage på ferie under orloven. Ahhh, endelig noget der vender til vores fordel.

Kamille har ikke været i dagpleje siden mandag og siden mandag har hun ikke haft nogen fjernhedstilfælde og heller ikke på noget tidspunkt været totalt overgearet, som hun ellers havde tendens til inden. Det må siges at være helt rigtigt set af overlægen, at Kamille trængte til en restitutionsperiode med god ro og faste, trygge rammer. Skønt!!!

onsdag den 24. juni 2009

Daddy long legs

...eller på dansk: Stankelben!

Hvad er meningen?

Stankelben er bare dumme dumme dyr. De flyver bare sanseløst omkring uden nogen overordnet idé med flyvningen. Har du nogensinde set et stankelben flyve målrettet mod noget?
De flyver ukontrolleret uden bestemt retning og flyver hele tiden ind i ansigtet på folk....og hvis du, mens du panisk prøver at vifte den væk, siger: "så flyv dog væk", er det lige før du kan høre den sige: "Jamen det kan jeg ikke"... Så dum er den!

og hvad er formålet med stankelben? Hvorfor lever de, hvilken rolle udfylder de i økosystemet?
og hvad lever stankelben egentligt af? Spiser de overhovedt eller flyver de bare sanseløse rundt, parrer sig og falder døde om?

Sært dyr!

(Uddrag af mavekrampende komisk samtale med kollega, der bare synes at stankelben er sindsygt klamme - og kollegaen er ikke en kvinde ;) )

lørdag den 13. juni 2009

lille skæbne....hvor meget kan en mor klare?

Min lille Kamille på knapt 11mdr er født med en venstresidig hemiparese. Hun er den sejeste supergirl (selvom hun er et lille bitte myr på kun 7,5kg), der okser frem og trodser sit handicap. Hun er faktisk næsten alderssvarende.

Og så sker det bare - som lyn fra en klar himmel at hun lørdag morgen bliver så stille (snakker ellers konstant) og pludselig vender hun det hvide ud af øjnene. Jeg griber straks fat i hende, men der er ikke rigtig kontakt. Flere gange vender hun det hvide ud af øjenene og vi beslutter os for at ringe 112, men på vej ud til telefonen, smiler hun pludseligt til mig... Vi tager til vagtlægen, der tænker det samme som os..epilepsi! Hun er frisk og glad, så vi tager hjem og håber at det bare var en enkelt lille episode - EN Fejl!!!

Næste morgen, bliver vi klar over at det ikke er en fejl, for hun får et nyt anfald. Vi ringer straks til lægevagten og tvinger ham til at ringe til børneafdelingen og sige at vi kommer NU!!! Først vil han se os, men det har jeg absolut ikke tid eller lyst til. Med god pres, lykkes det at få lov at køre direkte til sygehuset.

Nu er flere dages undersøgelser og overvågning slut og vores datter har en ny diagnose: Epilepsi! Vi er hjemme på weekend og skal tilbage på mandag med observation og ny EEG.

Heldigvis ser det ud til at medicinen virker hurtigt. Hun været medicineret siden tirsdag aften og har kun haft 1 anfald siden :) Jeg synes bare det er pisse barskt! Vi troede SÅ meget på fremtiden.. at hun kunne arbejde sig ud af CP'en og så får vi sådan en kold klud smidt i ansigtet. Det er fandme uretfærdigt. Vores smukke livlige solstråle skal bare ikke igennem det også. FUCK. Det er bare for meget!

Vi fik fremskyndet hendes MR-scanning og jeg må sige at jeg er i chok over resultatet. Min datter har et hulrum i højre hjernehalvdel på ca 5cm - Det er jo enormt!!! Det kan man godt nok ikke se på hende!!! Hun står faktisk med gode chancer for at arbejde sig ud af hendes CP....jeg fatter det ikke.

Jeg har fået trukket tæppet væk under mig og falder og falder. Jeg har slet ikke ord, der kan beskrive hvad jeg gennemgår i disse dage. Vores datters kontaktlæge har heldigvis været der hver dag i denne uge, hvor vi har været indlagt og har sørget for at vi får lov at snakke med deres psykolog - det tror jeg godt nok bliver nødvendigt nu. Kan sgu' ikke kapere mere.

Tænk sig hvad så små skæbner skal igennem.

Jeg er blevet slået omkuld, men er heldigvis mor til verdens lækreste Kamille

Indsætter lige et billede fra i dag, så I selv kan se at hun er ok!

fredag den 29. maj 2009

torsdag den 28. maj 2009

LÆKKERMUSEN


Verdens værste lyd er identificeret

(trommehvirvel)....

og det er den lyd en påfugl kan udstøde, når den ikke kan finde sin makker...

Ah men, det bliver sgu' snart ikke mere underligt. I går aftes spankulerede der pludseligt 2 påfugle rundt om vores hus. Hvor de kommer fra ved jeg altså slet slet ikke...? De fortsatte deres vandren ud over markerne. Og så var de væk igen, troede vi!

