fredag den 18. november 2011

Den alvorlige astmalæge...

Har talt med Mathias' astmalæge i dag.

Vi talte lidt om hans anfald, mængden af medicin, vaccinen og hans immunsystem.

Heldigvis er der intet i hans prøver der indikerer noget galt (havde tænkt lidt på mbl-mangel, men den er også normal) . Der er kun hans immunforsvar, der har brug for et skub til at danne antistoffer. Han skal ha' testet niveauet igen til foråret.

Lægen var lidt overrasket over de mængder af anfaldsmedicin vi er nødt til at gi' når det går galt. Jeg havde ellers det indtryk at det var de mængder vi var enige om...(UPS!)

Han understregede at Kolding Sygehus er det sygehus i landet, der har den højeste grænse for de mængder de tillader forældre at give inden man skal indlægges OG at der IKKE er ret langt fra at ha' brug for de mængder Mathias har brug for til at det går rigtigt galt....Faktisk mente han at Mathias nok burde ha' været indlagt ved hans 2 sidste anfald.... :(

Men vi klarede den jo... og Mathias er så traumatiseret efterhånden af diverse behandlinger at jeg vil gå langt for at holde ham hjemme.

Men jeg blev da lige lidt skræmt og vil måske nok køre til Kolding med ham lidt før fremover.....

Ingen kommentarer: