onsdag den 31. oktober 2007

Jobopslag

Så bliver det ikke meget mere officielt!!!

Jeg annoncerer efter min egen afløser, se her: http://www.jobzonen.dk/jobannoncepreview.aspx?aid=22333644

Morgenvitamin

Her er nogle vise ord, der passer på min situation lige i øjeblikket :D

"Når mulighederne en dag banker på din dør,
så klag ikke over, at det støjer."

tirsdag den 30. oktober 2007

NYT JOB

Ja, den er god nok.
Jeg har efter god overvejelse, megen mavepine og flere søvnløse nætter taget beslutningen om at tage i mod et jobtilbud, der er kommet ind fra sidelinien.

Derfor var jeg i går inde hos min chef og sige op.

Jeg har på ingen måde været utilfreds med mit job hos PRIMO VINDUER A/S, men blev nok fristet over måde med et job, jeg tror har større fremtidsperspektiv.

Godt nok har jeg ikke en underskrevet kontrakt endnu, men det er bare formalia. Ingen ko på isen. Skulle alt falde igennem fik jeg da også at vide i går at jeg altid kunne fortryde og komme tilbage. Rart at vide, men det skulle ikke blive nødvendigt :D

Mit nye job er hos Vejen Trælast som Marketingkoordinator. Virksomheden satser seriøst på en webshop, hvilket er det projekt jeg går ind i og glæder mig til.

Læs mere om det nye job, når jeg starter den 1. december 2007

torsdag den 25. oktober 2007

HUNDEADFÆRDSSPECIALIST

Jeg er ikke stolt af det, men vores søde lille Bailey (vores mindste af 2 Jack Russel terrier) har snappet posten og en af vores venner. Begge gange i læggen på en person, der stiger ud af en bil uden at hilse på.

Det var meget uheldigt, men heldigvis ikke alvorligt. Det var begge gange blot en let markering. Men ingen undskyldninger!!!

Jeg ringede straks til dyrlægen for at høre dennes holdning til situationen og hvorvidt vi skulle aflive Bailey. Det mente dyrlægen absolut ikke, men henviste til en hundeadfærsspecialist, som jeg kontaktede.

Efter en lang telefonsamtale blev vi enige om at vi derhjemme gerne ville gøre en ekstra indsats og arbejde med problemet og hun mente at vi ikke havde en hund, der var farlig.

I går aftes kom hun så på besøg!

Det var utroligt lærerigt. Jeg som mente at jeg ved masser om hunde, hundeadfærd og træning, måtte godt nok bøje mig i støvet og tro om igen. Vi taler selvfølgelig også om en kvinde, der har trænet Siriuspatruljens hunde...

Træneren tillagde det meget stor værdi at Bailey er blevet kørt ned af posten og at hun bliver falsk drægtig efter en løbetid.
Vi fik rigtigt set hvor lavt et selvværd vores lille hund har og hvor svært hun har ved selv de simpleste ting. Men vi fik selvfølgelig noget at arbejde med og også en tro på at hun ikke er en dårlig hund, der sådan vil rende rundt og bide. Hun ville ihvertfald ikke selv være nervøs ved at have børn omkring Bailey, hvilket jo naturligvis er en af vores største bekymringer.

Den næste tid bliver hårdt arbejde og ud i al fremtid skal vi gøre meget mere ud af at aktivere vores hunde. Det er jo det pokkers ved at bo så dejligt på landet; vi synes jo hundene er så meget udenfor at det kan gå i stede for gåture og aktivering, men det kan det altså ikke. Så det ser ud til at vi må til at tage konsekvensen af valget om at have hunde :) Det manglede da også bare!

Der ligger også en glæde og tilfredstillelse i arbejdet med hundene og en glæde i at have en velopdraget hund. Det bliver dejligt :)

Vi skal træne efter det kendte system med en klikker og det virker rigtigt fint. Vi lærte en del om hundesprog og f.eks. hvordan man kan berolge hunde via sit kropsprog.
Vi skal også prøve at få vores hunde til at møde fremmede hunde og fremmede steder med fremmede lugte.

Nå men alt i alt virkelig en hård og svær aften, men med godt resultat.
Vi har opfølgende besøg sidst i november, hvor vi skal vise at vi har lært hende de basale færdigheder (såsom at hilse roligt og pænt på gæster). Herefter får vi ekstra øvelser sat på, der gerne i sidste ende skulle hjælpe Bailey så meget med sit selvværd at hun ikke længere føler sig utryg ved folk, der stiger ud af biler.

Det er dog også meget vigtigt at vores gæster tager sig tid til at hilse på vores hunde på en stille måde, men det skal vi nok guide dem i. Så kigger du forbi må du finde dig i at vente ved døren indtil vi åbner og indtil vi har hundene i den tilstand/position vi ønsker og herefter vil du blive bedt om at lade begge hunde lugte til din hånd - det bliver dog først efter at vi har hilst på hinanden, for hundene må lære at det er os, der tager i mod gæster og ikke dem( ved at fare ud og gø!).

Jeg er glad for at vi valgte denne løsning i stedet for den lette (aflivning), selvom denne er noget dyrere :)

tirsdag den 16. oktober 2007

Mor er fin!

Lad det være kendt overalt!

I morges erklærede Mathias: "Mor er fin", mens han aede mig på skulderen. Dette skete naturligvis ikke uden at en vis fryd spredte sig i mit indre.

At dette fandt sted blot et par minutter efter at han sagde: "Mor er tosset" ligger på ingen måde en dæmper på glæden.

Hip hurra for bedsteforældre, der træder til i efterårsferien (og andre ferier...) Det er velsagtens en problematik mange kender til: Hvorend man får barn/børn passet, så holder de ferie på de mest ubelejlige tidspunkter (Læs: når vi ikke gør), hvilket kræver alternative løsninger. Vi er benåede med Bedsteforældre i nabolaget (altså nabo!), der næsten altid har mulighed for at passe Mathias. I denne uge skal han på rekreation hos farmor og "bessefar" ons-, tors- og fredag. Det bliver dejligt for alle parter inkl. vores arbejdsgivere.
Det må virkelig være svært for dem, der ikke har den mulighed og er tvunget til at tage ferie. Jeg tænker på at det ikke nødvendigvis altid er muligt at planlægge efter og gør det svært at holde ferie sammen som familie. Derfor: mange tak til alverdens bedsteforældre, der træder til i børnenes ferier!

tirsdag den 9. oktober 2007

Argh snot!

Øv, nu er det bare snottid igen.
Brian har været ramt af den uhyggeligt farlige forkølelse af typen, der kun går på mænd, hvilket er heldigt, da en kvinde ikke kunne overleve den... ;) Han er så småt ved at komme oven på igen.

Men så er det blevet Mathias og min tur til at snotte. Mathias kan ikke tåle den mindste smule snot, så går det straks i hans bronkier og vi kører på max dosis astmamedicin. Ikke nok med det, så har vi været oppe flere gange i nat for at give ham medicinen. Han vågner og kan simpelthen ikke få luft nok. Heldigvis virker medicinen med det samme og vi kan alle gå i seng igen. Men det er nu ikke lykken at blive vækket og skulle stå op flere gange i løbet af en nat og da slet ikke når man er syg selv og bare vil sove.

Så i dag er jeg er bare en kombination af "udskidt æblegrød" og "hængt kat" - til jeres information.

Et lyspunkt er dog at vi skal til gymnastik i eftermiddag og i aften skal jeg spille squash med Lars (Mathias' bedste ven's far). Vi er begge lettere bekymret for skadesstatistikken efterfølgende :)

torsdag den 4. oktober 2007

FØDSELSDAGSBILLEDER

Mathias' fødselsdag forløb præcis, som en fødselsdag skal og herunder kan I se nogle billeder fra dagen.


Vækning med stearinlys og fødselsdagssang


Gaver og morgenhygge


Mathias leger godt med sit nye lego og sin Tigerdyrspose

Aftensmaden bestod af pasta og kødsovs, som alle børn elsker.
Mathias er ingen undtagelse

onsdag den 3. oktober 2007

2 ÅR

I dag har min lille mus fødselsdag. 2 år er gået siden jeg lå i ulidelig smerte, der kulminerede med vores vidunder af en dreng.

Til morgen blev han vækket med stearinlys og sang - balloner, flag og gaver. Han undrede sig lidt til at starte med, men vænnede sig hurtigt til tanken om at være centrum (gad vide hvem han har det fra?) og var temmeligt begejstret. I sær gaven blev revet op og faldt i rigtig god jord: En stor kasse helt almindelige duploklodser.

Vi kunne nu ikke rigtigt styre os, så der er også gaver i aften og han fik faktisk også en vogn til sin Bruder traktor i mandags (købt med pengene tilsendt af mémé fra Frankrig).

I aften skal vi hygge med aftensmad efter Mathias' smag og måske en pose slik. Ellers gør vi ikke mere før på lørdag, hvor vi bliver 14 til rundstykker og kagemand.

Det er en helt særlig dag. Som forældre er vi ret stolte af ham og husker tilbage på 2 år, der både er fløjet afsted, men også synes som om det er uendeligt lang tid siden vi ikke var en familie, men blot et kærestepar.

Hurtigst muligt vil I kunne se et par billeder af Mathias' store dag her på siden. I mellem tiden får I lige et enkelt, der er taget for præcis 1 år siden - til Mathias' 1. fødselsdag.

mandag den 1. oktober 2007

"KOM-SAMMEN-SÆSON"

Ja, nu er den da for alvor gået i gang - sæsonen, hvor vi skal komme hinanden ved og inviteres til "halløj" til højre og venstre.

Ikke fordi jeg har noget i mod det, men man bliver da helt forpustet bare ved at kaste et lille blik på kalenderen. Bare vent, inden vi har set os om er der julepynt i butikkerne, for slet ikke at tale om fyrværkeri!

Vores kalender er booket de næste 2 måneder. Faktisk er jeg begyndt at planlægge ind i 2008 nu.
Heldigvis skal Mathias kun passes 1 enkelt gang, derudover er det børnevenligt. Det forsøger vi i det hele taget at indrette os efter. Det er den berømte "har man sagt A, må man også sige B" - Vi ønsker ikke at leve 2 liv - 1 med Mathias og 1 uden. Vi er nu heller ikke fanatiske og kan sagtens tage afsted og slå os løs uden ham og uden dårlig samvittighed. Vi gider bare ikke at det er den ene weekend efter den anden.

Vi ligger selv ud på lørdag med at fejre Mathias' fødselsdag for familien. Det bliver hyggeligt og jeg har planlagt flere sjove "børneaktiviteter", som jeg tror kan give det hele et præg af børnefødselsdag på trods af at Mathias er det eneste barn tilstede.

Nå, det blev vist bare til en sludder for en sladder...