I nat kl. 04.30 vågnede vi til "verdens værste lyd" og hvis jeg kunne gengi' den her ville jeg gøre det, tro mig; det er en supertræls lyd. Lidt som om man trutter i et horn efterfulgt af et skingert skræp OG SÅ VAR DET MEGET HØJT.

Påfuglen, herefter betegnet som "kræet", truttede og skræppede længe, indtil vi stod op, for at jage det væk (Læs. jeg blev i sengen og styrede Brian ud til kræet ved tankens magt ;) ). Han opdagede at kræet var fløjet op på vores tag for ligesom at få et bedre overblik. Den manglede nemlig sin makker, som det havde fulgtes med om aftenen. Brian kastede sten efter den, for at jage den ned af taget, men selvom han ramte kræet, var denne temmeligt ligeglad og gik bare lidt længere hen ad tagryggen, mens den ufortrødent fortsatte dens HØJE trutten og skræppen.

Brian gav op og kravlede under dynen igen. Jeg ærgrede mig lidt over at min tankekraft ikke slog til længere og stod selv op, da jeg da slet ikke kunne overskue at skulle ligge vågen til den ballade fra kl. 04,30 og endnu værre ville det være, hvis det lykkedes kræet at vække mine 2 sovende englebasser.

Jeg gik ud og besigtigede situationen, Brian fulgte troligt efter - nok nysgerrig efter at se hvad jeg havde tænkt mig at gøre, nu hvor han ikke kunne få kræet ned. Jeg bad ham finde haveslangen frem...så skulle jeg dælme spule kræet ned fra taget!

Og spulet blev der, men resultatet var ikke synderligt meget bedre end da Brian havde kastet med sten. Kræet blev trods alt lidt mere forskrækket, men flyttede sig bare hen ad tagryggen indtil vandet ikke længere kunne nå. Og da jeg var tæt på at måtte erkende mit nederlag, hørte jeg kræets trutten og skræppen i stereo. Langt om længe var det åbenbart også sevet ind i kraniet på kræets makker at det var dén, der blev truttet efter. Brian og jeg gemte os en smule og lod kræ 1 og kræ 2 genforenes. Men Kræet stod stadig på tagryggen og truttede og skræppede endnu højere - nok i ekstatisk glæde over at ha' genfundet sin makker.

Og nu vandt vandslangen alligevel, for mens kræet i lykkelig trutten kiggede ned på sin makker, fik den et gevaldigt spul og så fløj den endelig ned.

Herefter får jeg mig nattens bedste griner, da jeg betragter Brian i boksershorts, træsko og termojakke løbe, som en anden gal bondemand, frem mod de 2 dumme kræ, fagtende med armene alt i mens han udstøder dybe brøl, for at jage kræene langt væk. Det så godt nok sjovt ud :)

Sådanne kræ er åbenbart ikke så lette at skræmme, men lidt væk løb de da og vi gik selvtilfredse i seng igen.

Så sig ikke der ikke sker noget ude midt på Nybymark ;)

onsdag den 27. maj 2009

Endelig

Slut med ammebh'er!

Bruger nu langt om længe mine "præ-graviditets, præ-amningsBH'er" igen. Wuhuuuu!!!

Ikke at Kamille ikke længere får en ammetår til natten, det gør hun da, men mor behøver jo ikke gå med ammeBH hele dagen, bare fordi blomsten skal ha' lidt om aftenen.
Det kan godt være det virker som et underligt emne at skrive et blogindlæg om, men det er altså blevet imødeset med længsel :)

onsdag den 13. maj 2009

Morning from Hell

ARRGHHHHHHHHHHH!!!!

  • Hovedpine
  • Træt
  • Træt Mathias + træt mor er bare en dum kombination på en hverdagsmorgen, hvor man skal ud af døren. Uha, hvor blev vi uvenner, men heldigvis gode venner igen inden jeg afleverede ham i børnehave.
  • Kom alt for sent ud af døren pga. umulig træt mathias
  • Spejderhuset, hvor jeg skulle aflevere Kamille i dag (pga. udflugt) havde flyttet sig i løbet af natten, så det ikke lå der hvor gds.dk viste det lå i går.
  • Kom alt for sent på arbejde, fordi jeg skulle lede efter det åndsvage spejderhus
  • Har glemt min mobil hjemme.
  • Computeren var 100 år om at starte og skabte sig åndsvag
  • Træt
  • Hovedpine

Alt sammen bare for at sætte en fed streg under at denne morgen bare var ond i sulet.


(Heldigvis evner jeg ikke at være sur ret længe, så mon ikke jeg snart smiler igen?)

søndag den 10. maj 2009

Lidt opdatering

altså det går sgu' stærkt nogen gange...

Mathias cykler uden støttehjul!!! Jeg ved godt nok ikke hvad der er normalt, men jeg synes det er tidligt. I sær taget i betragtning at han lige har haft fysioterapeut ordineret af børnehaven pga. dårlig balance og koordination (?) Fysen sagde at han ikke er helt alderssvarende udviklet motorisk pga hans massive øreproblemer og astma. Men det er han så åbenbart ligeglad med og cykler derudaf... :)

Kamille spiser!
vi har kæmpet og kæmpet og opgivet at få Kamille til at spise. Det har godt nok været sejt at gennemskue hvordan vi skulle få hende til at spise uden gråd og timelang kamp. Og hun har jo ikke så meget at tage af - lille mus. Men vi opgav og håbede at det ville blive bedre, når hun kom i dagpleje og mon ikke!!! Siden torsdag har hun spist og spist og spist alt og meget. Jeg er så forundret og glad :) Jeg tror hun har en hemmelig aftale med sin dagplejemor...hun er slet og ret blevet bestukket ;)

Sikke en fryd at kunne sidde til konfirmation i dag og bare give Kamille det at spise, der nu en gang blev serveret - i stedet for at bøvle med pulvermad, frugt, brødstumper og alt muligt andet og i sidste ende ikke vide om hun er mæt. Skønt!!!

onsdag den 6. maj 2009

PS

Katten Bumle klarede frisag...

Mahtias er ikke allergisk over for kat.. men hvad f*nden, der så sker med hans astma ved jeg sgu ikke :S

Vi må pumpe ham med medicin og se tiden an - om han ikke snart får det bedre.

mandag den 4. maj 2009

Ekstase

Jeg har svært ved at udtrykke og forklare hvilken følelse jeg har i dag.

Ordet "ekstase" rammer vist meget godt.

Kamille kryber!!!

Fysen var her i dag og sagde at hun da synes at Kamille kom lidt fremad - at hun da i hvert fald gjorde alle de rigtige bevægelser. Narrrjjj, det kunne ikke passe, sagde jeg.
Da hun var kørt, skulle det nu alligevel lige prøves af og minsanden om hun ikke kryber fremad. Jeg skal da lige love for at der blev skreget og hoppet og danset. Lykke lykke lykke :)
Hun knokler for det - og det ser ud til at være hårdt arbejde, men hvor er det bare fantastisk at se på.

Kamille er simpelthen bare en sej tøs med det vildeste drive - hun skal sgu' nok komme frem i livet :D

Tænder
Desuden kan jeg lige fortælle at hun har 2 tænder i undermunden nu OG 4 tænder på vej i overmunden. Det ser godt nok vildt ud at 4 tænder buler så meget! I dag er en af hjørnetænderne brudt frem og den anden kommer nok i nat eller i morgen og inden vi når weekenden har hun nok også de 2 fortænder.

Det kan godt være at hun var længe om at komme i gang, men nu går det dælme stærkt.

Stakkels stakkels lille dreng

Mathias har det godt nok ikke godt for tiden. :(

Han er hårdt ramt af sin astma og for at det ikke skal være løgn, er han blevet snottet og så står der snot ud af begge ører (m. dræn).

I løbet af 1½mdr. ca. er han gået helt ned med astma 3 gange, hvoraf de 2 er resulteret i en indlæggelse på børneafdelingen - så, det er dælme ikke for sjov!!! Det tager ham ca. 14 dage at komme lidt op efter sådan en tur, så I kan jo nok regne ud at med 3 ture på 1½mdr er der ikke meget "rasktid" - faktisk ikke andet end et par dage hist og pist!

Sidst han var indlagt øgede de hans dosis af den forebyggende spray til det 4-dobbelte, da de mente at han simpelthen måtte være undermedicineret, hvilket også nok skal passe. Men nu er han dårlig igen og fuld af slim i lungerne. Astmaspecialisten på sygehuset siger at det føles som om man kvæles. Ikke så sært han bliver så ked af det :*( Og den høje dosis burde ellers virke nu, så hvad dælen sker der ????????

Brian har tænkt på om det kunne være Bumle (altså vores nye kat) han reagerer på. Først afviste jeg det, for jeg synes ikke han viser nogen allergisk reaktion, men nu ved jeg sgu' snart ikke mine levende råd længere og derfor skal han priktestes for overfølsomhed over for kat i morgen.

Så i morgen er D-day for katten Bumle!

torsdag den 30. april 2009

Endnu en opfordring :)

Sådan ser det ud når man bærer et lille barn (9½mdr. - 70cm. - 7kg.) forudvendt i en MT.

** BEMÆRK** Kamilles tilfredse udtryk :D

Når barnet bliver større, vil det ha' armene over skulderstropperne, men stadig sidde trygt.

Jeg har også båret Kamille på ryggen, men synes stadig hun er lidt lille til det.

