torsdag den 20. december 2007

Jul jul jul

Ih, altså i år glæder jeg mig faktisk rigtigt meget til jul :D

Og nu er den så nær at jeg kan lugte den (eller også er det den kraftige lugt af glögg fra kantinen...?).

vi skal holde jul hjemme og får besøg af min mor, min bror, min svigerinde, min franske kusine og hendes mand. Og så glemte jeg vist at nævne 5 hunde... :S

Det bliver voldsomt hyggeligt, fordi julen allerede starter lørdag formiddag, hvor vi skal ud og finde træet, hjem og pynte det op og herefter lave konfekt. Søndag kører vi til Ribe og suger julehyggen ind. Den 24. starter også tidligt, da gæsterne ankommer omkring middagstid og hjælper med madlavningen (snedigt!)

Mine franske gæster ankommer i morgen og tager først hjem igen den 30. Dejligt :D

Men altså jeg glæææææææder mig også fordi vi skal holde jul hjemme og observere Mathias rigtigt få hele julen og dens glæder med.

Ingen kommentarer: