fredag den 12. april 2013

endnu en af de svære...

Jeg kunne godt forfalde til slet ikke at skrive om det - eller til at skrive en halv roman om det, bare for at forklare det, så jeg er helt sikker på at alle forstår og ikke ser ned på vores valg.

Vi har taget et svært valg. Det har været længe undervejs under mavesmerter, hjertesmerter, tårer og frustration. Men vi HAR taget et valg og selvom jeg har vildt meget lyst til at trække i land igen, så må jeg holde ved valget af hensyn til drengene.

Kamille har fået en aflastningsfamilie - "feriefamilie" kalder vi det.

BUM!


der blev det skrevet! - Får kvalme bare af at skrive det....


Men det er godt!

Godt for hende, godt for mig, godt for Brian, godt for drengene - godt for os

Og Kamille er glad for dem. Hun ser det som en gave til hende. Et sted hvor der er 100% tid og overskud til hende. Et sæt ekstra bedsteforældre. Så blæse være med min dårlige samvittighed og mit hjerte, der brister bare ved tanken om at hun nok snart skal sove derhenne.


Og når Kamille kommer hjem fra sin feriefamilie, har hun været savnet og hun har savnet, men på den gode måde og så ser det sådan her ud (og så bobler mit hjerte i stedet for at briste!)



1 kommentar:

Unknown sagde ...

Tillykke med den gode beslutning, der giver glæde og overskud til jer alle :-)