Jeg vil bare lige for god ordens skyld på det aller varmeste anbefale at slynge/vikle/bære sit barn. Det er en fantastisk følelse at kunne ha' sit spæde barn tæt på sig og senere er det simpelthen drønpraktisk at ha' hænderne fri under turen i Brugsen...

Kamille er ikke hverken for stor (siger vel sig selv ;) ) eller for gammel til at blive båret. Og jeg har en veninde, der bærer sit barn på 4 år og jeg tror ikke hun har i sinde at stoppe lige foreløbigt, så der er ingen grund til ikke at begynde at bære sit barn.

Det er simpelthen en livsstil.... lidt hippieagtig, synes nogen, men selv Brian er blevet overbevist, selvom han ikke har båret Kamille endnu.

onsdag den 29. april 2009

Nå ja...

og så starter jeg jo på arbejde igen i morgen (torsdag 30. april 2009) efter dejlig barsel med vidunderlige lille Kamille.

Har været på barsel siden 4 uger før fødslen PRÆCIST! så altså, siden 16. juni 2008

Glæder mig til at arbejde igen og det får jeg vist også lov til i den grad, hvis jeg skal tro hvad jeg bliver fortalt ;)

Kamille er glad for sin dagplejemor Jytte og de 2 skal nok blive fine venner :)

Det er det der tæller i min verden lige nu...har lagt den forbandede Cerebral Parese lidt på hylden og er helt almindelig mor med almindelige bekymringer og glæder. At Jytte skal træne Kamille kommer lidt i 2. række her de første dage...nu skal vi bare ha' tingene op at køre.

Gider ikke finde på en passende afslutning til dette indlæg...har ikke mere at sige og lunter i seng.

På opfordring

Lige er par billeder af min nye Mei Tai. Desværre har jeg endnu ingen billeder, hvor jeg bærer Kamille i den....


mandag den 27. april 2009

Handicap - før og nu!

Da Kamille blot var et lille myr i min mave, skrev jeg et indlæg om at jeg ville fravælge et handicappet barn, hvis det blev resultatet af scanningen.

For pokker, hvor er det godt at Cerebral Parese ikke kan ses på en scanning.

Jeg ville da under ingen omstændigheder fravælge Kamille - og jeg ville heller ikke ønske at jeg havde vidst det inden jeg forelskede mig i hende, så det ville ha' været lettere for mig at fravælge hende.
Jeg skriver i det gamle indlæg at jeg vil spare Mathias for den belastning det vil være at få en søskende med et handicap - Ak, hvor vidste jeg bare INGENTING. Mathias og Kamille er så tæt forbundet og har så stor kærlighed til hinanden at andre bemærker det og synes det er noget af det stærkeste de har set.

Jeg er klar over at Kamilles handicap ikke er så stort og at andre familier med børn med svære handicap måske nok oplever en stor belastning på familielivet og andre søskende. Dette indlæg er derfor ikke en "tale" i mod abort pga. handicap, men blot et udtryk for min lettelse over at vi ikke kunne se Kamilles "skade" på en scanning.

og hvis I kigger på billederne herunder, forstår I jo også hvorfor man ikke kan fravælge et så charmerende barn ;)

Husmoderlige sysler

Hvem vidste det - At jeg kunne forklæde mig som husmoder, så ingen kunne se forskel på "hende" og mig?
Ganske vist stod det ikke på ret længe, men lidt har også ret.

I dag er Mathias, som sædvanlig, i børnehave og Kamille er, som noget helt nyt, i dagpleje en hel dag (9.30 - 15.00). så trisser jeg rundt herhjemme og venter på at klokken skal blive mange nok til at jeg kan hente dem og for at ha' en rimelig undskyldning at stikke Brian når han kommer hjem og spørger, hvorfor jeg ikke har ryddet op i det ekstremt syndige rod, der hersker, så har jeg kastet mig over at navnemærke ungernes overtøj og sko og et enkelt barnevognstæppe Kamille skal ha' med i dagpleje.

Jeg har købt strygemærkerne hos Ikast Etiket over nettet (selvfølgelig) og det er bare så let og bliver så fint. De fås i både sort og hvid (smart, når sort forsvinder på mørkt stof) og i lidt forskellige skrifttyper. Og jeg har også købt en anden slags strygemærke, der kan stryges i gummistøvler og sko. Det er nu smart!!!

Men så forsvandt husmoderen i mig og hende, der meget hellere vil bruge sin tid på nettet dukkede op igen - for straks jeg havde færdiggjort projekt "navnemærkning", greb jeg kameraet for at kunne vise jer, hvor fint det er blevet.

torsdag den 23. april 2009

Sansegynge til Kamille

Vi har købt denne lækre sansegynge til Kamille. Den har allerede vakt stor glæde, brede smil og høj latter. Grunden til at en sådan dyr anskaffelse skulle gøres i disse barselsdagpengetider, kan I læse herunder, som er et udsnit af vores ansøgning til kommunen. Vi ansøgte kommunen om gyngen, men de afslog. Men når det nu er vigtigt for hende, så hjælper det jo ikke at pive....

"Et barn, der har fået stillet diagnosen Cerebral Parese, har særligt brug for at stimulere sit sanseapparat. Specielt er det vigtigt, der gøres en ekstra indsats med hensyn til at stimulere og udvikle balancesansen, der bl.a. ligger i det indre øre og har betydning for f.eks. gang, løb, hop, siddestilling og den proprioceptive sans (kropshukommelse), der bl.a har betydning for forståelse af tyngdekraft, kroppens bevægelser, den hastighed hvormed kroppen bevæger sig, i hvilken retning kroppen bevæger sig, den tactile sans og synssansen.
Et barn, der er forsinket i sin motoriske og sansemotoriske udvikling, har ikke som et tilsvarende alderssvarende barn været i stand til at give sig selv alle de stimuli, der er nødvendige for at udvikle sit sanseapparat. Et veludviklet sanseapparat har stor betydning for selvstændighed i form af kravl, gang, hop osv. og specielt for det sociale samvær med andre børn. Det er vigtigt, der gøres en ekstra indsats på disse områder. En af de bedste måder hvorpå man kan stimulere og fremme disse sanser, er ved at bruge en sansegynge."

mandag den 13. april 2009

Pandekagehuset - en varm anbefaling

Svigermor og jeg har fødselsdag med 4 dages mellemrum og i år valgte vi at slå festlighederne sammen. Vi inviterede de nærmeste pukkelryggede til spisning i Pandekagehuset ved Kvie Sø.

Her fås fantastiske hollandske madpandekager med stor variation og lækkerhedsgraden er høj. Stemningen er uprætensiøs og varm. Man sidder ved langborde og på bænke. I et hjørne er der lænestole og en stor kasse med Duplo. Unger kan lege på gulvet og personalet går enten udenom eller henover legetøj og børn med store smil. Her er plads og hjerterum. Til de meget velsmagende pandekager kan bestilles en lang række spændende belgiske øl, der er med til at gøre oplevelsen helstøbt.

Her får man samme oplevelse, som når man sidder på en taverna på en stille ø i det græske øhav - maden og rødvinen er unik. Og det er ganske simpelt fordi man er i en anden sindstilstand. Det er også det, der gør sig gældende i Pandekagehuset. Stemningen er varm og god og derfor smager mad og øl lige lidt ekstra godt.

Jeg kan kun opfordre jer til at finde vej til Kvie Sø.

tirsdag den 7. april 2009

It's official

Som stolte forældre kan vi nu komme med 2 store bekendtgørelser.

1. Kamilles første tand er i dag brudt frem. Ingen gråd, Ingen savl og ingen rød numse (3 ting storebror ellers leverede i overmål. Utroligt mærkeligt at man kan blive så begejstret over sådan en helt almindelig ting.

2. Mathias er blefri (næsten, stadig natble - for en sikkerheds skyld). Han har stadig mange uheld og jeg kan slet slet ikke følge med til at vaske bukser og underbukser, men...han bruger ikke længere ble om dagen. Og på trods af uheldene, synes jeg faktisk at han er ret dygtig til det der med at komme på toilettet.

Så vi er meget stolte forældre ;)

søndag den 5. april 2009

Stay tuned in...

for nu kommer den spændende føljeton om Kamilles tænder ;)

I en alder af 8½mdr, tror jeg minsanden at Kamilles tænder har tænk sig at komme frem.

Mathias var kun 5½mdr, da hans første tand viste sig og da han var 12mdr havde han alle tænder (næsten. Manglede kun de allerbagerste kindtænder). Hvis Kamille skal nå det, skal det godt nok vælte frem med tænder de næste måneder, men det kan da også godt være at nu hvor hun har fået taget hul på det at det så bare kører derud af???

Men altså!!! Tanden er ikke fremme endnu, jeg kan bare se at den ligger og trykker godt på det ømme skind. Så derfor; stay tuned in for BREAKING NEWS!

Forresten, hun savler faktisk ikke selvom tanden er på vej. Mærkeligt? Men mon ikke det kommer ;)

Påske
Brian har taget fri mandag og tirsdag (skal blot på arbejde onsdag), mathias bliver hjemme fra børnehave og jeg har jo stadig barsel, så vi skal rigtigt nyde nogle dage sammen. Skønt!

(og så er der jo faktisk én du kender, der har fødselsdag i morgen - 32!)
I dag skal vi ud og grave huller til den fødselsdagsgave, jeg har fået af Brian og Mathias. Nemlig 3 frugttræer! Det er sgu' da en god gave :D
Jeg fik også en pink sommerfuglebusk af min mor. Den skal også i jorden i dag. Sommerfuglebuske er fantastisk smukke og så dufter de dejligt.

Dejlig påskeferie til jer alle.

onsdag den 1. april 2009

Nye tider i vente

I dag besøgte vi Kamilles nye dagplejemor.

En sød dame i et dejligt roligt hjem. Kamille var godt tilpas der, selvom jeg havde regnet med at hun ville blive hurtigt træt og vi var nødt til at køre hjem. Slet ingen tegn på udtrætning eller lignende. SÅ flot!!!

Dagplejen ligger ikke så langt fra mit arbejde, så det er jo fint. Vi havde en laaang snak omkring Kamille og hendes særlige behov. Men gjorde også meget ud af at fortælle at hun altså skal behandles lige som alle andre børn i alle andre sider af livet + ekstra træning og udstrækning.

Vi har en stor tro på at det bliver rigtigt godt for Kamille.

Helt almindelige fremskridt
I dag vinkede Kamille. Jeg har godt nok vinket til hende mange gange og aldrig med andet resultat end forundrede blikke fra Kamille. I dag skete det så langt om længe - hun vinkede tilbage :)

Hun kalder også på sin far. Hun løfter armen højt i retning mod ham og kalder højt "ah"
Meget tyder på at hun slægter sin storebror på i forbindelse med snakketøjet. åh, vores stakkels stakkels små ører ;)

søndag den 22. marts 2009

Prøv at følge med...

...ja, for det er lige før vi ikke kan følge med Kamilles fremskridt.

  • for 14 dage siden kom hun op på strakte arme liggende på maven. Jeg troede faktisk at det ville tage meget meget lang tid inden hun kunne det. Det er trods alt i armen og hånden hendes CP er mest tydelig lige nu. (hun har ikke gjort det siden, men nu ved vi at hun kan :D )

  • Hun skal næsten ikke ha' hjælp til at trille mere.

  • for 1 uge siden trænede vi som sædvanlig "kravlestilling" og pludselig holdte hun sig selv oppe og stod faktisk og vuggede frem og tilbage - sådan helt som babyer nu gør når de gerne vil kravle. Hun har gjort det flere gange siden....

  • 2 dage efter begyndte hun at løfte numsen og trække BEGGE ben op under sig. Og det gør hun hele tiden igen og igen (det bliver ikke til så meget...men det skla nok komme)

  • for 4 dage siden begyndte hun at klappe på komando - godt nok kun med én hånd på bordet. I går begyndte hun såmænd at klappe med 2 hænder (hun klapper med sin gode højre på håndryggen af den venstre). Helt fantastisk!!!

  • Hun kysser mig (med åben mund), når jeg siger kys kys og laver kysselyd. Og det er næsten det samme som at dø og komme i himlen :)

  • På minus siden ser vi at Kamille trættes hurtigere ved nye situationer og situationer med mange mennesker. Hun holder godt ud, men ganske pludseligt knækker filmen og hun bliver dybt ulykkelig og skal sove NU NU NU!


Det er bare en lille del af det, der er Kamille. For først og fremmest er hun det mest vidunderlige lille pigebarn. Hendes sind og væsen er så mildt og glad. Hun er ubeskrivelig og vi er alle 3 totalt forelskede i hende.

På billedet herunder hjælper ungerne hinanden med at slikke skålen med kagedej :)

lørdag den 7. marts 2009

Mathias på børneafdelingen

pludselig gik det stærkt og Mathias blev ret dårlig; totalt mega pyller, sløv og med groteske indtrækninger ved ribbenene og stødende vejrtrækning.

Vagtlægen sendte ham direkte videre til børneafdelingen, hvor han fik en satmåler på (måler iltmætningen i blodet) og 20 pust anfaldsspray over blot 5 timer. Så trængte vi endelig igennem til lungerne og fik lov til at tage hjem igen med tilladelse til at gi 10 pust hver 2-3 time. (normalt er max 1 pust hver 2 time...!!!)

Det er skræmmende hvor hurtigt han bliver dårlig, når medicinen giver op. Det ene øjeblik er han rimeligt frisk og kan lege og det næste ligger han fuldstændigt passivt hen og hiver efter vejret. Dobbelt dosis af anfaldsmedicinen holder kun i sølle 30-40 minutter!

Kort og godt er det en irriterende virus, der provokerer hans astma og får den til at gå helt over gevind og ude af kontrol.

Godt børn er så ukuelige!

De små ting i livet

En intens varm lykkefølelse bredte sig i mig, da jeg ammede min dejlige datter og hun for første gang nogen sinde lagde sin (dårlige) venstre hånd på mit bryst, som babyer nu engang gør.

Indtil nu har hendes hånd været underdrejet, så hun ikke har kunnet gøre dette.

At glædes over de små ting i livet!

mandag den 23. februar 2009

da da da du da de da

Jeps, så pludrer Kamille i stavelser.

Hun har i en uges tid ændret pludremønster (hvis der er noget, der hedder det) og i morges startede hun dagen med en ordentlig omgang: da da da da da da!

