Ahhhh, hvilken lettelse...med lidt malurt i bægeret!

Jeg har været ved at blive sindsyg og mærket små stik af depressive tanker.

Jeg indrømmer blankt at jeg har stress og har haft det i 1½ år nu. jeg knokler r*ven ud af bukserne i arbejdet med mig selv og processer, dynamikker og rutiner herhjemme for at få bugt med det.

Og på trods af at jeg synes jeg har masser af dage, hvor alt lykkes, så har jeg bare overvældende mange symptomer. Jeg magter simpelthen ikke at være træt, tung i kroppen og have den indre uro længere. Jeg orker det ikke, jeg vil bare kravle i et hjørne og forsvinde, jeg kan ikke se lyset for enden af tunnelen.

...Indtil jeg tog til læge og bad om at blive undersøgt fra top til bund og inderst til yderst. Ingen problem - alt hvad der kan bimle og bamle af prøver blev taget og jeg har været så frygteligt nervøs for at svaret ville være: Du er fuldstændigt sund og rask. Du må gå hjem og få styr på din stress. Det svar ville slå mig ud - for jeg kan ikke gøre mere...jeg kan ikke se mig ud af det.

Men sørme om jeg ikke fik en redningsplanke - et lys for enden - et håb! Ved nærmere eftertanke er det måske ikke så fedt, men i første omgang blev jeg bare såååå lettet at jeg måtte hyle lidt hos lægen; Jeg er syg! Min prøver viser et livsvarigt behandlingskrævende for lavt stofskifte, der forklarer alle mine symptomer.

1 pille om dagen resten af mit liv og jeg burde blive frisk og mig selv igen. Åhh, hvor jeg glæder mig til at kunne holde ud at leve mit liv igen og at alt det jeg render og knokler med kan foregå med lidt overskud i stedet for at dræne mig totalt