Scanning

Så kom indkaldelsen endelig.

Jeg skal til nakkefoldscanning onsdag den 2. januar 2008.
Det bliver dejligt dejligt! Jeg glæder mig til at se bebse og forhåbentligt kan vi være lige så heldige som ved Mathias. Han slog nemlig en vidunderlig lille kolbøtte, mens vi kiggede :D

Udover at scanningen er et gratis kig ind til bebse, så er det også en risikovurdering i forhold til mongolisme. Barnet har en væskefyldt fold i nakken på nuværende tidspunkt, størrelsen på den sammenholdt med en blodprøve af moderen kan give et godt billede af risikoen for mongolisme ved barnet.

Og så kommer dilemmaet, som nok ikke så mange tænker over. Hvad nu hvis.....man får et dårligt resultat??? Altså får at vide at risikoen er dér???
Umiddelbart ville vi vælge abort. I hvert fald så længe vi kun skal tænke på det...Men kunne vi gøre det, hvis vi reelt står i situationen? Det vil i hvert fald være umenneskeligt hårdt for mig at fjerne bebse, som jeg jo allerede er glad for og ser frem til skal kigge ud til os. Men jeg har set hvordan det påvirker familier at have et handicappet barn og det har jeg altså ikke lyst til at udsætte os for. Og jeg føler mig overbevist om at den det vil gå mest ud over er Mathias. Og da han indtil videre er vores eneste barn og vores engel, ville jeg ikke kunne gøre noget, der ville ændre hans liv så drastisk. Jeg ved da godt at han sikkert også kan lære noget nyttigt af at være storebror til en handicappet, men det skal han nok lære alligevel.

Ja, jeg tror helt sikkert at jeg vil vælge abort, uanset hvor hårdt det måtte være. Hvis altså risikoen er overhængende.

Men det er den selvfølgelig ikke. Bebse er fuldstændig lige så velskabt og vidunderlig som sin storebror - min lille mus.

Efter scanningen ligger jeg billedet herud - glæd jer til at møde bebse :D