Og sådan har det kørt det meste af dagen. Hun er helt ustoppelig :) Hun har aldrig været "stum", men ikke sådan været et vildt sludrechatol, men det har da ændret sig med de nye talefærdigheder. Hun har fortalt mange lange historier i dag og det lyder simpelthen bare så sjovt, når hendes lille mund prøver at forme lyde.

Mathias og jeg har talt om hvad hendes første rigtige ord, mon bliver. Hans første ord var selvfølgelig: "Traktor". Det ville ikke komme bag på mig om hendes første bliver "mathias" eller "storebror" :)

Søskendekærlighed

De 2 er så tætte at det er bemærkelsesværdigt. Mathias har ellers udfordret os temmeligt meget det seneste med hysteri og er meget usamarbejdsvillig. Men nævner vi hans søster eller beder ham om noget i forbindelse med hans søster, ja så slipper han alt han har i hænderne og kommer straks (også selvom han er fordybet i tegnefilm...Det er alligevel ret vildt). Kamille reagerer prompte på enhver lyd, der kunne stamme fra hendes storebror og stråler som en sol, når han kravler op i sengen til hende og siger: "Godmorgen lille søster, godmorgen" og giver hende 10 kys.

Det er simpelthen helt igennem fantastisk at opleve!

Og jeg forstår dem, for jeg har selv en bror, som jeg elsker højt :)

onsdag den 11. februar 2009

Du kan ikke slå mig ud i dag!

I dag er jeg bare så sindsygt glad!

Kamille kan næsten sidde selv. Hun vælter stadig til siderne, men i centerposition sidder hun selv i 1 minuts tid af gangen.

Den euforiske glædestilstand, jeg befinder mig i, beror vel mest af alt på lettelse. Jeg bekymrer mig for min lille Kamille-blomst. Hvornår kravler og går hun? Det bliver forsinket i forhold til normalen - det forbereder vi os på. Så derfor er det helt ekstraordinært fantastisk, i min lille verden, at hun faktisk har balance nok til at sidde selv. Balancen kunne ellers nemt være smuttet med, da blodproppen (eller hvad fanden det var...) satte sig på tværs.

Til tiden

Men hun sidder faktisk ikke ret meget senere end Mathias, der sad sikkert selv, da han var 6½ mdr. Godt nok sidder hun ikke sikkert endnu, så derfor bliver hun lidt senere end ham, men ikke mere end hvad en almindelig og naturlig afvigelse kan forklare.

Glæden er stor

og derfor er glæden og lettelsen større end jeg kan forklare med ord. Håbet tændes igen og jeg kan i glimt se en helt almindelig (motorisk) fremtid for min elskede Kamille-blomst.

Ønsker

Jeg ønsker jo bare at hun skal ha' enhver tænkelig mulighed for at gøre alt det hun har lyst til i livet. Og jeg ønsker for alt i verden at undgå at alle de dumme mennesker ude i den virkelige verden, ser hende som "Hende med armen" eller "Hende, spasseren". Nej, I skal sgu' se den rigtige Kamille - og ikke identificere hende med en bøvlet og klodset venstre side.

Født til glæde

Vores lille Kamille er nemlig en utroligt sød og nem lille blomst. Hun er så glad og smilende og der skal meget til at få hende til at græde. Hun forstår allerede at sno sin storebror om sin lillefinger. Han bruger meget tid på at underholde hende og læse for hende. Han kan lide det fordi hun viser ham at hun nyder det og elsker ham. Kamille vækker mig stadig om natten, men aldrig med gråd, hun vækker mig ved at ligge og pludre - hvis det ikke er at være mild og godmodig, så ved jeg snart ikke! Kamille er født til glæde! Født til at være glad og finde glæde ved selv den mindste ting og født til at glæde andre, med sit vidunderlige smil og milde væsen.

Derfor...

er jeg bare så euforisk glad i dag!

torsdag den 5. februar 2009

Undersøgelsen


Så har vi overstået en hel dags undersøgelser på Børnemodtagelsen på Kolding sygehus. De virkede kompetente, grundige og overbevisende.

Kamille har nu fået konstateret øget tonus (let spastisitet) i venstre arm og ben, som højst sandsynligt skyldes en blodprop i hjernen midt i graviditeten. Hvorfor, kan man ikke sige så meget om... Hendes hjerne skal scannes om ca ½ år, så kan man bedre sige noget om omfanget af skaden. De forventer dog faktisk ikke at finde noget.

De synes at hun var helt med udviklingsmæssigt og afviste at skaden skulle ha' påvirket hende mentalt - dog uden at kunne udstede garantier. De kunne ikke afvise at hun bliver lidt sen til nogle motoriske ting, men mente heller ikke at det var givet at det ville blive sådan, da vi har trænet hende siden hun var 2mdr og virkningen er tydelig.

Dagens absolut bedste nyhed kom da de sagde at hun kan blive HELT RASK. De sagde en masse bagefter, men det hørte jeg ikke rigtigt. Og måtte bare sikre mig at jeg havde hørt rigtigt. Kan hun blive helt rask? Ja, det mente de at der var en meget god mulighed for - Kamille viser meget gode takter allerede. Og når vi har været så tidligt i gang med træningen, er vi langt nu, hvor hendes hjerne er mest modtagelig for forandring og udvikling. Et andet sted i hjernen vil simpelthen overtage funktionerne.

Inden vi tog hjem måtte vi lige igennem en hjerteskærende blodprøve - ikke bare et lille stik i fingeren eller foden...en stor nål i armen :S For en sikkerheds skyld tester de hende for at sikre sig at hun ikke selv har tendens til at danne blodpropper...Så vi er sikre på at blodproppen er kommet pga en fejlfunktion i moderkagen, kortvarigt stop i ilttilførelsen eller lign. og ikke fra hende selv og med risiko for nye blodpropper. De forventer naturligvis ikke at det er aktuelt, men bare for at være på den sikre side...og det er vi selvfølgelig godt tilfredse med.

Alt i alt er vi kommet hjem med bedre nyheder end vi regnede med...for vi forventede ikke at blive "frikendt". Man kender vel sit barn!

Nå ja, og så var det rigtigt dejligt at høre dem sige, da de så hvilken kommune og børnefysioterapeut vi hører til, at så var vi i meget gode hænder. De kender hende udemærket og respekterer hende øjensynligt. Dejligt!

Det var også godt at få sagen på plads...altså afsluttet en masse spekulation. Det giver selvfølgelig anledning til nye spekulationer, men sådan er det jo med alle børn.

Sidst men ikke mindst, så tog Kamille-blomsten det hele med et smil, charmerede den unge mandlige læge og stjal hans stetoskop (undskyld mit sprog: så han skal nok hjem og lave børn på konen i aften ;D )

tirsdag den 20. januar 2009

nye features

Til højre finder du et par nye features...

Jeg vil gerne bede dig om at melde dig til som fast læser af min blog, det er med til at give lidt mere liv på bloggen, at I læsere kan se hvem I er. Mange tak :D

Neurologisk undersøgelse

Jeg ved ikke om I mindes at jeg har nævnt at der er lidt bøvl med Kamilles venstre arm.

Siden Kamille var omkring 2 mdr. har vi "været inde i systemet" og fået besøg af en dygtig og rigtig flink børnefysioterapeut, der siger at der er øget tonus i armen.

Jeg har flere gange snakket med lægen, der ikke mener det er noget særligt og hans forhåbning er at det går væk af sig selv i løbet af et par år. Det irriterer mig lidt, at han ikke kan forstå at jeg har et behov for at få afklaret, hvad der helt nøjagtigt er galt med armen. Derfor har jeg presset en henvisning til en neurologisk undersøgelse igennem.

Heldigvis er fysioterapeuten helt enig i den gode mening med at få Kamille undersøgt. Også selvom hun siger at det ville komme bag på hende at de finder noget andet end hun allerede har konstateret og at behandlingen skulle være en anden. Jeg gør mig heller ingen forventninger om at armen pludselig skulle fungere perfekt, men ønsker svar og vished!

Så nu sidder vi og venter på brev fra sygehuset om undersøgelsen ved deres neurologiske specialist. Og er spændt på, hvor lang ventetid der kan være.

lørdag den 17. januar 2009

Hjemvendt fra skiferie 2009

Jeg har været i Saalbach og leget skibums...og det var dejligt dejligt!

Vi var afsted med min svoger og svigerinde, en kusine og en flok af deres venner (som vi dog kender godt) og ikke mindst; min mor, som babysitter :D

Jeg lærte at mine børn kan klare sig ganske fint uden mig! Til en vis grænse, så melder længslen sig og så er det slut med at stå på ski.
Jeg lærte at man hjemmefra skal lave klare aftaler omkring ens forventninger.
Jeg lærte at en 3 årig ikke kan stå på ski (i hvert fald ikke min 3 årige).

Min mor fik halsbetændelse og bronkitis, men klarede alligevel ungerne, så det var sejt gået og jeg fik stået mere på ski end jeg havde forventet med en lille tøs, der fyldt 6 måneder i går og en dreng på 3.

Til andre skiglade kan jeg anbefale Saalbach....masser af pister, top proffessionelt skiområde med 80% snegaranti (betyder at selvom det overhovedt ikke har sneet garanterer de sne på 80% af pisterne pga. snekanoner), masser af små beværtninger på pisterne med kolde øl, varm kakao mit rohm og solstole. I forbindelse med Saalbach ligger Leogang med stort børneområde.

Jeg ligger lige billeder ved fra toppen af Schattberg (2011m højde). Bl.a. hvor hele familien er oppe for at få en kop kakao...Kamille sidder i sin elskede vikle og nyder livet.